Andre forskeres introduktioner, i deres fulde længde, i Ove von
Spaeth's "De Fortrængte Optegnelser", der udgør BIND 1 i bogserien
om den historiske Moses: "Attentatet på Moses". - Yderligere bringes
bind 1's indholdsfortegnelse.
1
JENS-ANDRÉ P. HERBENER: INTRODUKTION TIL BIND 1 (s.7-8)
Hvor kom Bibelens berømte Moses-skikkelse oprindeligt fra? Hvem var han
egentlig? Hvornår levede han? Ja, har han overhovedet eksisteret? Med en
uforfærdet fordomsfrihed og en Schliemannsk kulsviertro på den historiske
substans i de gamle overleveringer tager forfatteren og forskeren Ove von
Spaeth læseren med på en imponerende odyssé rundt i oldtidens kildemateriale
for at besvare disse højinteressante spørgsmål. Og lad det bare være sagt
med det samme: Denne bog turde ikke blot levere det mest originale, men på
flere punkter måske også det mest velunderbyggede bud herpå inden for den
moderne forskning.
For det første har Ove
von Spaeth gravet utallige og for de fleste givetvis ukendte oplysninger om
Moses frem i både egyptiske, jødiske, græske, latinske, arabiske og indiske
kilder for dernæst - med særlig fokus på oldegyptiske forhold - at
sammenstille dem i en storslået syntese. Dette er aldrig blevet gjort før!
For det andet har han
inddraget arkæologiske undersøgelser, foretaget astronomiske dateringer og
geografihistoriske rekonstruktioner såvel som underkastet Moses-skikkelsen
vidtfavnende lingvistiske, kulturhistoriske og religionsfænomenologiske
analyser. Dette er i en samlet fremstilling heller aldrig blevet gjort før!
Med en forbilledlig
tværvidenskabelig tilgang og en næsten encyklopædisk viden om emnet formår
Ove von Spaeth på baggrund heraf at anlægge nye, spændende perspektiver på
Mosesforskningen og med overbevisende styrke at sandsynliggøre, hvor
Moses oprindeligt kom fra, hvem han egentlig var, hvornår
han levede, og så sandelig også, at han har eksisteret.
I den forbindelse skal
det understreges, at fremstillingen ikke repræsenterer noget blåøjet,
popvidenskabeligt forsøg på at bevise, at "Bibelen har alligevel ret". For
her er det netop forfatterens skarpsindige pointe, at det har den i sin
nuværende form, hvad angår Moses-historien, formodentlig ikke - sammenlignet
med f.eks. andre af oldtidens kilder, som over en bred front præsenterer et
ganske andet (om end ikke entydigt) billede.
Ikke desto mindre
indebærer det i bogen fremlagte materiale nødvendigvis et opgør med visse
dele af den moderne teologiske forskning, som kategorisk afviser den
realhistoriske eksistens af Moses. For som forfatteren godtgør baserer dette
sig enten på en bevidst fraselektion af "problematiske" ikke-bibelske kilder
og forhold eller på en beklagelig uvidenhed om disse. Dette er så meget mere
påfaldende, som Bibelen måske er den mest gennemstuderede bog i hele
verdenslitteraturen. Man kan i lyset heraf derfor håbe, at Ove von Spaeths
bog kan bidrage til at opstille nye tværvidenskabelige standarder for
fremtidens bibelforskning i almindelighed og Mosesforskningen i særdeleshed
- nationalt såvel som internationalt.
Forfatterens flydende og
medrivende fremstillingsform bør imidlertid også fremhæves. Han besidder
således en sjælden evne til at formidle det overordentligt komplekse og
undertiden vanskeligt tilgængelige stof på en både levende, logisk
struktureret og letforståelig måde. Og i skarp kontrast til modernitetens
nærsynede akademikere, som i antikkens litteratur kun finder ord, finder Ove
von Spaeth også dens storladne ånd. Man føler sig med andre ord ikke
blot intellektuelt oplyst, men også menneskeligt beriget, når han med en
usædvanlig indsigt og forståelse forklarer f.eks. det religiøse rationale
bag talrige fænomener i historie og nutid. Oldtidsstudiernes indlysende
relevans for det moderne menneske vil læseren således ikke være i tvivl om
efter at have læst dette værk.
