Attentatet på Moses' -  serien og de enkelte bind

Ove von Spaeths værk om revurdering af den historiske Moses' status og tidsalder præsenteres samlet i en fem-binds-serie. Denne fremlæggelse med en tværvidenskabelig tilgang til væsentlige religions-, kultur- og antropologihistoriske temaer findes udgivet under under den samlende bogserie-titel: "Attentatet på Moses".
          I alt er følgende selvstændige bind udkommet eller udsendt i nye opdaterede oplag - de kan alle læses uafhængigt af hinanden:

Hovedemner i værket, bibliotekarisk klassificeret

Til søgning i bogfortegnelser og andre indekseringer har bibliotekernes emne-klassificering differentieret en række af værkets emnegrupper. For værket som serie, såvel som for de enkelte bøger, er følgende søgeord for hovedemnerne blevet udvalgt:   historie (91), som derunder er kombineret med Egypten  - tilsammen betegnet decimalklasse DK5: 91.21.


Søgeord i udvidet emnesøgning

Bibliotekernes søgeliste henviser til yderligere en række centrale emner i bøgerne om "Attentatet på Moses". Emnerne, der er fastlagt ved denne yderligere præcisering, kan derfor tilmed fungere som søge- eller opslagsord i anden sammenhæng - dvs. også uden for bibliotekernes regi (DBC).  
          Der valgtes i alt følgende begreber:   Moses ; bibelske personer ; historie ; kulturhistorie ; oldtiden ; Egypten ; bibelstudier ; Bibelen.
 

Forfatterens særskilte afhandling

Ove von Spaeth's videnskabelige afhandling om datering af verdens ældste stjernekort (egyptisk), i "Centaurus International Magazine of The History of Mathematics, Science and Technology" (vol.42, no.3, July-August 2000, pp.159-179) er i dansk udgave publiceret som et appendiks i Moses-seriens bind 2.
          Hele afhandlingen kan nu downloades på engelsk - samt i dansk version - ved hjælp af Dating the Oldest Egyptian Star Map. Afhandlingens resultat har fået betydning for en mere præcis datering af Moses. 
          Herudfra har Bibliotekernes artikelbase, i DK 52,7, udvalgt følgende emner som søgeord:   Senmut ; Egypten ; stjerner ; stellarastronomi ; planeter ; stjernekort ; oldtiden ; 1500-1401 (f.Kr.).

Konceptets klassifikation

Bogseriens form, der indbefatter religionshistorie, er klassificeret som: bibelstudier.
          Bibliotekerne har defineret bogseriens koncept som følgende emnekreds:  En tolkning af personen Moses og hans tidsalder med udgangspunkt i tværfaglige studier inden for historie, teologi, religionshistorie, arkæologi og astronomihistorie.

Bogseriens eget web-site - kultstatus

Bøgernes eget web-site  www.moses-egypt.net  oprettedes i december 1999 - en egen succes, som i sig selv har skabt historie i den danske bogverden.
          Foruden ligefrem en eksklusiv kultstatus på nettet er sitet blevet kendt for at være "blandt internettets top-vigtigste hjemmesider inden for oldtidshistorisk og religionshistorisk nyorientering".
          Interessen for web-sitet har ikke mindst samlet sig om mængden af historiske, forskningsmæssige og andre faktuelle oplysninger, der bl.a. fremlægges i samlingen af anmeldelser og debatindlæg.
          Web-sitet i sig selv er blevet berømmet to hovedkategorier - nemlig det grafiske design (fra OvS) med levende overskuelighed på trods af web-sitets store omfang, samt det så stærkt gennemarbejdede tekniske funktionalitet (fra Macro Systems Internet).
          Eksempelvis ved på nettet via Google at søge ordet "Moses", angives der mere end 25 millioner links og adresser om dette, og her har www.moses-egypt.net  gennem flere år ofte svinget mellem at være nr. 1 og nr. 5.


En særlig nøgle

Et koncept som Moses-bogseriens web-site, www.moses-egypt.net, der er så omfattende struktureret, kendes ikke tidligere set ved et bogprojekt.
          Websitet som en vigtig nøgle:  Her kan alle interesserede gå dybere f.eks. ved analyse af en række reaktioner/fænomener omkring værkets relancering af Moses i en mere original historisk sammenhæng - nu i en genetablering ud fra 3.500 års opsplittede kilder.
          På  www.moses-egypt.net  blev fra starten indført et arkiv, idet der allerede i bogseriens første par år i presse og medier blev publiceret flere hundrede boganmeldelser, referencer og debatindlæg. Desuden opstod der betydelig international opmærksomhed omkring OvS's afhandling om det egyptiske stjernekort. Denne tekst  blev også publiceret i bind 2. Alt i disse forløb er således blevet dokumenteret og udbygget i web-sitets 'depot'. 


