FORORD:   Denne revurdering af Moses' status og tidsalder er funderet i tværvidenskabelig kulturhistorisk forskning og sammenfatter arkæologiske fund, tekstforskning og astronomisk datering sat i relation til Bibelen, rabbinerskrifter og oldtidsforfattere. Mange overleveringer og fund er for første gang sat i større sammenhæng og må bedømmes ud fra helheden, da bogen ikke er baseret på enlige kilder eller enkeltstående afgørelser, men på fremlæggelse af en lang række indicier; disse kan betragtes som "tilbud" - til videre udforskning.
          Bogen læses uden videnskabelige forudsætninger, og er ikke forsøg på "levnedsskildring" af Moses, "documentary fiction" eller modebetonet historiefremstilling.
          Et noteapparat er udeladt til fordel for sammenhæng og læseforløb. I stedet er notemateriale indarbejdet som læsestof i den fortløbende fremstilling; kildereferencer nævnes direkte på stedet og kan, som ved resuméer og Appendiks, efter behag forbigås eller udnyttes i videre dokumentation. Desuden kompenseres med en omfattende bibliografi med bogens oplysninger yderligere dokumenteret og med udstrakt opdeling i emneområder, så verifikation lettes.
          Den britiske egyptolog Alan H. Gardiner's transskription af egyptiske navne er foretrukket. Bibelcitater gengives, hvor det er muligt, i direkte transkribtion fra hhv. den Hebraiske eller Græske Bibels version. Supplerende astronomiske data findes bag i bogen.

          En række forskere og fagfolk har fra deres videnskabsområder imødekommende bidraget med vejledning, kritik, modargumenter og opmuntring. Disse eksperter har naturligvis intet  ansvar for anvendelsen af deres oplysninger:

En særlig tak rettes til:
          Historisk astronomi:  Kristian Peder Moesgaard, dr.scient., Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Aarhus Universitet, - direktør for Steno Museet, Danmarks Videnskabsmuseum, Aarhus.
          Egyptologi:  Erik Iversen, dr.phil.h.c., tidl. universitetslektor, Ægyptologisk Institut;  - Eva Richter Ærøe, mag.art. universitetslektor, Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet;  - Paul John Frandsen, mag.art., CN Instituttet, Københavns Universitet;  - Geoffrey T. Martin, Ph.D., Professor, Department of Egyptology, London University, England.
          Hebraisk filologi, hebraiske/græske bibeltekster og Talmud-skrifter:  Egon K. Keck, mag.art. i semitiske sprog, Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København;  - S. Heimann, rabbiner, tidl. Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København;  - Jens-André P. Herbener, cand.mag. i semitiske sprog og religionsstudier, Projektleder hos Det Kgl. Bibliotek, af videnskabelig oversættelse af den Hebraiske Bibel til dansk.
          Bibelforskning:  Bent Melchior, tidl. overrabbiner, København;  - Jakob H. Grønbæk, dr.theol., fagreferent, tidl. Det Kgl. Bibliotek, København;  - Eduard Nielsen, dr.theol., professor, Institut for Bibelsk Eksegese, Københavns Universitet;  - Niels Peter Lemche, dr.theol., professor, Inst. f. Bibelsk Eksegese, Kbh. Universitet.
          Josefus-forskning:  Per Bilde, dr.theol., professor, Religionsstudiet, Aarhus Universitet.
          Græsk filologi og mytologi:  Leo Hjortsø, universitetslektor, tidl. Institut for Græsk og Latin, Københavns Universitet.
          Arabisk filologi og historie:  Ellen Wulff, mag.art., universitetslektor, tidl. Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet; - Philippe Provencal, cand.mag. og Ph.D., semitisk filologi, Aarhus Universitet.
          Historie:  Jens Jørgensen, cand.mag. historiker, tidl. rektor, officielt udnævnt historiecensor ved Københavns, Aarhus og Odense Universiteter.
          Jødisk/mosaiske kalenderprincipper:  Bent Lexner, overrabbiner, København.
          Astronomiske beregninger:  Leif Kahl Kristensen, Ph.d., universitetslektor, Fysisk Institut, Aarhus Universitet;  - K.A. Thernøe, magister art., tidl. Fysisk Institut, Danmarks Lærerhøjskole, København; - Kyril Fabrin, lektor, matematik & astronomi, tidl. Aalborg Universitet;  - H. Quade Rasmusen, tidl. astronom, Kalundborg;  - F.R. Stephenson, astronom, University of Durham, England;  - David Dunham, astronom, US Naval Observatory, Washington DC, USA.
          Yderligere tak til:  Erik Dal, dr.phil., førstebibliotekar, Det Kgl. Bibliotek;  - Eva Bjørnbøl, forskningsbibliotekar, Cairo;  - Jannie Fursund, cand.jur., lektor;  - Jeppe Berg Sandvej, cand.mag. i teologi og idéhistorie;  - Sven Tito Achen, symbologi historiker, og rådssekretær, tidl. Forskningsrådet;  - Karine Smidth, journalist;  - Sidney Måge, fuldm., tidl. Forsvarsministeriet;  - Raymond Bildstedfelt, tidl. informationschef, DI;  - Henry Lincoln, Writer, Researcher;  - Guni Martin, lærer, forf., forlægger;  - Asmus Koefoed, Bach.Phys.;  - Bodil Eeg Neumann, tekn. og korr.;  - Marianne Illum, korr.;  - Evan Bogan, forlægger;  - staben på Det Kgl. Bibliotek og Universitetsbibliotekets 2. afd.;  - og for edb-programmer af Laurids Pedersen, Nysted, DK;  - astronomisk computer-beregning fra Jarl Hansen, Kiron Global & Macro Systems Internet, Coín, Spanien.  
          OvS.