Jens-André P. Herbener, cand.mag. i religionsstudier og
semitiske sprog; projektleder ved ny, videnskabelig oversættelse af Den
Hebraiske Bibel (Det Gamle Testamente) til dansk
KRISTIAN PEDER MOESGAARD: INTRODUKTION TIL BIND 1 (s.9)
Allerede helhedsbilledet - i denne bogs påvisning af nogle indgribende
forhold bag Moses' rolle i Ægyptens og hebræernes historie - er i sig selv
yderst spændende. Med rette har Ove von Spaeth valgt en levende
fremstillingsform, også for at nå en videre kreds end fagspecialister. Men
dette arbejde er derudover i sjælden grad tværvidenskabeligt og bygger på
omfattende og grundige studier inden for historie, teologi,
religionshistorie, arkæologi og astronomihistorie.
Med ildhu og sporsans har Ove
von Spaeth fra vidt forskellige kilder samlet indicier til sin hovedhypotese
vedrørende revurdering af datering af Moses samt af dennes status og plads i
historien. Og fra den astronomihistoriske synsvinkel finder jeg
udgangspunktet i en bestemt planetkonstellation i 1537 f.Kr. værdigt til
afprøvning i relation til bibelforskning, ægyptologi, arkæologi og almen
historie.
Den faktiske forekomst af
den nævnte planetkonstellation og andre astronomiske omstændigheder kan
efterprøves objektivt ved beregning på basis af moderne astronomisk teori.
Og her er det forfatterens tese, at overleveringen om Moses i kildemateriale
fra ægyptologi, Bibelen, rabbinerskrifter og antikke historikere afspejler
disse astronomiske fænomener, samt at dette udgangspunkt kaster nyt lys over
sammenhængen i det øvrige kildemateriale.
Forfatterens datering af
Moses i 1500-1400-tallet f.Kr. - cirka 200 år tidligere end den for tiden
hyppigt antagne placering i 1200-tallet f.Kr. - er tidligere foreslået af
forskere af forskellig baggrund og nationalitet: Ægyptologer,
religionshistorikere og arkæologer gennem de sidste hundrede år (f.eks. G.
Lefébure, V.H. Juvelius, J. Garstang og senest bl.a. J.J. Bimson og S.
Ratié). Ove von Spaeth's påstand er således ikke uhørt, og i det
foreliggende værk er hypotesen konfronteret med et endda bredere spektrum af
kildemateriale end i arbejder af de nævnte forskere.
Den omfattende
litteraturliste vidner om overordentligt grundige baggrundsstudier. Hele
fremstillingen og dens resultater fortjener at blive kendt også uden for
skandinavisk sprogområde.
Kristian Peder Moesgaard, universitetslektor, dr.scient.,
Institut for De Eksakte Videnskabers Historie, Aarhus Universitet; -
direktør for Steno Museet, Danmarks Videnskabshistoriske Museum, Aarhus
1. D E L 1: DE GLEMTE STJERNEOPTEGNELSER13
Mystik om Moses' eksistens. - Faraos
Datter, historiens første store kvinde
2: Moses - født af Faraos Datter23
Tilsløret kongebarnsritual. -
Mysteriespil, en nøgle til den gamle begrebsverden 3: Stedet for modtagelsen af Moses - genfundet? 33
Arkæologisk sensation. - Prinsessens
badning havde en særlig betydning 4: Moses i arken som helligt ritual 40
Den gravide faraodatter. - Hellig
begivenhed på den guddommelige flod 5: Bibelens Moses, en ufuldstændig overlevering? 44
Den usynlige tekstændring. - Kunne
Faraos Datter tale hebraisk? 6: Moses - ikke hebræer, men egypter 50
Var Ahron og Miriam ikke Moses'
søskende? - Talte Moses et dårligt hebraisk?
7: Oprindelig viden om Moses i rabbinerskrifterne 55
Uddrag af Moses' virkelige
selvbiografi? - Rabbinerskrifterne rehabiliteret
8: Hæmmet af kunstigt Moses-billede60
Myternes historiske oplysninger
genopdaget. - En bibelforskning der afviste Moses 9: Faraos Datter velkendt i Egyptens historie 69
Faraos Datter identificeret ved sine
navne. - Farao genkendt i oldtidsforfatters tekst
2. D E L 10: STJERNEKULTUS, ORAKLER OG FØDSELSMAGI77
Faderskabet ved gudens nedstegne ånd. -
Faraos Datter, mor til tronarvingen
11: Kongeblodets prioritering 92
Faraos Datters søn med ret til tronen.