Vitalt arkiv til litteraturstudier

Websitet er i arkivmæssig henseende opbygget, så det vil være til direkte hjælp ved undersøgelser af bogværkets udbredelse, arten af feed-back og den litteraturhistoriemæssige  nye aktualitet og relevans. På nettet rummer således materialesamling og arkiv  alle ingredienser til f.eks. et analysegrundlag - ideelt tilgængelig til særstudier.
          På web-sitet kan bibliotekarer  og studerende  finde også de særlige boganmeldelser og relaterede tekster, der i flere tilfælde ikke  kan opsøges i avisernes internet-arkiver. Jf. Oversigten samt Sitemap.

¤   Hvordan kan vi vide, at Moses ikke var nogen mytefigur, og at exodus overhovedet har fundet sted?

::   Svar fra OvS.    Fortløbende, og lige fra begyndelsen af værkets tilblivelse, bliver der om værkets hovedemner til stadighed fremsat sådanne spørgsmål. Denne undren viser sig oftest influeret af udbredelsen af bl.a. visse teologiske skolers tvivl om Moses' eksistens som historisk person.
         De pgl. teologiske hypoteser ses bl.a. udsprunget af, at man har efterforsket Moses ud fra hvad der har vist sig at være fejlagtig datering, der placerer ham ca. 250 år for sent i det historiske forløb - ved 1200 f.Kr. i stedet for 1400-1500 f.Kr. Følgelig er der ikke fundet noget spor af hverken af Moses eller israelitternes udvandring (exodus) fra Egypten.
          På dette mangelfulde grundlag hævdes det, at den bibelske Moses-beretning er en national-romantisk myte, skabt af opfindsomme præster for ca. 2000 år siden for at give jøderne en glorværdig forhistorie.

          Imidlertid findes der især i egyptiske og jødiske kilder betydelige mængder af sandsynlige historiske spor. Disse er i stor udtrækning blevet ignoreret på grund af en unuanceret fastholdelse af den alt for sene datering og af myte-hypotesen, der reducerer den mest fremtrædende personlighed bag den bibelske kulturs oprindelse og den jødiske selvforståelse til blot at være en fiktiv figur.
          Dette træk viser sig konkret at være en historisk set umulig konstruktion, ligesom det ville have været en komplet og uacceptabel meningsløshed for datidens jøder: "Ingen ville finde interesse i noget, der ikke er hændt for nogen, som aldrig har eksisteret". Dette citat af Helene Hanff (i hendes bog "84 Charing Cross Road") står som motto i Moses-seriens bind 1 og er fortsat gældende i det aktuelle perspektiv ved eksistensen de mange relevante historiske kilder om Moses.
          Et mere end blot betydeligt antal af disse kilder er samlet i bogværket, hvor de for første gang er sat i relation til moderne arkæologi og astronomisk datering. Det overvældende materiale gør det meningsløst at operere med en mytisk skikkelse. Derimod udbygges og bestyrkes de historiske og bibelske oplysninger om denne konkrete historiske person væsentligt og grundigt.

¤   Er det tilstrækkelig pålideligt, at også en række ældre videnskabelige værker bruges i undersøgelsen?

::   Svar fra OvS.    Inden for de senere årtier har der kunnet observeres en udbredt praksis, hvormed det ofte i medierne og ikke uhyppigt i den akademiske verden lidt automatisk antages, at det sidst publicerede inden for en forskning næsten pr. definition også er at foretrække blandt det bedste. Det er en ukvalificeret underkendelse af hidtidige grundlag.

          I perioden ca.1885-1935 fremstod flere generationer videnskabsmænd med en hidtil uhørt krævende klassisk og moderne baggrundsuddannelse. Fremragende forskere, af en kapacitet second to none, og hvoraf senere mange emigrerede bort fra nazister og krig i Europa. De blev ofte katalysatorer inden for deres fag i den amerikanske universitets- og forskerverden.
          Eleverne bragte her en del af arven videre, men siden hen blev afstanden til rødderne mærkbar, både i USA og Europa. Det blev sværere at gå tilstrækkelig dybt både i den allerede grundlagte viden og samtidig i de nye tiders voldsomme mængder tilstrømmende information i fagene.

