MOSES  *  EGYPTEN  *  SPAETH  

 

Dronning Hatshepsut med titlen 'Faraos Datter', synes at være den kongedatter. der ifølge Bibelen havde Moses som sin søn.
ARKIV 1a-1
     Forord og indhold i bind 1:  'De Fortrængte Optegnelser'
1:  Introduktion, v. Jens-André P. Herbener, M.A., semitiske sprog
2:  Introduktion, v. Kristian Peder Moesgaard, D.Sc.,videnskabshistorie
3:  Indholdsfortegnelse for Bind 1
4:  Forord og info fra forfatteren
5:  Nogle ledetråde og nøgler til Bind 1
Site•map
< Forrige | Næste > 
Engelsk side
Ove von Spaeth
Historie og videnskab:
Genopdagelse, indsigt, fornyelse
ARKIV 1a-1 :

Andre forskeres introduktioner, i deres fulde længde, i Ove von Spaeth's "De Fortrængte Optegnelser", der udgør BIND 1 i bogserien om den historiske Moses: "Attentatet på Moses". - Yderligere bringes bind 1's indholdsfortegnelse.

Klik - køb bogen her - direkte
 

JENS-ANDRÉ P. HERBENER:  INTRODUKTION TIL BIND 1 (s.7-8)
- evt. praktisk at kunne læse teksten off-line

Hvor kom Bibelens berømte Moses-skikkelse oprindeligt fra? Hvem var han egentlig? Hvornår levede han? Ja, har han overhovedet eksisteret? Med en uforfærdet fordomsfrihed og en Schliemannsk kulsviertro på den historiske substans i de gamle overleveringer tager forfatteren og forskeren Ove von Spaeth læseren med på en imponerende odyssé rundt i oldtidens kildemateriale for at besvare disse højinteressante spørgsmål. Og lad det bare være sagt med det samme: Denne bog turde ikke blot levere det mest originale, men på flere punkter måske også det mest velunderbyggede bud herpå inden for den moderne forskning.

          For det første har Ove von Spaeth gravet utallige og for de fleste givetvis ukendte oplysninger om Moses frem i både egyptiske, jødiske, græske, latinske, arabiske og indiske kilder for dernæst - med særlig fokus på oldegyptiske forhold - at sammenstille dem i en storslået syntese. Dette er aldrig blevet gjort før!

          For det andet har han inddraget arkæologiske undersøgelser, foretaget astronomiske dateringer og geografihistoriske rekonstruktioner såvel som underkastet Moses-skikkelsen vidtfavnende lingvistiske, kulturhistoriske og religionsfænomenologiske analyser. Dette er i en samlet fremstilling heller aldrig blevet gjort før!

          Med en forbilledlig tværvidenskabelig tilgang og en næsten encyklopædisk viden om emnet formår Ove von Spaeth på baggrund heraf at anlægge nye, spændende perspektiver på Mosesforskningen og med overbevisende styrke at sandsynliggøre, hvor Moses oprindeligt kom fra, hvem  han egentlig var, hvornår  han levede, og så sandelig også, at han har eksisteret.

          I den forbindelse skal det understreges, at fremstillingen ikke repræsenterer noget blåøjet, popvidenskabeligt forsøg på at bevise, at "Bibelen har alligevel ret". For her er det netop forfatterens skarpsindige pointe, at det har den i sin nuværende form, hvad angår Moses-historien, formodentlig ikke - sammenlignet med f.eks. andre af oldtidens kilder, som over en bred front præsenterer et ganske andet (om end ikke entydigt) billede.

          Ikke desto mindre indebærer det i bogen fremlagte materiale nødvendigvis et opgør med visse dele af den moderne teologiske forskning, som kategorisk afviser den realhistoriske eksistens af Moses. For som forfatteren godtgør baserer dette sig enten på en bevidst fraselektion af "problematiske" ikke-bibelske kilder og forhold eller på en beklagelig uvidenhed om disse. Dette er så meget mere påfaldende, som Bibelen måske er den mest gennemstuderede bog i hele verdenslitteraturen. Man kan i lyset heraf derfor håbe, at Ove von Spaeths bog kan bidrage til at opstille nye tværvidenskabelige standarder for fremtidens bibelforskning i almindelighed og Mosesforskningen i særdeleshed - nationalt såvel som internationalt.

          Forfatterens flydende og medrivende fremstillingsform bør imidlertid også fremhæves. Han besidder således en sjælden evne til at formidle det overordentligt komplekse og undertiden vanskeligt tilgængelige stof på en både levende, logisk struktureret og letforståelig måde. Og i skarp kontrast til modernitetens nærsynede akademikere, som i antikkens litteratur kun finder ord, finder Ove von Spaeth også dens storladne ånd. Man føler sig med andre ord ikke blot intellektuelt oplyst, men også menneskeligt beriget, når han med en usædvanlig indsigt og forståelse forklarer f.eks. det religiøse rationale bag talrige fænomener i historie og nutid. Oldtidsstudiernes indlysende relevans for det moderne menneske vil læseren således ikke være i tvivl om efter at have læst dette værk.

