FORORD:  Denne revurdering af Moses' identitet og baggrund er funderet i tværvidenskabelig kulturhistorisk forskning og sammenfatter arkæologiske fund, tekstforskning og astronomisk datering sat i relation til Bibelen, rabbinerskrifter og oldtidsforfattere. Mange overleveringer og fund er for første gang sat i større sammenhæng og må bedømmes ud fra helheden, da bogen ikke er baseret på enlige kilder eller enkeltstående afgørelser, men på fremlæggelse af en lang række indicier; disse kan betragtes som "tilbud" - til videre udforskning.
          Bogen læses uden videnskabelige forudsætninger, og er ikke forsøg på "levnedsskildring" af Moses, "documentary fiction" eller modebetonet historiefremstilling.
          Et noteapparat er udeladt til fordel for sammenhæng og læseforløb. I stedet er notemateriale indarbejdet som læsestof i den fortløbende fremstilling; kildereferencer nævnes direkte på stedet og kan, som ved resuméer, tillæg og appendiks, efter behag forbigås eller udnyttes i videre dokumentation. Desuden kompenseres med en omfattende bibliografi med bogens oplysninger yderligere dokumenteret samt opdeling i emneområder, så verifikation lettes.
          Den britiske egyptolog Alan H. Gardiners transskription af egyptiske navne er foretrukket. Supplerende astronomiske oplysninger findes bag i bogen.

          En række forskere og fagfolk har fra deres videnskabsområder imødekommende bidraget med information samt vejledning, kritik, modargumenter og opmuntring. Disse eksperter har naturligvis intet  ansvar for anvendelsen af deres oplysninger..

En særlig tak rettes til:
          Historisk astronomi:  Kristian Peder Moesgaard, dr.scient., Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Aarhus Universitet, direktør for Steno Museet, Danmarks Videnskabsmuseum.
          Egyptologi:  Erik Iversen, dr.phil.h.c., tidl. universitetslektor, Ægyptologisk Institut; - Eva Richter Ærøe, mag.art. universitetslektor, Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet.
          Hebraisk filologi, hebraiske/græske bibeltekster og Talmud-skrifter:  Egon K. Keck, mag.art. i semitiske sprog, Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København; - S. Heimann, rabbiner, fagreferebt tidl. Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København; - Jens-André P. Herbener, cand.mag. i semitiske sprog og religionsstudier, Projektleder hos Det Kgl. Bibliotek, af videnskabelig oversættelse af den Hebraiske Bibel til dansk.
          Bibelforskning:  Jakob H. Grønbæk, dr.theol., fagreferent, tidl. Det Kgl. Bibliotek, København.
          Græsk filologi og mytologi:  Leo Hjortsø, universitetslektor, tidl. Institut for Græsk og Latin, Københavns Universitet.
          Historie:  Jens Jørgensen, cand.mag. historiker, tidl. rektor, officielt udnævnt historiecensor ved Københavns, Aarhus og Odense Universiteter.
          Jødisk/mosaiske kalenderprincipper:  Bent Lexner, overrabbiner, København.
          Astronomiske beregninger:  Leif Kahl Kristensen, Ph.d., universitetslektor, Fysisk Institut, Aarhus Universitet;  - K.A. Thernøe, magister art., tidl. Fysisk Institut, Danmarks Lærerhøjskole, København; - Kyril Fabrin, lektor, matematik & astronomi, tidl. Aalborg Universitet;  - H. Quade Rasmusen, tidl. astronom, Kalundborg;  - F.R. Stephenson, astronom, University of Durham, England;  - David Dunham, astronom, US Naval Observatory, Washington DC, USA.
          Yderligere tak til:  Rune Engelbreth Larsen, red., og mag.art. i idéhistorie og religionshistorie;  - Eva Bjørnbøl, forskningsbibliotekar, Cairo;  - Jannie Fursund, cand.jur., lektor;  - Karine Smidth, journalist;  - Raymond Bildstedfelt, tidl. informationschef DI;  - Sidney Måge, fuldm., tidl. Forsvarsministeriet;  - Bodil Eeg Neumann, tekn. og korr.;  - Asmus Koefoed, Bach.Phys.;  - Marianne Illum, korr.;  - Evan Bogan, forlægger;  - staben på Det Kgl. Bibliotek og Universitetsbibliotekets 2. afd.;  - og for edb-programmer af Laurids Pedersen, Nysted, DK;  - astronomisk computer-beregning fra Jarl Hansen, Macro Systems Internet, Coín, Spanien.
          OvS.