          Eksempelvis blev der i 1930'rne færdiggjort en engelsk oversættelse af rabbinerskrifterne - red. Louis Ginzberg's "The Legends of the Jews" (vols.1-7, Philadelphia 1908-1934) - i øvrigt så fremragende i form og noter, at det næppe kunne overgås i dag; men herefter findes ingen sådan udgivelse af de gamle rabbineres samlede tekster.
          Ofte i nutiden konstateres mindre sans for dette tidløse stof - og en manglende erfaring om at det i større udstrækning kan anvendes som konkrete data - skønt de pågældende bøger, trykt for mere end 70 år siden, ikke kan kaldes forældede. (I Moses-serien findes orientering om rabbinerskrifterne bl.a. i bind 1's kap.7 og i bind 4's kap.12 og 13).

¤   Adgangen til de ældre værker (under vores hastigt ændrede kultur) ?

::   Svar fra OvS.    Ligeledes temmelig uundværligt er det tyske Pauly-Wissova-leksikon med fabelagtig oversigt og dokumentation af oldtidens forhold, fremlagt af de ypperste forskere gennem næsten 100 år - i alt 84 bind påbegyndt 1894 og afsluttet af supplementer 1980. En sorgens dag, da Det Kongelige Bibliotek omkring 1990 af pladsmangel tidssymptomatisk nedprioriterede denne klassiske videnssamling ved at flytte den væk fra den dengang uforlignelige læsesal, der gennem en længere årrække var blevet et centralt arbejdssted for OvS under forskningsprocessen forud for Moses-bogserien.
          Og ligeledes problemet med en kort lånetid af bøger lånt i udlandet bevirkede, at det blev nødvendigt at opbygge en bogsamling af kopier af for længst udgåede værker, og gennem en årrække blev et betragteligt antal af sådanne vigtige værker xeroxkopieret for mere end 150.000 kr., i 1980ene en voldsom stor sum for en uafhængig forsker at måtte skaffe af egne midler.

          Og fra et andet fag kan nævnes, at et af de ældste forskningsbidrag, der i dag stadig ses anvendt, er et fransk værk - af Delambre helt tilbage fra 1819 - om Ptolemæus' astronomi.
          Ydermere var det af essentiel betydning for nærværende forfatters undersøgelser, at han i Det Kongleige Bibliotek havde adgang til en af verdens største samlinger af netop ældre hebraiske tekster og litteratur.

          Endnu i 1900-tallets første del skete historiske og antropologiske fund i Mellemøsten i en verden, der i flere kulturforhold ikke havde forandret sig væsentligt i flere tusinde år frem til ændringen ved 2.verdenskrig - bogstavelig talt blot 20 år før f.eks. orientens karavaneførere brugte transistorradio på deres mere end 5.000 år gamle ruter.
          Megen indsamlet, usædvanlig viden skylder vi den pågældende tids elite af forskere. Mange af deres værker er derfor blevet uvurderlige, hvorfor det i de senere år kan opleves, at hele årgange af f.eks. tyske videnskabsjournaler helt tilbage fra 1920'rne bliver fotografisk genoptrykt - ofte af amerikanske universitetsforlag.

¤   Hvilken særlig værdi kan ældre opdagelser have i dag, hvor forskningen er stærkt udvidet?

::   Svar fra OvS.    Undervejs fra mange grundlæggende fund, opdaget i slutningen af 1800-tallet, frem til nutidens forskning opstod der hypoteser om disse funds mulige eller ikke-mulige relationer til forståelse af historien bag Bibelen - hypoteser, som i flere tilfælde fik opbygget et efterhånden enormt litteratur-apparat omkring sig. Hvorefter senere generationer konfronteredes med et stadig op-genereret system af kommentarers kommentarer og ofte fik det ukritiske indtryk, at flere af disse hypoteser kunne betragtes som autoritativ sandhed.