Jens-André P. Herbener, cand.mag. i religionsstudier og semitiske sprog; projektleder ved ny, videnskabelig oversættelse af Den Hebraiske Bibel (Det Gamle Testamente) til dansk

 

Gardiner's A-1: se

Sidetop
KRISTIAN PEDER MOESGAARD:  INTRODUKTION TIL BIND 1 (s.9)
 

Allerede helhedsbilledet - i denne bogs påvisning af nogle indgribende forhold bag Moses' rolle i Ægyptens og hebræernes historie - er i sig selv yderst spændende. Med rette har Ove von Spaeth valgt en levende fremstillingsform, også for at nå en videre kreds end fagspecialister. Men dette arbejde er derudover i sjælden grad tværvidenskabeligt og bygger på omfattende og grundige studier inden for historie, teologi, religionshistorie, arkæologi og astronomihistorie.

         Med ildhu og sporsans har Ove von Spaeth fra vidt forskellige kilder samlet indicier til sin hovedhypotese vedrørende revurdering af datering af Moses samt af dennes status og plads i historien. Og fra den astronomihistoriske synsvinkel finder jeg udgangspunktet i en bestemt planetkonstellation i 1537 f.Kr. værdigt til afprøvning i relation til bibelforskning, ægyptologi, arkæologi og almen historie.

          Den faktiske forekomst af den nævnte planetkonstellation og andre astronomiske omstændigheder kan efterprøves objektivt ved beregning på basis af moderne astronomisk teori. Og her er det forfatterens tese, at overleveringen om Moses i kildemateriale fra ægyptologi, Bibelen, rabbinerskrifter og antikke historikere afspejler disse astronomiske fænomener, samt at dette udgangspunkt kaster nyt lys over sammenhængen i det øvrige kildemateriale.

          Forfatterens datering af Moses i 1500-1400-tallet f.Kr. - cirka 200 år tidligere end den for tiden hyppigt antagne placering i 1200-tallet f.Kr. - er tidligere foreslået af forskere af forskellig baggrund og nationalitet: Ægyptologer, religionshistorikere og arkæologer gennem de sidste hundrede år (f.eks. G. Lefébure, V.H. Juvelius, J. Garstang og senest bl.a. J.J. Bimson og S. Ratié). Ove von Spaeth's påstand er således ikke uhørt, og i det foreliggende værk er hypotesen konfronteret med et endda bredere spektrum af kildemateriale end i arbejder af de nævnte forskere. 
          Den omfattende litteraturliste vidner om overordentligt grundige baggrundsstudier. Hele fremstillingen og dens resultater fortjener at blive kendt også uden for skandinavisk sprogområde.

Kristian Peder Moesgaard, universitetslektor, dr.scient., Institut for De Eksakte Videnskabers Historie, Aarhus Universitet; - direktør for Steno Museet, Danmarks Videnskabshistoriske Museum, Aarhus

 
Klik - køb bogen her - direkte

 

Sidetop
INDHOLD, OVERSIGT FOR BIND 1
- evt. praktisk at kunne læse teksten off-line

Indhold -  af bind 1: "De Fortrængte Optegnelser"


1.  D E L
  1:  DE GLEMTE STJERNEOPTEGNELSER   13
       Mystik om Moses' eksistens. - Faraos Datter, historiens første store kvinde
  2:  Moses - født af Faraos Datter  23
       Tilsløret kongebarnsritual. - Mysteriespil, en nøgle til den gamle begrebsverden
  3:  Stedet for modtagelsen af Moses - genfundet?   33
       Arkæologisk sensation. - Prinsessens badning havde en særlig betydning
  4:  Moses i arken som helligt ritual   40
       Den gravide faraodatter. - Hellig begivenhed på den guddommelige flod
  5:  Bibelens Moses, en ufuldstændig overlevering?   44
       Den usynlige tekstændring. - Kunne Faraos Datter tale hebraisk?
  6:  Moses - ikke hebræer, men egypter   50
       Var Ahron og Miriam ikke Moses' søskende? - Talte Moses et dårligt hebraisk?
  7:  Oprindelig viden om Moses i rabbinerskrifterne   55
       Uddrag af Moses' virkelige selvbiografi? - Rabbinerskrifterne rehabiliteret
  8:  Hæmmet af kunstigt Moses-billede   60
       Myternes historiske oplysninger genopdaget. - En bibelforskning der afviste Moses
  9:  Faraos Datter velkendt i Egyptens historie   69
       Faraos Datter identificeret ved sine navne. - Farao genkendt i oldtidsforfatters tekst