Oversigt  - nogle synoptiske ledetråde i bind 2:  "Gåden Om Faraos Datters Søn,
- Moses' Identitet og Mysterium Revurderet"

* *

I seriens bind II  bliver Moses yderligere identificeret ud fra de gamle kilder i rabbinerskrifterne, nemlig som Egyptens mægtigste mand efter farao, idet han havde posten som faraos stedfortræder og var bl.a. indehaver af præcis de embeder, som kronprinser normalt havde. (Dog kan seriens øvrige bøger læses uafhængigt  af disse opdagelser og uden at antage Moses med den rolle).

          - Ny realitet bag oldtidens traditioner om Moses, oprindelig en egyptisk faraoprins, der blev udstødt som tronkandidat - og som ved sin mystiske forsvinden fik sit eftermæle destrueret ...
          Det er et historisk faktum, at tidlige spor af "monoteisme" (egentlig monolatri) med læren om én udvalgt (skaber)gud fremfor de øvrige guder kendtes i Egypten, bl.a. netop i 1400-tallet f.Kr. Dvs. på Moses' tid. Han ville - ifølge oldtidsforfatterne - opstille sine egne ideer om reformering i den egyptiske religion. Præsteskabet har da haft indlysende gode grunde til at beskytte sig.
          Dronning Hatshepsut, der gjorde sig selv til farao, fulgte i 1493 f.Kr. de øvrige egyptiske kongers tradition for en såkaldt Sed-festival, et fornyelsesjubilæum. Her kulminerede præsteskabets modstand. Den nu nær 40-årige Moses anklagedes for drab. En beskåret udgave af intrigen omtales i Bibelens "2. Mosebog" (2,11-14). Men rabbinerskrifterne viser en fuldt forberedt situation, et regulært frame up, hvor to hebræiske mænd lokkede Moses i en fælde og vidnede imod ham.
          Dog, Moses' forholdsregler mod at blive dræbt medførte, at han i stedet underkastedes en symbolsk henrettelse. Her fortabte han sine høje poster og blev regulært bandlyst. Det hindrede hans forsøg på at genoptage tronkandidaturet. Han måtte straks flygte fra Egypten som fredløs; og hans officielle identitet som prins, Faraos Datters søn og tronkandidat blev destrueret som følge af skinhenrettelsen og den tilknyttede magiske forbandelse. Dertil skulle alle spor af ham slettes.

          Hatshepsuts magt blev delvis overtaget af den unge Tuthmosis III, der var Moses' "halvbror". Denne nye farao tog - ved et historisk kendt kup - i 1488/1487 f.Kr. tilsidst den totale magt fra sin på én gang faster, svigermor og proforma stedmor, Hatshepsut. Hun døde få måneder senere, under mærkelige og stadig ikke klarlagte omstændigheder.
          Da Moses flygtede, tog han - bl.a. ifølge rabbinerskrifterne - ikke straks til Sinai, men undslap først til Etiopien/Nubien. Herved undgik han Tuthmosis III's forfølgelsestogt på Sinai.

          Af bogens i sig selv spændende materiale bliver fuldt ud klart, at punkt efter punkt i Bibelens Moses-beretning og dens tilknyttede tekster i rabbinerskrifterne viser sig mere plausible end hidtil anset for muligt:  Især er det slående, når rabbineres og oldtidsforfatteres oplysninger vurderes sammen med fund og resultater fra arkæologi og egyptologi. Yderligere kan astronomisk datering ud fra informationer indlagt i det ældste egyptiske stjernekort tilmed demonstreres at passe eksakt med jødiske kilder.
          Det anseelige antal fremlagte indicier vil bidrage til at pege på, hvem der i det gamle Egypten kunne være den person, der siden blev kendt som Moses. Som det viser sig, en strålende begavet person, der blev saboteret af misundere - heriblandt en særdeles dygtig konkurrent, men øjensynligt også af en række middelmådigheder - en gennem historien ikke ukendt problemstilling.

         

Det nu åbnede materiale fører direkte ind i overrumplende dramatiske forløb: magiske beskyttelsesstrategier, hemmelige gravanlæg, stedfortrædende offer, likvideringer, henrettede kongestatuer, skjulte navnekoder, statskup, giftmord og manipulation med kongerækken - og herved med historieopfattelsen ...

* *

- Mere om indholdet: Informative nøglepunkter om dette bind 2 af serien "Attentatet på Moses".

* *