Oversigt  - nogle synoptiske ledetråde i bind 1:  "De Fortrængte Optegnelser,
- Moses' Ukendte Egyptiske Baggrund"

*

I bind 1 fremlægges det afgørende materiale, der sandsynliggør, at 1)  at Moses var egypter og ikke, som længe antaget, hebræer. Det stod herefter klart - bl.a. ud fra oltidstekster og også fra det dengang udbredte kongebarnsritual han måtte udføre - 2)  at Moses reelt var søn af "Faraos Datter" og var kandidat til den egyptiske trone. Endelig demonstreres, 3)  at den pågældende Faraos Datter netop synes at være være den person, der senere blev kendt som dronning Hatshepsut.

          - Genopdagede beretninger afslører, at Bibelens største profet var født til at kunne blive egyptisk tronfølger - men at fjender ved hoffet og præsteskabet forhindrede, at han blev farao ...
          Forskningens hidtidige problem om hvilket århundrede Moses levede i, viser sig her at kunne løses ud fra verificeringen af rabbinernes overleverede astronomiske  daterings- og kalenderoplysninger sat i relation til egypto-arkæologisk forskning. Således blev Hatshepsut dronning (1522 f.Kr.) og siden hen, så usædvanligt, kronet til farao (1509 f.Kr.); dette kunne i nogen tid beskytte sønnens - Moses' - tronkandidatur.
          Overleveringernes kendskab til Moses underbygges af vor tids forøgede viden om det egyptiske kongehus. Just slægtskabsforholdene herindenfor blev af afgørende betydning for Moses' ændrede livsforløb i Egypten. I relation til rabbinerskrifternes præcise oplysninger kan det nu klarlægges, at Faraos Datter fødte Moses 1534 f.Kr. (i februar). Tiden passer med, at Tuthmosis I's unge datter Hatshepsut kronedes året forinden til sin fars medregent med officiel titel  Faraos Datter!

          Et højtstående medlem af kongefamilien med flodgud-titlen Iteru (Jethro) var Moses' far. Han måtte senere forlade Egypten og gå i eksil. Moses mor, altså Hatshepsut, var nu blevet gift med sin yngre halvbror, den senere Tuthmosis II, der regerede cirka 1522-1509 f.Kr. Han var Tuthmosis I's søn med en hofdame, Mutnofret, der generelt ikke menes at være af kongeæt.
          I forbindelse med Moses' tilstedeværelse ved hoffet refererede oldtidens kirkehistoriker Eusebius en overleveret viden om, at Faraos Datters ægtefælle var det ældste kendte tilfælde med elephantias. Tuthmosis II's 3.500 år gamle mumie, først fundet i nyere tid (1881), viser præcis en sådan usædvanlig lidelse, endda i den værste grad nogensinde set på et kongemumie !

          Hatshepsut fik ikke flere sønner; men ægtefællen Tuthmosis II fik med sin ikke-kongeligfødte haremskvinde Iset en søn, der siden hen blev farao med navnet Tuthmosis (III). Trods sidstnævnte outsider-prins' yderst spinkle kongelige afstamning, støttede dele af præsteskabet - ved en effektiv intrige - denne aspirant som konkurrent til tronen. Det udløste en voldsom ændring i Moses' skæbne.
          Idet Moses måtte flygte, inden han havde overtaget Egyptens trone, har han ikke efterladt sig så mange iøjnefaldende "officelle" spor. Han har derfor ikke som mange af faraonerne haft samme ofte livslange mulighed for at forherlige sig selv med byggeri og mindesmærker eller billeder og inskriptioner om sit liv som landets hersker.
          Da Moses' egyptiske identitet officielt udslettedes, blev han i sit egyptiske hjemland gjort "ikke-eksisterende", hvilket dermed blev endnu en årsag til, at sporene af Moses synes forsvundet i selve Egypten. De spor, der stadig måtte være, er hidtil overset, især da Moses-beretningen hovedsagelig har været anskuet ud fra senere tiders fortolkning af bibelteksterne fremfor fra en egyptisk vinkel.

          De mange specifikke data afslører en dramatisk, bevægende, men hidtil overset del af hans skæbne - og dette i større sammenhæng og logisk helhed, der ikke kan bortforklares. Resultatet er 1)   Moses' eksistens i Egypten tidsmæssigt indkredset - og  2)   Konkretisering af Moses' baggrund som kongelig født og Egyptens tronarving. Hermed er tilvejebragt en reel åbning til Moses' egyptiske fortid, som ikke kan undværes til nærmere opklaring af attentatet på Moses.
         

Der er nu blevet adgang til et længe skjult kapitel i Egyptens historie - med et skæbnesvangert drama om den unge Moses ved faraos hof ...

*

- Mere om indholdet: Informative nøglepunkter om dette bind 1 af serien "Attentatet på Moses".

*