2.  D E L
10:  STJERNEKULTUS, ORAKLER OG FØDSELSMAGI   77
       Faderskabet ved gudens nedstegne ånd. - Faraos Datter, mor til tronarvingen
11:  Kongeblodets prioritering   92
       Faraos Datters søn med ret til tronen. - Moses' mor som Faderens Søster
12:  Faraos eksperter i astrologi og magi   97
       Astrologi og politik ved faraos hof. - Varsel i faraos drøm mistede pointen
13:  Barnedrab udført som kultus   107
       Ofring af børn ved kongesønners fødsel. - Præcis astronomisk datering
14:  Søn af Sirius - leveret af Jitru ...   141
       Stjernesønnen. - Jethros/Jitrus baggrund i Egypten
15:   Det problematiske kongelige faderskab   121
       Gudens stedfortræder som far til Moses. - Levende Jethro-traditioner

3. D E L
16:  KRONEDES SOM EGYPTISK TRONARVING   131
       Moses' kroning med samme ceremoniel som Hatshepsut
17:  Den tabte kongekrone   138
       Kroningsattentatet. - Magtkamp bag religiøst mysteriespil. - Den rituelle prøve
18:  Moses opfyldte alle kongetegn   150
       Oversete bekræftelser af Moses' kongelige status i Bibelen og rabbinerskrifterne
19:  Offer for rivaliserende brors intrige   156
       Moses' navn som faraonavn. - Overleveringer om Moses i Egypten og Indien
20:  Moses - en tronarving på flugt   162
       Symbolsk henrettelse af Moses. - Moses var politisk
APPENDIKS:  Hieros gamos; - Og Datering   167   -   BIBLIOGRAFI   194-230

 

Gardiner's A-1: se

 
OVE VON SPAETH:  FORORD, INFO OG CREDITS - FOR BIND 1
- evt. praktisk at kunne læse teksten off-line

FORORD AF FORFATTEREN:   Denne revurdering af Moses' status og tidsalder er funderet i tværvidenskabelig kulturhistorisk forskning og sammenfatter arkæologiske fund, tekstforskning og astronomisk datering sat i relation til Bibelen, rabbinerskrifter og oldtidsforfattere. Mange overleveringer og fund er for første gang sat i større sammenhæng og må bedømmes ud fra helheden, da bogen ikke er baseret på enlige kilder eller enkeltstående afgørelser, men på fremlæggelse af en lang række indicier; disse kan betragtes som "tilbud" - til videre udforskning.
          Bogen læses uden videnskabelige forudsætninger, og er ikke forsøg på "levnedsskildring" af Moses, "documentary fiction" eller modebetonet historiefremstilling.
          Et noteapparat er udeladt til fordel for sammenhæng og læseforløb. I stedet er notemateriale indarbejdet som læsestof i den fortløbende fremstilling; kildereferencer nævnes direkte på stedet og kan, som ved resuméer og Appendiks, efter behag forbigås eller udnyttes i videre dokumentation. Desuden kompenseres med en omfattende bibliografi med bogens oplysninger yderligere dokumenteret og med udstrakt opdeling i emneområder, så verifikation lettes.
          Den britiske egyptolog Alan H. Gardiner's transskription af egyptiske navne er foretrukket. Bibelcitater gengives, hvor det er muligt, i direkte transkribtion fra hhv. den Hebraiske eller Græske Bibels version. Supplerende astronomiske data findes bag i bogen.

          En række forskere og fagfolk har fra deres videnskabsområder imødekommende bidraget med vejledning, kritik, modargumenter og opmuntring. Disse eksperter har naturligvis intet  ansvar for anvendelsen af deres oplysninger:

En særlig tak rettes til:
          Historisk astronomi:  Kristian Peder Moesgaard, dr.scient., Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Aarhus Universitet, - direktør for Steno Museet, Danmarks Videnskabsmuseum, Aarhus.
          Egyptologi:  Erik Iversen, dr.phil.h.c., tidl. universitetslektor, Ægyptologisk Institut;  - Eva Richter Ærøe, mag.art. universitetslektor, Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet;  - Paul John Frandsen, mag.art., CN Instituttet, Københavns Universitet;  - Geoffrey T. Martin, Ph.D., Professor, Department of Egyptology, London University, England.
          Hebraisk filologi, hebraiske/græske bibeltekster og Talmud-skrifter:  Egon K. Keck, mag.art. i semitiske sprog, Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København;  - S. Heimann, rabbiner, tidl. Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København;  - Jens-André P. Herbener, cand.mag. i semitiske sprog og religionsstudier, Projektleder hos Det Kgl. Bibliotek, af videnskabelig oversættelse af den Hebraiske Bibel til dansk.
          Bibelforskning:  Bent Melchior, tidl. overrabbiner, København;  - Jakob H. Grønbæk, dr.theol., fagreferent, tidl. Det Kgl. Bibliotek, København;  - Eduard Nielsen, dr.theol., professor, Institut for Bibelsk Eksegese, Københavns Universitet;  - Niels Peter Lemche, dr.theol., professor, Inst. f. Bibelsk Eksegese, Kbh. Universitet.
          Josefus-forskning:  Per Bilde, dr.theol., professor, Religionsstudiet, Aarhus Universitet.
          Græsk filologi og mytologi:  Leo Hjortsø, universitetslektor, tidl. Institut for Græsk og Latin, Københavns Universitet.
          Arabisk filologi og historie:  Ellen Wulff, mag.art., universitetslektor, tidl. Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet; - Philippe Provencal, cand.mag. og Ph.D., semitisk filologi, Aarhus Universitet.
          Historie:  Jens Jørgensen, cand.mag. M.A. historiker, tidl. rektor, officielt udnævnt historiecensor ved Københavns, Aarhus og Odense Universiteter.
          Jødisk/mosaiske kalenderprincipper:  Bent Lexner, overrabbiner, København.
          Astronomiske beregninger:  Leif Kahl Kristensen, Ph.d., universitetslektor, Fysisk Institut, Aarhus Universitet;  - K.A. Thernøe, magister art., tidl. Fysisk Institut, Danmarks Lærerhøjskole, København; - Kyril Fabrin, lektor, matematik & astronomi, tidl. Aalborg Universitet;  - H. Quade Rasmusen, tidl. astronom, Kalundborg;  - F.R. Stephenson, astronom, University of Durham, England;  - David Dunham, astronom, US Naval Observatory, Washington DC, USA.
          Yderligere tak til:  Erik Dal, dr.phil., førstebibliotekar, Det Kgl. Bibliotek;  - Eva Bjørnbøl, forskningsbibliotekar, Cairo;  - Jannie Fursund, cand.jur., lektor;  - Jeppe Berg Sandvej, cand.mag. i teologi og idéhistorie;  - Sven Tito Achen, symbologi historiker, og rådssekretær, tidl. Forskningsrådet;  - Karine Smidth, journalist;  - Sidney Måge, fuldm., tidl. Forsvarsministeriet;  - Raymond Bildstedfelt, tidl. informationschef, DI;  - Henry Lincoln, Writer, Researcher;  - Guni Martin, lærer, forf., forlægger;  - Asmus Koefoed, Bach.Phys.;  - Bodil Eeg Neumann, tekn. og korr.;  - Marianne Illum, korr.;  - Evan Bogan, forlægger;  - staben på Det Kgl. Bibliotek og Universitetsbibliotekets 2. afd.;  - og for edb-programmer af Laurids Pedersen, Nysted, DK;  - astronomisk computer-beregning fra Jarl Hansen, Kiron Global & Macro Systems Internet, Coín, Spanien.  
          OvS.

Sidetop
 
Gardiner's A-1: se
 
5  NOGLE INFORMATIVE NØGLEPUNKTER I INDHOLDET
- evt. praktisk at kunne læse teksten off-line

Synopsis    -  ABSTRACTS  - oversigt med nøgler og ledetråde angående:

OVE VON SPAETH:  De Fortrængte Optegnelser  
                            - Moses' Ukendte Egyptiske Baggrund


B
ind 1 i bogseren "Attentatet på Moses",

- Genopdagede gamle beretninger afslører, at Bibelens største profet var født til at kunne blive egyptisk tronfølger - men at fjender ved hoffet og præsteskabet forhindrede, at han blev farao ...
          Et utraditionelt materiale er her for første gang samlet og fremlagt i en helhed. Heri afsløres det omvæltende og skjulte attentatet på Moses, og at hans liv og position var overraskende anderledes end hidtil antaget.
          Sjældne overleveringer bekræfter denne unikke bibelske leders egyptiske basis. Alle kender til overleveringen om Moses, der blev fundet af faraos datter i sivene ved Nilens bred - men var han kun en myte? Eller har betydelige dele af moderne bibelforskning begået "mord på historien"?
          Men episoden med barnet i sivkurvbåden overalt i oldtiden var et kendt og veldefineret ritual praktiseret for kongelige tronarvinger. Via astronomisk datering, der kan efterprøves objektivt på basis af moderne videnskabelig astronomi, genetableres kendskabet til Moses' tidsalder og status; Bogens dybtgåendedokumentation åbner for at flere gåder og andre ugennemskuelige bibelske forhold nu finder deres løsning.

Nøglebegreber og emner : den historiske Moses,  det gamle Egypten,  arkæologi,  antropologi,  oldtidens astronomi,  kulturhistorie,  Bibelen,  kronologi,  mysteriekult,  mysteriespil,  stjernekult,  orakler,  oldtidens historikere,  teologi,  religionshistorie,  Rabbinerskrifter,  Jethro,  det Gamle Testamente,  Torah,  Talmud,  egyptologi,  Ove von Spaeth, Philo,  Josefus,  Theben,  kongebarnsritual,  Faraos Datter,  dronning Hatshepsut,  Isis,  farao Tuthmosis I,  bibelstudier,  Sirius,  Verdens-akse,  mytologiforskning.