          I det aktuelle analysearbejde, der ligger til grund for bogserien om Moses, var det derfor i mange tilfælde nødvendigt at gå helt tilbage til netop tidligere forskergenerationers kilder. Dette blev gjort for at opnå mest mulig direkte viden om fundene, samt om hvordan forskningsresultaterne derfra var tilvejebragt.
          Så i stedet for blot at tage senere videre udbygning for givet blev det ofte nødvendigt at analysere selve udgangspunktet i relation til nyere fund og opdagelser. F.eks. at spore værdifuld original viden hentet i ældre udgravningsrapporter fra arkæologi i Egypten og Israel frem for at basere sig på senere videreciteringer.

¤   Hvordan fik værket den usædvanlige serietitel?

::   Svar fra OvS.    Det er ikke mere helt så usædvanligt at navngive videnskabelige værker på den måde. Blandt de tidligste eksempler er en amerikansk matematikhistorisk forsker, Robert R. Newton, der i 1977 publicerede sin teori om oldtidsastronomen Ptolemæus' mindre nøjagtige observationsgengivelser - af Newton antydet som forfalskede - og navngav så sin bog herom med en noget drastisk titel "The Crime of Claudius Ptolemy".
          Ligeledes vakte en værktitel af den engelske antropolog Richard Leaky opsigt. Ved et ordspil inspireret af "West Side Story" som navn på Leonard Bernsteins dengang nye verdenskendte musical, fik Leaky sin store teori (American Scientist 64:174, 1976) om de tidligste mennesker, der så uventet var opsporet i Rift Valley på Afrikas østside, derefter som bog navngivet som "East Side Story, The Origin of Humankind". - Da den engelske videnskabsfilosof, Dr. Jacob Brunowski, publiserede sin bog (1973) om videnskabens historie, gav han den denne titel: "The Ascent of Man" - således med et spil på en anden berømt bog af Charles Darwin: "The Descent of Man" (1871) - men begge handler om menneskets udvikling.

          I det foreliggende tilfælde er Moses-bogseriens fællestitel "Attentatet på Moses" dannet på en konkret historisk baggrund, hvori findes en særlig information ukendt hos de fleste! Også derfor naturligvis mere opsigtsvækkende.
          Gennem tiderne har man forsøgt udryddet uønskede historiske forhold. Et sådant resultat af "mord på historien" er blevet fremdraget ved bøgernes detektiviske afsløring af "Attentatet på Moses".
          De eksakte fakta er, at Moses i tre omgange i historien blev forsøgt destrueret:  - Første gang af egypterne, der allerede i hans samtid fjernede hans navne og andre minder om ham for at gøre ham ikke-eksisterende. - Senere reducerede de præstelige bibelredaktører hans egyptiske baggrund og status. - Og endelig har flere af nutidens teologiske skoler afvist Moses' eksistens og betegnet ham som en frit opfundet, mytisk figur. Denne moderne myte har afsløre sig som åbenlys grundløs nu efter bøgernes fremlagte, utrolige mængder af evidensmateriale.

¤   Har frimurernes historie rødder i mysteriekulter i det gamle Egypten?

::   Svar fra OvS.    Til disse spørgsmål kan f.eks. følgende bøger - skønt uden direkte kilder om begyndelsen på frimureriets virksomhed - eventuelt foreslås til at hjælpe på vej i disse spørgsmål. Dette uden at Moses-seriens forfatter, her neutral, må opfattes som garant for indholdet:
          Eksempelvis i dansk oversættelse er udkommet to ældre værker af teosoffen C.W. Leadbeater (forlaget Sophia, medio 2000). Beslægtede eller forbundne informationer findes f.eks. i en bog af Christopher McIntosh i dansk udgave: "Rosenkreuzerne" (Sphinx, 1987).

          På engelsk findes klassikere, bl.a. den store forsker Frances A. Yates' "The Rosicrucian Enlightenment" (Routhledge & Keagan Paul, London 1972), og J.S.M. Ward: "Who was Hiram Abiff?" (Baskerville Press, London, u.å.).
          Blandt de senere års bøger udkom i 1998 et engelsk genoptryk af Leadbeater's "Freemasonry and its Ancient Rites" (Gramercy Books, New York); desuden kan nævnes Christopher Knight & Robert Lomas: "The Hiram Key" (Barnes & Noble, New York 1996).

¤   Kendes der noget til filosofiske ideers indflydelse fra Egypten?