- Moses' mor som Faderens Søster 12: Faraos eksperter i astrologi og magi97
Astrologi og politik ved faraos hof. -
Varsel i faraos drøm mistede pointen
13: Barnedrab udført som kultus107
Ofring af børn ved kongesønners fødsel.
- Præcis astronomisk datering 14: Søn af Sirius - leveret af Jitru ...141
Stjernesønnen. - Jethros/Jitrus
baggrund i Egypten 15: Det problematiske kongelige faderskab 121
Gudens stedfortræder som far til Moses.
- Levende Jethro-traditioner
3. D E L 16: KRONEDES SOM EGYPTISK TRONARVING131
Moses' kroning med samme ceremoniel som
Hatshepsut 17: Den tabte kongekrone138
Kroningsattentatet. - Magtkamp bag
religiøst mysteriespil. - Den rituelle prøve 18: Moses opfyldte alle kongetegn150
Oversete bekræftelser af Moses'
kongelige status i Bibelen og rabbinerskrifterne 19: Offer for rivaliserende brors intrige156
Moses' navn som faraonavn. -
Overleveringer om Moses i Egypten og Indien 20: Moses - en tronarving på flugt162
Symbolsk henrettelse af Moses. - Moses
var politisk APPENDIKS: Hieros gamos; - Og Datering 167
- BIBLIOGRAFI 194-230
OVE VON SPAETH: FORORD, INFO OG CREDITS - FOR BIND 1
FORORD: Denne revurdering af Moses' status og
tidsalder er funderet i tværvidenskabelig kulturhistorisk forskning og
sammenfatter arkæologiske fund, tekstforskning og astronomisk datering sat i
relation til Bibelen, rabbinerskrifter og oldtidsforfattere. Mange
overleveringer og fund er for første gang sat i større sammenhæng og må bedømmes
ud fra helheden, da bogen ikke er baseret på enlige kilder eller
enkeltstående afgørelser, men på fremlæggelse af en lang række indicier; disse
kan betragtes som "tilbud" - til videre udforskning.
Bogen læses uden
videnskabelige forudsætninger, og er ikke forsøg på "levnedsskildring" af Moses,
"documentary fiction" eller modebetonet historiefremstilling.
Et noteapparat er udeladt
til fordel for sammenhæng og læseforløb. I stedet er notemateriale indarbejdet
som læsestof i den fortløbende fremstilling; kildereferencer nævnes direkte på
stedet og kan, som ved resuméer og Appendiks, efter behag forbigås eller
udnyttes i videre dokumentation. Desuden kompenseres med en omfattende
bibliografi med bogens oplysninger yderligere dokumenteret og med udstrakt
opdeling i emneområder, så verifikation lettes.
Den britiske egyptolog
Alan H. Gardiner's transskription af egyptiske navne er foretrukket.
Bibelcitater gengives, hvor det er muligt, i direkte transkribtion fra hhv. den
Hebraiske eller Græske Bibels version. Supplerende astronomiske data findes bag
i bogen.
En række forskere og
fagfolk har fra deres videnskabsområder imødekommende bidraget med vejledning,
kritik, modargumenter og opmuntring. Disse eksperter har naturligvis intet
ansvar for anvendelsen af deres oplysninger:
En særlig tak rettes til: Historisk
astronomi: Kristian Peder Moesgaard, dr.scient., Institut for de
Eksakte Videnskabers Historie, Aarhus Universitet, - direktør for Steno
Museet, Danmarks Videnskabsmuseum, Aarhus. Egyptologi:
Erik Iversen, dr.phil.h.c., tidl. universitetslektor, Ægyptologisk Institut;
- Eva Richter Ærøe, mag.art. universitetslektor, Carsten Niebuhr
Instituttet, Københavns Universitet; - Paul John Frandsen, mag.art.,
CN Instituttet, Københavns Universitet; - Geoffrey T. Martin, Ph.D.,
Professor, Department of Egyptology, London University, England. Hebraisk filologi,
hebraiske/græske bibeltekster og Talmud-skrifter: Egon K. Keck,
mag.art. i semitiske sprog, Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København;
- S. Heimann, rabbiner, tidl. Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek,
København; - Jens-André P. Herbener, cand.mag. i semitiske sprog og
religionsstudier, Projektleder hos Det Kgl. Bibliotek, af videnskabelig
oversættelse af den Hebraiske Bibel til dansk. Bibelforskning:
Bent Melchior, tidl. overrabbiner, København; - Jakob H. Grønbæk,
dr.theol., fagreferent, tidl. Det Kgl. Bibliotek, København; - Eduard
Nielsen, dr.theol., professor, Institut for Bibelsk Eksegese, Københavns
Universitet; - Niels Peter Lemche, dr.theol., professor, Inst. f.