*

bind 1 i serien om den historiske Moses præsenteres straks fra begyndelsen de overraskende, men veldokumenterede fakta om et hændelsesforløb, der i Bibelen kun refereres i brudstykker. Men nu kan vi følge Moses' vej fra fødslen og videre gennem opvæksten ved Faraos hof, hvor han blev "... oplært i al Egyptens visdom ...." (Apost.Gern. 7,22) og oplevede både storhed og fald; et forløb der blev til en overrumplende anderledes baggrund end hidtil formodet for hans mission - både som religionsstifter og anfører for en stor befolkningsgruppe på flugt.
          Ved at følge nye, overraskende veje lukker bogen op for en hengemt, men forbavsende righoldig strøm af interessante, gamle overleveringer fra oldtiden om Moses og hans liv i Egypten.
Materialet demonstrerer relevante detaljer om Moses i forbindelse med faraohoffet under 18. dynasti i 1500-1400-tallet f.Kr. Tilmed synes det at vise, at Moses i dette egyptiske scenario tidligt var udset til en anden skæbne end den, vi mener at kende fra Bibelen.
          Det meste af bogen omhandler - og giver - med den ene overraskelse efter den anden, et sandt væld af nye oplysninger om den første del af Moses' liv og drama under skiftende faraoner i det gamle Egyptens storslåede civilisation.

Nye data afdækker Moses' ukendte egyptiske baggrund
          På denne udviklede baggrund erogså disse fremkomne spørgsmål blevet afgørende:

 Hvad  lå der bag den gådefulde beretning om Moses' fødsel?
 Findes  der skjulte indgreb tidligt i bibelteksten?
 Var  Moses født af faraos datter?
 Hvad  kan det indebære, at Moses' navn er egyptisk?
 Hvorfor  tavshed om de første mange år af Moses' liv?

At Moses blev fundet af faraos datter i sivene ved Nilens bred, er traditionens beretning. Og var faraos bud om drukning af børn en offerhandling tilknyttet gamle kultiske, hemmelige ritualer? En lang række forhold forbundet med sådanne fortidens kulter findes bevaret i historien og genkendes i nutiden bag vores sprog og skikke. Her bryder en opsigtsvækkende, ny dansk bog igennem konventionel anskuelse og afdækker Moses' historie i hele sin logiske sammenhæng - en minutiøs dokumentation åbner hidtil ukendte sider af den gamle beretnings indre drama.
          Et spændende og utraditionelt materiale er her for første gang samlet og fremlagt som en helhed. "De Fortrængte Optegnelser" afdækker et omvæltende og skjult attentat på Moses - samt at hans liv og position var overraskende anderledes end hidtil antaget. En påkrævet revurdering af genopdagede historiske informationer afslører Bibelens største profet som oprindelig forudbestemt til at være egyptisk tronfølger ...
          Overleverede sjældne beretninger om Moses bliver via egyptisk tradition, arkæologi og antropologi sat i relation til Bibelen og upåagtede data i rabbinerskrifterne (Talmud) og hos oldtidens forfattere. - Genfundne astronomiske data, der kan efterprøves objektivt på basis af moderne videnskabelig astronomi, bidrager til præcis datering.
. . .
          Kendskab til Moses' status og tidsalder - som tidligere mangel i bibelsk og historisk viden skabte forvirring om - kan nu genetableres. Flere bibelske gåder har mulighed for at finde deres løsning. En usædvanlig forskningsindsats kan her opleves i form af levende historieskrivning, hvor læseren kan "holde kilderne i hånden" og hele tiden føle sig på sikker grund.
          På et tidspunkt måtte nogen bryde igennem konventionel anskuelse og i stedet fremlægge Moses' historie i en logisk sammenhæng ud fra de mange, ofte detaljerede informationer, der endnu er bevaret om ham. Det er endelig sket her. Og i en forfriskende anderledes form. - Denne bog bygger på gedigent dokumentarisk materiale fra et bemærkelsesværdigt stort spektrum af også sjældnere kilder, foruden bl.a. Talmud - for første gang set i en samlet helhed.
          Bogens revurdering af Moses' status og tidsalder er funderet i tværvidenskabelig, kulturhistorisk forskning. Heri er det sjældne tekstmateriale i sig selv elementært spændende - og er nu tilgængeliggjort med vægt på, at bogen kan læses uden videnskabelige forudsætninger.
          Moses har været inspiration til romaner og film - hvorimod kildernes data sammen med arkæologiske facts afslører hans virkelige historie som den mest fascinerende af alle.
          Nye fund og opdagelser aktualiseres, de åbner for hidtil skjulte kapitler i vores forhistorie: Fra den kendte bibelske beretning fremdrages et utraditionelt stærkere præg af egyptisk baggrund. To vigtige nøgler hertil erastronomisk datering, der flytter Moses fra myte til historie - og oldtidens magiske riter og mysteriespil, hvis handlingssprog gik tabt hos senere tiders læsere af de gamle tekster.