::   Svar fra OvS.    Yderligere informationer findes i de imponerende undersøgelser af særlige forhold i forbindelse med tempelherrernes skjulte viden - oprindeligt hentet i Mellemøsten og ofte tilmed med egyptiske rødder.
          Dette findes beskrevet i Henry Lincoln & Erling Haagensen: "The Templar's Secret Island" (Windrush Press, Moreton-In-March, 2000) - og i Erling Haagensen: "Tempelherrernes skat" (Bogan, 2000);  bl.a. afdækkes heri en avanceret geometri på et imponerende videnskabeligt niveau, og den glemte geniale metodik rekonstrueres. Herom se også web-site:  www.merling.dk

          En række usædvanlige oldtidstekster fik senere stor betydning for renæssancens brud med den katolske kirke og for nytænkningen såvel som for den samtidigt vågnende videnskabsudvikling, der i alle grene påbegyndtes på religiøst-filosofisk grundlag. Nemlig et egyptisk-græsk værk kaldet "Corpus Hermeticum" eller "Hermes-skrifterne". Også på dansk findes teksten oversat, af Søren Giversen 1983 (Gads forlag, København).

          Desuden et anbefalelsesværdigt videnskabeligt værk om opfattelsen af - og indflydelsen fra - det gamle Egypten i Europa og om den senere egyptologi. Bogen er af den danske egyptologiske autoritet Dr.phil.h.c. Erik Iversen: "The Myth of Egypt and its Hieroglyphs" (1961), som Princeton University på eget initiativ anbefalede, og også fik, genoptrykt (Princeton U.P., 1993). - Og endelig Erik Iversens unikke afhandling "Egyptian Hermetic Doctrine" (Tusculanum, København 1984), der påviser "Corpus Hermeticum"s dybe rødder, nu mere end 4000 år tilbage i Egyptens historie.

¤   Er forfatteren selv tilknyttet frimureriet?

::   Svar fra OvS.    En række specielle oplysninger i bøgerne har fået flere læsere til at genkende enkelte forhold inden for frimurernes forhistorie - især hvad der i den forbindelse kan findes i Moses-seriens bind 1 og 2 samt 4.
          Forfatteren siger tak for mange venlige udsagn om at have medvirket til inspiration. Dog er hans forskning prioriteret i anden retning. Han er ikke tilknyttet nogen organisation og har ikke søgt et uddybende kendskab på området, men har blot bemærket og videregivet nogle fundamentale, ofte glemte træk med visse konkrete ligheder med de gamle egyptiske og mellemøstlige, historisk kendte forhold.
          Hertil er seriens bøger er blevet fundet så væsentlige, at Den Danske Frimurerordens organisationstidsskrift, der indtil da sjældnere havde bragt boganmeldelser, har ladet dem behørigt anmelde (bl.a. i "Frimurer Meddelelser", Vol.X, nr.191, maj 2001, s.22-24 - og siden hen er også alle seriens øvrige bøger blevet anmeldt efter tur), og man har ladet dem anskaffe til logernes bogsamlinger.

¤   Spørgsmålene om selv at søge det relevante inden for dette store område?

::   Svar fra OvS.    Bøgernes omtale af indvielseskulter i oldtiden har hos læserne affødt forskellige spørgsmål, endda om mulig vejledning inden for kultiske forhold. Igen må siges, at dette er ude af fokus i forfatterens arbejde, han frasiger sig autoritativ indsigt her.
          Men den ovenfor nævnte litteratur kan forhåbentlig være af interesse og til nogen hjælp til at søge længere ind i emnet. Eksempelvis ved et fornyende indblik i visse dele af føromtalte 'spirituelt' relaterede geometri. Jf. også præsentation af visse uddrag i OvS's artikel "Pattern, Universe and Ancient Knowledge" (på web-site:  Zenith files  eller www.ovs.thirax.dk/Artikel-X/Ove4/index.htm ).
          Yderligere kan siges: at noget af det, som en søgende inden for det omhandlede store område eventuelt kunne ekspandere sin viden med, kan godt være netop det, som vedkommende kan opnå ved selv at opsøge det - som et individuelt anliggende. Og her kunne bl.a. netop den egyptiske inspiration supplere og perspektivere emnet - således i forlængelse af hvad også f.eks. bogserien om Moses har fremdraget om Egyptens spirituelt funderede arkitektur og ældgamle mysteriespil og ritualtraditioner.

¤   Ville stoffet være mere tilgængeligt for mange læserne, hvis handlingen var fortalt i romanform?