Bibelsk Eksegese, Kbh. Universitet. Josefus-forskning:
Per Bilde, dr.theol., professor, Religionsstudiet, Aarhus Universitet. Græsk filologi og
mytologi: Leo Hjortsø, universitetslektor, tidl. Institut for Græsk og
Latin, Københavns Universitet. Arabisk filologi
og historie: Ellen Wulff, mag.art., universitetslektor, tidl.
Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet; - Philippe Provencal,
cand.mag. og Ph.D., semitisk filologi, Aarhus Universitet. Historie:
Jens Jørgensen, cand.mag. historiker, tidl. rektor, officielt udnævnt
historiecensor ved Københavns, Aarhus og Odense Universiteter. Jødisk/mosaiske
kalenderprincipper: Bent Lexner, overrabbiner, København. Astronomiske
beregninger: Leif Kahl Kristensen, Ph.d., universitetslektor,
Fysisk Institut, Aarhus Universitet; - K.A. Thernøe, magister art.,
tidl. Fysisk Institut, Danmarks Lærerhøjskole, København; - Kyril Fabrin,
lektor, matematik & astronomi, tidl. Aalborg Universitet; - H. Quade
Rasmusen, tidl. astronom, Kalundborg; - F.R. Stephenson, astronom,
University of Durham, England; - David Dunham, astronom, US Naval
Observatory, Washington DC, USA. Yderligere tak til: Erik Dal, dr.phil., førstebibliotekar, Det Kgl.
Bibliotek; - Eva Bjørnbøl, forskningsbibliotekar, Cairo; - Jannie
Fursund, cand.jur., lektor; - Jeppe Berg Sandvej, cand.mag. i teologi og
idéhistorie; - Sven Tito Achen, symbologi historiker, og rådssekretær,
tidl. Forskningsrådet; - Karine Smidth, journalist; - Sidney Måge,
fuldm., tidl. Forsvarsministeriet; - Raymond Bildstedfelt, tidl.
informationschef, DI; - Henry Lincoln, Writer, Researcher; - Guni
Martin, lærer, forf., forlægger; - Asmus Koefoed, Bach.Phys.; -
Bodil Eeg Neumann, tekn. og korr.; - Marianne Illum, korr.; - Evan
Bogan, forlægger; - staben på Det Kgl. Bibliotek og
Universitetsbibliotekets 2. afd.; - og for edb-programmer af Laurids
Pedersen, Nysted, DK; - astronomisk computer-beregning fra Jarl Hansen,
Kiron Global & Macro Systems Internet, Coín, Spanien. OvS.
Oversigt - nogle synoptiske ledetråde i bind 1: "De Fortrængte
Optegnelser,
- Moses' Ukendte Egyptiske Baggrund"
*
I bind 1 fremlægges det afgørende materiale, der sandsynliggør, at
1) at Moses var egypter og ikke, som længe antaget, hebræer. Det
stod herefter klart - bl.a. ud fra oltidstekster og også fra det dengang
udbredte kongebarnsritual han måtte udføre - 2) at Moses reelt
var søn af "Faraos Datter" og var kandidat til den egyptiske trone. Endelig
demonstreres, 3) at den pågældende Faraos Datter netop synes at
være være den person, der senere blev kendt som dronning Hatshepsut.
- Genopdagede beretninger
afslører, at Bibelens største profet var født til at kunne blive egyptisk
tronfølger - men at fjender ved hoffet og præsteskabet forhindrede, at han
blev farao ...
Forskningens hidtidige
problem om hvilket århundrede Moses levede i, viser sig her at kunne løses
ud fra verificeringen af rabbinernes overleverede astronomiske
daterings- og kalenderoplysninger sat i relation til egypto-arkæologisk
forskning. Således blev Hatshepsut dronning (1522 f.Kr.) og siden hen, så
usædvanligt, kronet til farao (1509 f.Kr.); dette kunne i nogen tid beskytte
sønnens - Moses' - tronkandidatur.
Overleveringernes
kendskab til Moses underbygges af vor tids forøgede viden om det egyptiske
kongehus. Just slægtskabsforholdene herindenfor blev af afgørende betydning
for Moses' ændrede livsforløb i Egypten. I relation til rabbinerskrifternes
præcise oplysninger kan det nu klarlægges, at Faraos Datter fødte Moses 1534
f.Kr. (i februar). Tiden passer med, at Tuthmosis I's unge datter Hatshepsut
kronedes året forinden til sin fars medregent med officiel titel
Faraos Datter!