Af kongelig herkomst
          Blandt de første afgørende resultater, der fremkom på denne særlige historiske baggrund er, at den Faraos datter, der fandt Mosesbarnet ved Nilens bred og tog ham til sig og opdrog ham, må have været ingen ringere end den navnkundige dronning Hatshepsut.
          "Faraos datter" var nemlig en titel, der ikke blev givet til en hvilken som helst datter af farao, men kun til kronprinsesser. Hatshepsut var netop en sådan højtstående prinsesse i kraft af sin rent kongelige afstamning, hvor begge forældre var af kongeslægt og kultisk indviede. Allerede tidligt mens hendes far levede, og hendes to brødre havde døet unge, blev hun ceremonielt ophøjet til at være hans medregent, og i sine senere år blev hun selv regulært kronet som kvindelig farao.
          Og ifølge de solide indikationer i Ove von Spaeths kæmpe samling af oldtids-kildemateriale var Hatshepsut ikke blot den Faraos datter, der fandt Moses og opdrog ham som sin søn - hun var hans rigtige mor.
          Det er også helt usandsynligt, hvilket vi snart opdager, at et hebræisk hittebarn skulle få en opdragelse, hvor han blev indviet i de egyptiske mysterier på samme måde som de egyptiske tronarvinger. I virkeligheden blev Moses opdraget til at være farao. Forfatteren præsenterer yderligere spor, der tyder på, at den fra Bibelen kendte præst Jethro på Sinai var Moses' biologiske far. Han var den daværende Faraos kongelige slægtning og rådgiver.
. . .
          Hatshepsuts kongelige mor, Ahmose, havde i sin tid som dronning arrangeret, at hendes datter (Hatshepsut) kunne være af helkongelig blod, når hun fødtes. Derfor skulle denne dronning Ahmose forene sig med guden under en af de mere specielle konstellationer på himlen, hvilket ansås som værende favorabelt for et sådant samleje, hvor guden i det tilfælde tog bolig i ægtemanden. Det havde Hatshepsut senere hen ikke kunnet gøre hende efter, da hendes halvbror, der var tildelt hende som ægtemand, endnu ikke havde nået en tilstrækkelig alder. Guden måtte derfor i den situation repræsenteres af et andet højtstående, royalt familiemedlem af kongeblod - Jethro.
          "Hieros gamos" (det hellige bryllup) var nemlig den kulthandling, hvor guden avler jordiske menneskebørn. Mange har i faget oldtidskundskab moret sig over alle de gudebørn, Zeus har avlet. Men det var en sagnverden, der var gennemspillet i et religiøst kongekultisk regi.
          Mere konkret ses de romerske kejsere, der alle frem til Konstantin den Store var en guddom, "sol invictus". Samspillet mellem et riges hersker og den religiøse forestillingsverden om guderne har altid været af afgørende betydning for statsmagten.
          Ove von Spaeth fremlægger her en præcis beskrivelse af, hvordan "hieros gamos" forløb. I hovedguddommens tempel fandtes et særligt, kongeligt rum, hvori avlingen kunne foregå, reelt eller symbolsk. Kongen havde da klædt sig ud som den gud, han repræsenterede. Hele handlingen foregik efter et bestemt religiøst kultdrama, hvor dronningen skulle blive gravid.

Rituelt kongebarnsceremoniel

          Når kongesønnen var født, gik der tre måneder, før den nye kongelige mor igen viste sig offentligt, og det skete ved et renselsesbad i Nilen. Man kan undre sig over, hvorfor Faraos Datter gik ned til Nilen for at bade. Det gjorde hun nemlig kun i forbindelse med religiøse kulthandlinger.
          Gude-sønnen kom så sejlende i en båd, "en lille ark", nøjagtigt som Moses gjorde ifølge 2. Mosebog.
          Ikke blot i den egyptiske kultur, men også i andre dele af verden, blev de fremtidige konger i tremåneders alderen i form af et mysteriespil leveret af guderne, ofte således ad vandvejen og alt i sammenhæng med et religiøst mysteriespil. Den fødende dronning eller prinsesse havde i tiden før og efter fødslen opholdt sig på et isoleret sted og blev først officel mor til barnet efter ceremonien ved vandet.
          I religionshistorien findes mange paralleller til dette fænomen, at en konge som spæd kommer sejlende til det land, han senere skal være konge over. Hvor han kommer fra, bliver ikke altid fortalt. Sådan var det eksempelvis med den danske sagnkonge Kong Skjold. Athens grundlægger, kong Kekrops, var udvandret fra Egypten på Moses' tid - ifølge oltidens kirkelige historieskriver Eusebius - og havde på det nye sted gennemført dette kultiske kongeritual på samme måde.