::   Svar fra OvS.    Igen og igen spørges der, om det i sig selv ofte stærkt dramatiske, historiske stof i bøgerne hellere skulle have været præsenteret som en roman.
         I tidens løb har adskillige forskere fået sådanne forespørgsler fra læsere, der meget gerne vil have indblik i spændende informationer, men helst gennem fiktionens kendte formidlingsform.   
         Ifølge nogle menneskers læsevaner er en kildehenvisning en behagelig sikkerhed for kvaliteten af oplysningerne eller en interessant ekstra information undervejs. Men hos andre kan det - ganske forståeligt - føles som mange trafiklys, der lidt for ofte hæmmer hastigheden.

         Mange videnskabsmænd har anvendt romanform, når de har ønsket at lancere eller afprøve nye tanker - en til almindelig læsebrug let håndterlig, men også mere ansvarsfri, formidling.
          Grundlæggende elementer til en ny forståelse af Moses' baggrund og betydningsfulde forhold inden for vores ældre historie er i det foreliggende værk kommet i åben fokus.
          Et projekt som nærværende bogserie om den historiske Moses har ikke tidligere været udført - og kunne evt. blive opfattet som mindre anvendeligt i praksis eller til seriøs vurdering, hvis de fremlagte opdagelser var beskrevet på en sådan form, der samtidig gjorde dem mindre tilgængelige for kontrol.

¤   Hvad var årsagen til at undersøge de særlige emner vedrørende Moses?

::   Svar fra OvS.    Bogværkets revurdering af Moses' identitet og baggrund var nødvendiggjort af, at megen ny viden fra forskningen ikke var blevet sat i relation til flere relevante oldtidskilder.
          I nogle tilfælde var den nye viden ikke viderebehandlet senere, som f.eks. når egyptologer og arkæologer kan ses at udføre - ofte mere prestigegivende - nye tiltag og udgravninger frem for med deres fags forøgede viden at nødvendigvis efterbehandle mange tidligere fund.
          Og hvad selve oldtidskilderne angår, er flere af dem ofte mindre gennemforskede, fordi de kan fremtræde som "fremmedgjorte" over for en hidtidig "kanoniseret" viden. Ved forfatterens kontakt med forskning fra involverede videnskabsområder blev indtrykket af denne mangel bestyrket.

          En tidligt grundlagt interesse for historie og astronomi hos OvS førte til bekendtskab med verdens ældste stjernekort. Relaterede data fra flere forskningsfag gjorde det efterhånden (omkring 1980) klart, at kortet er fra Moses' epoke. Denne observation, som dertil viste sig at kunne udbygges med yderligere tilknytning til Moses, blev allerede kort efter manifesteret i trykt udgave i en foreløbig og begrænset version.
          Ved videre i den forbindelse at undersøge Moses' historiske forhold nærmere blev det snart opdaget, at inden for forskningen hersker stor intern forvirring om denne skikkelse.

          Uden indskoling af teologiske hypoteser om Moses, som kunne trække undersøgelsen i en bestemt retning, fastholdtes fra starten frit udsyn til alle sider; og ligeledes uden forestilling om hvor omfattende emnet er, arbejdede OvS systematisk med at afdække alt relevant, ofte sjældent, materiale om Moses - og om kronologi.
          Denne intensive efterforskning viste sig at tage mange år - her opbyggedes den kolossale Moses-bibliografi. Desuden blev stjernekortet for første gang dateret. Dette er nu publiceret særskilt som videnskabelig afhandling i "Centaurus International Magazine of the History of Mathematics, Science, and Technology" (vol. 42;3, 2000, pp. 159-179) - samt er i dansk udgave tilføjet som et appendiks i bogseriens bind 2.

          De bidragende eksperter har naturligvis intet ansvar for anvendelsen af deres oplysninger. De pågældende takkes individuelt i forordene i de bind, hvortil de har hjulpet med rådgivning, argumenter, kritik eller på anden vis. De har udvist mod, idet de ved deres bidrag til bogserien reelt var udsat for risiko for deres kollegers mishag i akademikerverdenen.
           Den ikke tidligere sete sammenfatning af materiale i en så stor skala i forbindelse med Moses-forskningen indebar, at det foreliggende, således tværvidenskabelige værk næppe ville have kunnet fremstilles uden hjælp fra de mange kompetente og interesserede forskere.

          Ove von Spaeth