FORORD:  Denne revurdering af Moses' identitet og baggrund er funderet i tværvidenskabelig kulturhistorisk forskning og sammenfatter arkæologiske fund, tekstforskning og astronomisk datering sat i relation til Bibelen, rabbinerskrifter og oldtidsforfattere. Mange overleveringer og fund er for første gang sat i større sammenhæng og må bedømmes ud fra helheden, da bogen ikke er baseret på enlige kilder eller enkeltstående afgørelser, men på fremlæggelse af en lang række indicier; disse kan betragtes som "tilbud" - til videre udforskning.
          Bogen læses uden videnskabelige forudsætninger, og er ikke forsøg på "levnedsskildring" af Moses, "documentary fiction" eller modebetonet historiefremstilling.
          Et noteapparat er udeladt til fordel for sammenhæng og læseforløb. I stedet er notemateriale indarbejdet som læsestof i den fortløbende fremstilling; kildereferencer nævnes direkte på stedet og kan, som ved resuméer, tillæg og appendiks, efter behag forbigås eller udnyttes i videre dokumentation. Desuden kompenseres med en omfattende bibliografi med bogens oplysninger yderligere dokumenteret samt opdeling i emneområder, så verifikation lettes.
          Den britiske egyptolog Alan H. Gardiners transskription af egyptiske navne er foretrukket. Supplerende astronomiske oplysninger findes bag i bogen.

          En række forskere og fagfolk har fra deres videnskabsområder imødekommende bidraget med information samt vejledning, kritik, modargumenter og opmuntring. Disse eksperter har naturligvis intet  ansvar for anvendelsen af deres oplysninger..

En særlig tak rettes til:
          Historisk astronomi:  Kristian Peder Moesgaard, dr.scient., Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Aarhus Universitet, direktør for Steno Museet, Danmarks Videnskabsmuseum.
          Egyptologi:  Erik Iversen, dr.phil.h.c., tidl. universitetslektor, Ægyptologisk Institut; - Eva Richter Ærøe, mag.art. universitetslektor, Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet.
          Hebraisk filologi, hebraiske/græske bibeltekster og Talmud-skrifter:  Egon K. Keck, mag.art. i semitiske sprog, Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København; - S. Heimann, rabbiner, fagreferebt tidl. Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København; - Jens-André P. Herbener, cand.mag. i semitiske sprog og religionsstudier, Projektleder hos Det Kgl. Bibliotek, af videnskabelig oversættelse af den Hebraiske Bibel til dansk.
          Bibelforskning:  Jakob H. Grønbæk, dr.theol., fagreferent, tidl. Det Kgl. Bibliotek, København.
          Græsk filologi og mytologi:  Leo Hjortsø, universitetslektor, tidl. Institut for Græsk og Latin, Københavns Universitet.
          Historie:  Jens Jørgensen, cand.mag. historiker, tidl. rektor, officielt udnævnt historiecensor ved Københavns, Aarhus og Odense Universiteter.
          Jødisk/mosaiske kalenderprincipper:  Bent Lexner, overrabbiner, København.
          Astronomiske beregninger:  Leif Kahl Kristensen, Ph.d., universitetslektor, Fysisk Institut, Aarhus Universitet;  - K.A. Thernøe, magister art., tidl. Fysisk Institut, Danmarks Lærerhøjskole, København; - Kyril Fabrin, lektor, matematik & astronomi, tidl. Aalborg Universitet;  - H. Quade Rasmusen, tidl. astronom, Kalundborg;  - F.R. Stephenson, astronom, University of Durham, England;  - David Dunham, astronom, US Naval Observatory, Washington DC, USA.
          Yderligere tak til:  Rune Engelbreth Larsen, red., og mag.art. i idéhistorie og religionshistorie;  - Eva Bjørnbøl, forskningsbibliotekar, Cairo;  - Jannie Fursund, cand.jur., lektor;  - Karine Smidth, journalist;  - Raymond Bildstedfelt, tidl. informationschef DI;  - Sidney Måge, fuldm., tidl. Forsvarsministeriet;  - Bodil Eeg Neumann, tekn. og korr.;  - Asmus Koefoed, Bach.Phys.;  - Marianne Illum, korr.;  - Evan Bogan, forlægger;  - staben på Det Kgl. Bibliotek og Universitetsbibliotekets 2. afd.;  - og for edb-programmer af Laurids Pedersen, Nysted, DK;  - astronomisk computer-beregning fra Jarl Hansen, Macro Systems Internet, Coín, Spanien.
          OvS.

