FORORD:  Denne revurdering af bl.a. særlige inspirationer bag Moses' virke er funderet i tværvidenskabelig kulturhistorisk forskning, sammenfattende arkæologiske fund, tekstforskning og astronomisk datering sat i relation til Bibelen, rabbinerskrifter og oldtidsforfattere. Mange overleveringer og fund er for første gang sat i større sammenhæng og må bedømmes ud fra helheden, da bogen ikke er baseret på enlige kilder eller enkeltstående afgørelser, men på fremlæggelse af en lang række indicier; disse kan betragtes som "tilbud" - til videre udforskning.
          Bogen læses uden videnskabelige forudsætninger, og er ikke forsøg på "levnedsskildring" af Moses, "documentary fiction" eller modebetonet historiefremstilling.
          Et noteapparat er udeladt til fordel for sammenhæng og læseforløb. I stedet er notemateriale indarbejdet som læsestof i den fortløbende fremstilling; kildereferencer nævnes direkte på stedet og kan, som ved resuméer og Appendiks, efter behag forbigås el. udnyttes i videre dokumentation. Desuden kompenseres med en omfattende bibliografi med bogens oplysninger yderligere dokumenteret og med vidtgående specificering i emneområder, så verifikation lettes.
          Den britiske egyptolog Alan H. Gardiners transskription af egyptiske navne er foretrukket. Bibelcitater gengives med basis i hhv. den Hebraiske eller Græske Bibels version.

          En række forskere og fagfolk har fra deres videnskabsområder imødekommende bidraget med vejledning, kritik, modargumenter og opmuntring. Disse eksperter har naturligvis intet  ansvar for anvendelsen af deres oplysninger.

En særlig tak rettes til:
          Historisk astronomi:  Kristian Peder Moesgaard, dr.scient., Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Aarhus Universitet, direktør for Steno Museet, Danmarks Videnskabsmuseum.
          Egyptologi:  Erik Iversen, dr.phil.h.c., tidl. universitetslektor, Ægyptologisk Institut; - Eva Richter Ærøe, mag.art. universitetslektor, Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet.
          Hebraisk filologi, hebraiske/græske bibeltekster og Talmud-skrifter:  Egon K. Keck, mag.art. i semitiske sprog, Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København; - S. Heimann, rabbiner, fagreferebt tidl. Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København; - Jens-André P. Herbener, cand.mag. i semitiske sprog og religionsstudier, Projektleder hos Det Kgl. Bibliotek, af videnskabelig oversættelse af den Hebraiske Bibel til dansk.
          Religionshistorie:  Jes P. Asmussen, dr.phil. et theol.h.c., professor, tidl. Carsten Niebuhr Instituttet for Nærorientalske Studier, Københavns Universitet.
          Bibelforskning:  Bent Melchior, tidl. overrabbiner, København;  - Jakob H. Grønbæk, dr.theol., fagreferent, tidl. Det Kgl. Bibliotek, København.
          Josefus-forskning:  Per Bilde, dr.theol., professor, Religionsstudiet, Aarhus Universitet.
          Græsk filologi og mytologi:  Leo Hjortsø, universitetslektor, tidl. Institut for Græsk og Latin, Københavns Universitet.
          Latin:  Peter Zeeberg, Ph.d. latinsk sprog og litteratur, universitetslektor, Københavns Universitet, og forsker hos Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
          Arabisk filologi og historie:  Philippe Provencal, cand.mag. og Ph.D., semitisk filologi, Aarhus Universitet.
          Historie:  Jens Jørgensen, cand.mag. historiker, tidl. rektor, officielt udnævnt historiecensor ved Københavns, Aarhus og Odense Universiteter.
          Renæssancehistorie:  Alex Wittendorff, dr.phil., Institut for Historie, Københavns Universitet.
          Alkymihistorie:  Johannes Fabricius, dr.phil., Blaagaard Statsseminarium, København.
          Astronomiske beregninger:  Leif Kahl Kristensen, Ph.d., universitetslektor, Fysisk Institut, Aarhus Universitet;  - K.A. Thernøe, magister art., tidl. Fysisk Institut, Danmarks Lærerhøjskole, København; - Kyril Fabrin, lektor, matematik & astronomi, tidl. Aalborg Universitet;  - H. Quade Rasmusen, tidl. astronom, Kalundborg;  - F.R. Stephenson, astronom, University of Durham, England;  - David Dunham, astronom, US Naval Observatory, Washington DC, USA.
          Yderligere tak til:  Rune Engelbreth Larsen, red., og mag.art. i idéhistorie og religionshistorie;  - Eva Bjørnbøl, forskningsbibliotekar, Cairo;  - Jannie Fursund, cand.jur., lektor; -  Christoffer Gertz Bech, cand.mag. i filosofi og græsk;  - Erling Haagensen, forfatter og filmsinstruktør;  - Karine Smidth, journalist;  - Sidney Måge, fuldm., tidl. Forsvarsministeriet;  - Asmus Koefoed, Bach.Phys.;  - Raymond Bildstedfelt, tidl. informationschef, DI;  - Anny Høegh, superv., DI;  - Bodil Eeg Neumann, tekn. og korr.;  - Sven Tito Achen, symbologi historiker, og rådssekretær, tidl. Forskningsrådet;  - Marianne Illum, korr.;  - Evan Bogan, tidl. forlægger;  - staben på Det Kgl. Bibliotek og Universitetsbibliotekets 2. afd.;  - og for edb-programmer af Laurids Pedersen, Nysted, DK;  - astronomisk computer-beregning fra Jarl Hansen, Macro Systems Internet, Coín, Spanien.
          Også en særlig tak til  læserne, der med deres interesse har bidraget til at publicering af det langvarige forskningsarbejde, nu i forløbig 4 bind i denne serie, har kunnet realiseres uden på nogen måde at have fået støtte fra offentlige eller private midler og fonde. Dertil tak og beundring for C.A. Reitzels modige - og fremsynede - forlægger Svend Olufsen, der med stort engagement har publiceret bogserien.
          OvS.