Mere præcis datering
          De gamle overleveringers viden om Moses underbygges af vor tids stærkt forøgede viden om det egyptiske kongehus. Netop disse slægtskabsforhold blev af afgørende betydning for Moses' ændrede livsforløb i Egypten. I forbindelse med rabbinerskrifternes præcise oplysninger kan det nu klarlægges, at Faraos Datter fødte Moses 1534 f.Kr. (i februar). Det pågældende tidspunkt passer med, at Tuthmosis I's unge datter Hatshepsut kronedes året forinden som sin fars medregent med netop denne officielle titel: Faraos Datter!
          Forskningens hidtidige problem angående hvilket århundrede Moses levede i, viser sig her at kunne løses efter at have testet og verificeret rabbinernes overleverede astronomiske daterings- og kalenderoplysninger nu sat i relation til egypto-arkæologisk forskning. Således blev Hatshepsut dronning (1522 f.Kr.) og siden hen, så usædvanligt, kronet til farao (1509 f.Kr.); netop dette kunne i nogen tid beskytte sønnens - Moses' - tronkandidatur.
          Da Moses var ca. 40 år, blev først Jethro og siden også han selv intrigeret ud af Egypten af sin halvbror, den senere Tuthmosis III, i ledtog med en del af præsteskabet. Således gik det til, at Moses i stedet for at blive hersker over Egypten endte som stifter af israelitternes - og dermed senere vor tids - monoteistiske religion(er).

De tre fakta

          Et overblik:  Bogen fremlægger fra Ove von Spaeth's omfattende undersøgelser det virkeligt afgørende materiale, der netop sandsynliggør, at:  -  1)  Moses var egypter og ikke, som længe antaget, hebræer. Det stod herefter klart - bl.a. ud fra mange oltidstekster og det også dengang udbredte kongebarnsritual han måtte gennemgå, at  -  2)  Moses reelt var søn af "Faraos Datter" og kandidat til den egyptiske trone. Endeligt demonstreres ud fra det spændede kildemateriale, at - 3) den pågældende Faraos Datter så overbevisende kan indikeres at være være den historiske, centrale person, der senere blev kendt som dronning Hatshepsut.

Faraohoffets intriger
          Førnævnte højtstående medlem af kongefamilien med flodgud-titlen/navnet Iteru - Jethro(!) - blev altså Moses' biologiske far. Han måtte senere forlade Egypten og bo i eksil på Sinai. Moses' rigtige mor, Hatshepsut, var siden hen blevet gift med sin yngre halvbror, den senere Tuthmosis II, der regerede cirka 1522-1509 f.Kr. Han var Tuthmosis I's søn med en hofdame, Mutnofret, der ikke var af kongeæt.
          I forbindelse med Moses' tilstedeværelse ved hoffet refererede oldtidens kirkehistoriker Eusebius også en overleveret viden om, at Faraos Datters ægtefælle var det ældste kendte tilfælde med lidelsen elephantiasis. Tuthmosis II's 3.500 år gamle mumie, først fundet i nyere tid, i 1881, viser præcis en sådan usædvanlig lidelse, endda i værste grad nogensinde set på et kongemumie!
. . .
          Hatshepsut fik ikke flere sønner; men ægtefællen Tuthmosis II fik med sin ikke-kongelig fødte haremskvinde, Iset, en søn, der siden hen blev farao med navnet Tuthmosis III. Trods sidstnævnte outsider-prins' yderst spinkle kongelige afstamning, støttede dele af præsteskabet - gennem en effektiv intrige - denne aspirant som konkurrent til tronen. Det udløste en voldsom ændring i Moses' skæbne.
          Da Moses måtte flygte, inden han havde overtaget Egyptens trone, har han ikke efterladt sig iøjnefaldende "officelle" spor. Han har derfor ikke, i modsætning til mange faraoner, haft samme ofte livslange mulighed for at forherlige sig selv med byggeri og mindesmærker eller billeder og inskriptioner om sit liv som landets regent.
          Efter at Moses' egyptiske identitet officielt udslettedes, blev han i sit egyptiske hjemland gjort "ikke-eksisterende". Således endnu en årsag til, at sporene af Moses synes forsvundet i selve Egypten. De spor, der stadig måtte være, er hidtil overset, især da Moses-beretningen hovedsageligt har været anskuet ud fra meget senere tiders fortolkning af bibelteksterne fremfor en egyptisk vinkel.

Verifikationen
          Bogens forfatter Ove von Spaeth er den første, der har kunnet fremdrage og udbygge alt dette ud fra et væld af kilder, også fra jødernes gamle rabbinerskrifter såvel som oldtidens historikere samt ud fra et gedigent baggrundskendskab til de egyptiske historiske forhold.
          Som næppe tidligere set i forskningssammenhæng, baseres bogen også på minutiøst nøjagtige astronomiske dateringer. Det sker bl.a. ud fra overleverede informationer i de ældste dele af rabbinerskrifterne. Ove von Spaeth har - også her som den første - kunnet bestyrke bl.a. den pågældende tidsramme mere eksakt ved at anvende en kronologi baseret på astronomi. Dette er den mest præcise, specificerende dateringsmetode, der kendes.
          Også på mange øvrige punkter sandsynliggør forfatteren en højere alder end almindeligvis formodet for de ældste rabbinerskrifter. Mange af disse gamle data har man først kunnet verificeres med vor tids teknik. Forfatteren viser, at de må stamme fra kilder tæt på de originale optegnelser.
. . .
          Alle disse omstændigheder kan herefter, langt bedre end nogensinde før, sættes i relation til arkæologien og historien. Og som bogen viser, har forfatterens intensive forskning især resulteret i, at der nu kan præsenteres et forøget antal overbevisende indicier for Moses samt en mere præcist tidsfæstet historisk epoke.
          Her peger dette afgørende materiale selv på, at Moses' tid ligger 200-300 år længere tilbage end hidtil ofte "vedtaget". Et punkt, der har ført til voldsomt protesterende kritik hos dele af den etablerede forskning.