Serien "Attentatet på Moses", bind 2:  - ABSTRACTS

Oversigt -  nogle synoptiske nøgler og ledetråde til "Gåden Om Faraos Datters Søn. - Moses' Identitet og Mysterium Revurderet" :

          - Ny realitet bag oldtidens traditioner om Moses, oprindelig en egyptisk faraoprins, der blev udstødt som tronkandidat - og som ved sin mystiske forsvinden fik sit eftermæle destrueret ...

Nøglebegreber og emner :   det historiske Moses-drama,  det gamle Egypten,  arkæologi,  historie,  antropologi,  oldtidens astronomi,  Moses-identiteten,  Prins af Egypten,  ypperstepræster,  mysteriekult,  stedfortrædende kongeoffer,  skinhenrettelse,  besværgelsesmagi,  identitetstyveri,  navnemanipulation,  billedstorm,  hofkonspiration,  stjernemytologi,  astronomi-datering,  kulturhistorie,  Bibelen,  Jethro,  mysteriespil,  religionshistorie,  Rabbinerskrifter,  Gamle Testamente,  Pentateuch,  Torah,  Exodus,  egyptologi,  Ove von Spaeth,  Philo,  Josefus,  bibelstudier,  Faraos Datter,  dronning Hatshepsut,  Isis,    kongebarnsritual,  Maatkare,  Theben,  farao Tuthmosis III,  Sinai,  Sirius,  Verdens-aksen,  mytologiforskning.