Oversigt  - nogle synoptiske ledetråde i bind 4: "Den Hemmelige Religion, - Moses og Arven fra Egypten i Fortid og Nutid".

* * * *

Moses er den første kendte grundlægger af en religion - og hans lære har inspireret flere verdensreligioner. Gamle kilder afslører, at den oprindeligt også indeholdt 'mysterieguldet' fra Egypten og gudsnavnets hemmelighed ...
          En kontroversiel bog med sporing af vores nutids grundlag i det historiske Egyptens præg på Moses' religion: "Den Hemmelige Religion", hvor forfatteren, sammen med læseren, høster, hvad der blev sået i de foregående lige så interessante bind. Men hvilke sandheder kan vi fremdrage af tekster, der rækker tilbage til begivenheder, der har fundet sted for 3.500 år siden?
          Forfatteren er guide på en fantastisk vidensrejse til vores kulturelle-religiøse udgangspunkt - og sammenfatter så mange religionshistoriske og arkæologiske tråde. Læseren præsenteres for historiske årsagsammenhænge og informationer om baggrunde for de spirituelle og åndelige videnskabers opståen.
          Grundlaget for hele forløbet er Moses og hans egyptiske opvækst og viden - alt det, som Moses senere videregav til israelitterne og deres efterkommere - med de egyptiske tråde bagud, og herunder egyptisk mystik, magi og trolddom. Der gives også interessante blik på selve det semitiske sprog, ordenes rødder og deres mulige skjulte budskaber - alt dette der holder læseren i særlig grad på sporet.

          Ove von Spaeth piller bibelmysterierne fra hinanden, ind til baggrunden, så den rå essens står tilbage, klar og tydelig. Moses og Jesus sammen som ophøjede vejledere inden for "den store lære" - forfatteren trækker en tråd gennem århundreders spørgsmål og tanker. Hvert kapitel er et oplæg til et livslangt studie. Hans viden er sammenfattet og nærværende - han er en historiker, der tør bruge de astronomiske, astrologiske og mytologiske begreber og følge dem til dørs ud fra nye spændende spor.
         Ove von Spaeth går klassisk videnskabeligt til værks; en hovedopdagelse i hans værk om Moses er, at den almindeligt vedtagne datering af Moses er forkert. Forfatteren daterer farao Tuthmosis (III) til at være død 1455 f.Kr. og dermed sammenfaldende med israelitternes udvandring fra Egypten, det historisk set centrale punkt i Moses' liv.

          Med sit betydningsfulde værk har Ove von Spaeth hentet en af historiens store skikkelser tilbage fra mytens tågeverden - hvortil han længe har været forvist - til skinbarlig virkelighed. Men under denne bestræbelse har forfatteren også kunnet vise en meget nøje forbindelse mellem oldegyptisk verdensopfattelse og en moderne opfattet realistisk indvielsespsykologi, der puster nyt liv og mening i vores reliøse opfattelse. Om man vil, så bliver Moses fra 3.500 år siden gennem Ove von Spaeth til en livgivende kilde for moderne mennesker.
          Det er af største vigtighed for vores kulturhistoriske information her at kunne stifte bekendtskab med forfatterens fremdragelse af nogle særlige forhold i ideernes verden, der gjorde sig gældende i oldtiden og en lang tid frem. Fra det gamle Egypten over Grækenland og Rom - og med en mest på overfladen iøjnefaldende pause i middelalderen, men en genopblomstring under renæssancen - var hele perioden gennemsyret af kultisk og stjernelære-orienteret tankegang.
          En af grundene til mysteriekulternes hemmeligholdelse ser ud til at skyldes, at der i forberedelserne til den mystiske indvielse ofte indgik ritualer rettet mod befrielse fra de konventionelle samfundsbånd og bl.a. kirkens dogmer. Men nu åbner en dybt fascinerende verden sig for os i "Den Hemmelige Religion".

* * * *

- Mere om indholdet: Informative nøglepunkter om dette bind 4 af serien "Attentatet på Moses".

* * * *