Syntese

          Rituelle mysteriespil, hvis praksis i vore dage kan virke nærmest utilgængelig, bliver nu indplaceret i den sammenhæng, hvor de så åbenlyst hører hjemme: som noget indgribende og uhyre betydningsfuldt også i datidens dagligliv. Bogen afdækker, at disse kultiske spils indhold rummer mere værdifulde historiske og antropologiske data end tidligere observeret.
. . .
          Alene bibliografien er en bog værd i sig selv. Her er registreret den internationalt set hidtil største samling af videnskabelige bøger og artikler om Moses.
          De mange konkrete og specifikke data afslører således en dramatisk, bevægende, men indtil nu overset del af hans skæbne endda i større sammenhæng og logisk helhed, der ikke kan bortforklares. Resultatet er:  a)  Moses' eksistens i Egypten tidsmæssigt indkredset - og  b)  Konkretisering af Moses' baggrund som kongelig født og Egyptens tronarving. Hermed er tilvejebragt en reel åbning til Moses' egyptiske fortid, som ikke kan undværes til nærmere opklaring af attentatet på Moses.
          Der er nu blevet adgang til et længe skjult kapitel i Egyptens historie - med et skæbnesvangert drama om den unge Moses ved faraos hof ...

*

- Mere om indholdet: Informative nøglepunkter om dette bind 1 af serien "Attentatet på Moses".

- Mere om indholdet i bind 1:  Mere præcis datering af Moses

- Mere fra bind 1:  En del fund og konklusioner i bogen også præsenteret via krimiroman

- Credentials, - om forfatteren findes der erklæringer fra en række videnskabelige eksperter og fagfolk på bl.a. disse sider:  authordata-4: Reflekterende kommentarer - og  Zenith IC Project.

*

Sidetop
 


 
 
 
  :  De Fortrængte Optegnelser
ATTENTATET PÅ MOSES  -  bind 1

C.A. Reitzel Forlag a/s, - men efter 2008:  online lager Lemuel-Books, www.lemuelbooks.com
- eller:  online netboghandel Bog & Mystik, tlf.3672750, - kontakt@bog-mystik.dk - www.bog-mystik.dk
 

.

 

 
Sidetop

Arkiv 1a1:             Introduktioner       BIND 1's FORORD AF ANDRE FORSKERE, SAMT INDHOLD

Arkiv 1a2:             Bibliografi over      PUBLICERET OMTALE AF BIND 1

Arkiv 1a3:             Medie-resumé       PRESSEMEDDELELSE OM BIND 1

Arkiv 1b1 til 1b7:  Bind 1's hele          BOGANMELDELSER OG LITTERATURKRONIKKER

Arkiv 1c:               Breve & meninger  BIND 1's DEBAT-SIDE

 


 
 
Lokalisering ?       Her befinder du dig:  Bind 1's introduktioner (Arkiv1a-1)
Her kan gives en kommentar om denne side:
Her kan gives et tip til en ven om denne side:
Warning: links may not work on translated pages Warning: links may not work on translated pages
BIND 1 INFORM
 
BIND 1 DEBAT
- evt. praktisk at kunne læse teksten off-line
 
Sidetop
En særlig videnskat og visdomslære fra Grækenland, Rom og renæssancen udsprang oprindeligt i oldtidens Egypten - og kendes her også forbundet med den historiske Moses' dramatiske skæbne og mysterium.
          Ove von Spaeth har skrevet et fascinerende og nyorienterende værk om denne stadig influerende baggrund i nutidens samfund. Hans tværvidenskabelige forskning i historie, arkæologi og antropologi går dybt i egyptisk tradition, religionshistorie, indvielseskult, stjerneviden, mytologi - og videre i rabbinerskrifterne, bibelstudier og oldtidsforfatterne. Hver bog fremdrager unikke indsigter, det ikke tidligere var muligt at vise.
          Bøgerne bestilles lynhurtigt og direkte i B&M's internetbogsalg - klik på de individuelle forsider:

(1) De Fortrængte Optegnelser (238 s.) - (2) Gåden om Faraos Datters Søn (239 s.)
- (3) Den Forsvundne Tronfølger (255 s.) - (4) Den Hemmelige Religion (368 s.) -
(5) Profeten som Ukendt Geni (272 s.)
Online-salg – både hos: B&M's butik og internetbogsalg • - og hos Online-lager: Lemuelbooks

Løbende nyheder om Moses-serien: www.moses-egypt.net - & - Interest Group for The Ove von Spaeth Papers




 
 
Sidetop



 
 

INTEREST GROUP FOR THE OVE VON SPAETH PAPERS

You are invited to freely join:
Interest Group for The Ove von Spaeth Papers

*