* *

I dette bind 2 i serien om den historiske Moses tager begivenhederne fart i den gyldne æra, hvor farao Tuthmosis I skabte det nye Stor-Egypten - og ved hans hof blev Moses opdraget til senere at skulle blive farao. Dette fandt sted, fordi han havde en særstatus på grund af nogle usædvanlige omstændigheder ved sin fødsel.
          Med sine respekterede, usædvanligt grundige forskningresultater kan Ove von Spaeth demonstrere en ny realitet bag oldtidens traditioner om Moses:  Han var oprindelig en egyptisk faraoprins, for hvem alt tilsidst gik anderledes - for ved et kup blev Moses udstødt som tronkandidat, og fik ved sin mystiske forsvinden sit eftermæle destrueret. Herefter forsøgte han forgæves at genvinde tronen - for til sidst som anfører for Egyptens hebræiske indvandrere nu at søge nyt land.
          Det magtfulde præsteskab simpelthen "fjernede" ham som tronarving,; han blev gjort til storpolitisk syndebuk. Der blev foretaget en veritabel (skin)henrettelse af ham, og til sidst blev hans navn bragt til at forsvinde og bl.a. bortraderet fra inskriptioner, optegnelser, statuer m.v.
          Vi er i dag blevet i stand til at vide dette, idet Moses nu yderligere er identificeret ud fra de gamle kilder i rabbinerskrifterne, nemlig som værende Egyptens mægtigste mand efter farao, idet han havde posten som faraos stedfortræder. Her havde han tillige fået overdraget præcis de høje embeder, som kronprinser/tromfølgere normalt havde.
. . .
          Gennem bogen bliver der for første gang fremlagt en samlet dokumentation - fra talrige oldtidskilder og nutidens arkæologiske resultater - angående at Moses var egyptisk prins, og at han reelt var søn af Faraos Datter, og som sådan udset til at være farao.
          Hans mor, den historisk virkelige Faraos Datter, var den senere dronning Hatshepsut, og de slående indicier viser, at hun fødte ham i februar 1534 f.Kr. Hun er bemærkelsesværdig ved selv at lade sig krone til farao - således også et stærkt forsøg på at beskytte sønnens kandidatur til farao-posten.
          Den person, der i Bibelen blev Moses' svigerfar, var ifølge indikationer i rabbinerskrifterne et højtstående medlem af kongefamilien og bar flodgud-titlen Iteru - han er Bibelens Jethro. Men Moses havde en halvbror, som farao Tuthmosis II havde fået med en haremskvinde. Den halvbror fik på et tidspunkt udmanøvreret Moses og regerede selv senere under navnet Tuthmosis (III).
          Ganske vist er Hatshepsuts udmanøvrerede søn ikke længere kendt så direkte, og heller ikke som forbundet med navnet Moses. Han er i Egyptens historie bedst kendt som Senmut (egyptisk for 'moderens bror') og synes at have været et universal-geni. Meget tidligt opnår han de høje poster som kongelig stedfortræder og skatmester samt hærfører. Men han er også en genial arkitekt, hvad bogen dokumenterer og gengiver ved en gennemgang af de grandiose byggerier samt de utrolige gravanlæg han udførte for både sin mor (dronningen) og sig selv. (Dog kan seriens øvrige bøger læses uafhængigt af disse opdagelser og uden at skulle acceptere Moses i denne rolle).
. . .
          Mange interessante spor peger på eksistensen af et særligt kongebarnsritual, som netop lader prinsen, Moses, som spædbarn komme sejlende på floden for derefter at blive overdraget af en amme ved hoffet.
          Og man har faktisk identificeret den egypterinde - der efter al sandsynlighed var Senmuts/Moses' amme - hun blev fundet som mumie i 1936! En fornem mand og hans kone var begravet som kongelige plejeforældre. I et af Senmuts/Moses' egne gravkanlæg findes indsat et værdifuldt stjernekort, unikt i sin specifikation af himmellegemernes opstilling, hvilket astronomisk kan præcisere også den dato, hvor Moses ifølge de rabbinske overleveringer skulle være født.
. . .
          Det  betydelige antal indicier som fremgår hos oldtidens forfattere og den meget forøgede viden baseret på arkæologiske fund, bidrager stærkt til at indicere, hvem der i det gamle Egypten kunne være selve den person, der siden hen blev kendt som Moses. Det viser sig at være en strålende begavet person, hvis position blev saboteret af misundere - heriblandt en særdeles dygtig konkurrent, men øjensynligt også af en række middelmådigheder - en gennem historien ikke ukendt problemstilling.
          Læseren får fremlagt en omfattende række af specifikke paralleller mellem Senmut og Moses, som direkte sandsynliggør, at der er tale om én og samme person. Det mest iøjnefaldende er, at de begge forsvinder ud af den egyptiske historie på samme tidspunkt. Hvad skete der?Præsteskabet gjorde oprør og fandt et brugbart redskab i den senere Tuthmosis III, der ifølge sine optegnelser har været præst, før han gjorde sin entré på den historiske scene.