Et højtstående medlem af
kongefamilien med flodgud-titlen Iteru (Jethro) var Moses' far. Han
måtte senere forlade Egypten og gå i eksil. Moses mor, altså Hatshepsut, var
nu blevet gift med sin yngre halvbror, den senere Tuthmosis II, der regerede
cirka 1522-1509 f.Kr. Han var Tuthmosis I's søn med en hofdame, Mutnofret,
der generelt ikke menes at være af kongeæt.
I forbindelse med Moses'
tilstedeværelse ved hoffet
refererede oldtidens kirkehistoriker Eusebius en overleveret viden om, at
Faraos Datters ægtefælle var det ældste kendte tilfælde med
elephantias. Tuthmosis II's 3.500 år gamle mumie, først fundet i nyere tid
(1881), viser præcis en sådan usædvanlig lidelse, endda i den værste grad
nogensinde set på et kongemumie !
Hatshepsut fik ikke flere
sønner; men ægtefællen Tuthmosis II fik med sin ikke-kongeligfødte
haremskvinde Iset en søn, der siden hen blev farao med navnet Tuthmosis
(III). Trods sidstnævnte outsider-prins' yderst spinkle kongelige
afstamning, støttede dele af præsteskabet - ved en effektiv intrige - denne
aspirant som konkurrent til tronen. Det udløste en voldsom ændring i Moses'
skæbne.
Idet Moses måtte
flygte, inden han havde overtaget Egyptens trone, har han ikke efterladt sig
så mange iøjnefaldende "officelle" spor. Han har derfor ikke som mange af
faraonerne haft samme ofte livslange mulighed for at forherlige sig selv med
byggeri og mindesmærker eller billeder og inskriptioner om sit liv som
landets hersker.
Da Moses' egyptiske
identitet officielt udslettedes, blev han i sit egyptiske hjemland gjort
"ikke-eksisterende", hvilket dermed blev endnu en årsag til, at sporene af
Moses synes forsvundet i selve Egypten. De spor, der stadig måtte være, er
hidtil overset, især da Moses-beretningen hovedsagelig har været anskuet ud
fra senere tiders fortolkning af bibelteksterne fremfor fra en egyptisk
vinkel.
De mange specifikke data
afslører en dramatisk, bevægende, men hidtil overset del af hans skæbne - og
dette i større sammenhæng og logisk helhed, der ikke kan bortforklares.
Resultatet er 1) Moses' eksistens i Egypten tidsmæssigt
indkredset - og 2) Konkretisering af Moses'
baggrund som kongelig født og Egyptens tronarving. Hermed er tilvejebragt en
reel åbning til Moses' egyptiske fortid, som ikke kan undværes til nærmere
opklaring af attentatet på Moses.
Der er nu blevet
adgang til et længe skjult kapitel i Egyptens historie - med et skæbnesvangert
drama om den unge Moses ved faraos hof ...
En særlig videnskat og visdomslære fra
Grækenland, Rom og renæssancen udsprang oprindeligt i oldtidens Egypten
- og kendes her også forbundet med den historiske Moses' dramatiske
skæbne og mysterium.
Ove von Spaeth har skrevet et fascinerende og nyorienterende værk om
denne stadig influerende baggrund i nutidens samfund. • Hans
tværvidenskabelige forskning i historie, arkæologi og antropologi går
dybt i egyptisk tradition, religionshistorie, indvielseskult,
stjerneviden, mytologi - og videre i rabbinerskrifterne, bibelstudier og
oldtidsforfatterne. • Hver bog fremdrager unikke indsigter, det ikke
tidligere var muligt at vise.
Bøgerne bestilles lynhurtigt og direkte i
B&M's internetbogsalg - klik
på de individuelle forsider:
(1) De Fortrængte Optegnelser (238 s.) 125 kr. - (2)
Gåden om Faraos Datters Søn (239 s.) 125 kr.
- (3) Den Forsvundne Tronfølger (255 s.) 125 kr. - (4) Den Hemmelige
Religion (368 s.) 125 kr. -
(5) Profeten som Ukendt Geni (272 s.) 125 kr. - Samlet køb af de 5
bøger: 395 kr. • forlag: C.A. Reitzel