. . .
          Dronning Hatshepsut, der gjorde sig selv til farao, fulgte i 1493 f.Kr. de øvrige egyptiske kongers tradition med at fejre en såkaldt Sed-festival, et fornyelsesjubilæum. Her kulminerede præsteskabets modstand. Den nu nær 40-årige Moses anklagedes for drab. En beskåret udgave af intrigen omtales i Bibelens "2. Mosebog" (2,11-14). Men den mere omfattende beskrivelse i rabbinerskrifterne viser en fuldt forberedt situation, et regulært frame up, hvor to hebræiske mænd lokkede Moses i en fælde og vidnede imod ham.
          Først udryddes Moses' amme og hans fosterfader. Derpå går det ud over Moses. Ifølge Bibelen måtte Moses flygte, fordi han tilsyneladende slog en egyptisk 'slavefoged' ihjel, - det var den omtalte arrangerede fælde, og i Egypten var der dødsstraf for at forgribe sig på en person der - som her ifølge indikationer i rabbinerskrifterne - også var faraos herold. Men drabet fremstår reelt som fingeret. Og det gør den rituelle henrettelse af Moses netop også. Bag denne særlige skik ses en naturlig sammenhæng med ritualer, der især handler om "kongens fornyelsesmagi ('foryngelse') via stedfortrædende offer".
          Moses skulle dermed ellers have haft rollen fuldtud som stedfortrædende offer, så kongen - den nye Tuthmosis III - kunne stå frem fornyet, i fuld vigør. Dette ritual styrkes ved også at være forbundet med det rituelle brodermord med referencer til både Kain-Abel og Osiris-Seth.
. . .
          Moses' forholdsregler mod at blive dræbt havde således medført, at han i stedet underkastedes en symbolsk henrettelse. Her fortabte han sine høje poster og blev regulært bandlyst. Dette hindrede hans forsøg på at genindtage tronkandidaturen. Han måtte omgående flygte fra Egypten som fredløs; og hans officielle identitet som prins, Faraos Datters søn og tronkandidat blev slettet som følge af skinhenrettelsen og den tilknyttede magiske forbandelse. Derudover skulle alle øvrige spor af ham også slettes.
          Senmut/Moses flygtede - men i første omgang ikke nordpå, som Bibelen synes at give indtryk af. Han tog nemlig ikke straks til Sinai, men - ifølge bl.a. rabbinerskrifterne - undslap han ved først at søge til Etiopien/Nubien (Sudan). Herved undgik han den nye farao Tuthmosis (III)'s forfølgelsestogt på Sinai. Sydpå udførte Moses andre heltegerninger, mens samme Tuthmosis ledte efter ham nordpå. Og så tager billedstormen fat: Statuer knuses - især af Senmut/Moses, men også mange af Hatshepsut - inskriptioner hugges bort og tekstes om, hvorefter den nye Tuthmosis (III) nu erstatter den udstødte prins, Moses.
          Hatshepsuts magt blev delvis overtaget af denne unge Tuthmosis III, der var Moses' "halvbror". Denne nye farao tog - ved et historisk kendt kup - i 1488/1487 f.Kr., tilsidst den totale magt fra sin i én og samme person faster, svigermor og proforma stedmor, Hatshepsut. Hun døde nogen tid senere, under mærkelige og stadig ikke klarlagte omstændigheder.
. . .
          Af bogens i sig selv spændende materiale bliver det fuldt ud klart, at punkt efter punkt af Bibelens Moses-beretning og de tilknyttede tekster i rabbinerskrifterne viser sig mere plausible end hidtil anset muligt. Især er dette slående, når rabbinernes og oldtidsforfatternes oplysninger vurderes og sammenholdes med fund og resultater fra arkæologi og egyptologi. Informationer indlagt i det ældste egyptiske stjernekort demonstrerer tilmed yderligere ved en astronomisk datering at passe eksakt overens med de gamle jødiske kilder.
          Det nu åbnede og nyanalyserede materiale fører direkte ind i overrumplende dramatiske forløb: magiske beskyttelsesstrategier, hemmelige gravanlæg, stedfortrædende offer, likvideringer, henrettede kongestatuer, skjulte navnekoder, statskup, giftmord, og manipulation med kongerækken - og herved den hidtidig ansete historieopfattelse ...rækken - og herved # den hidtidig knæsatte historieopfattelse ...

* *

- Mere om indholdet: Informative nøglepunkter om dette bind 2 af serien "Attentatet på Moses".

- Mere fra bind 2:  En del fund og konklusioner i bogen også præsenteret via krimiroman

- Mere om indholdet i bind 2:  De forsvundne spor - genfundet

- Credentials, - om forfatteren findes der erklæringer fra en række videnskabelige eksperter og fagfolk på bl.a. disse sider:  authordata-4: Reflekterende kommentarer - og  Zenith IC Project.

* *