FORORD:  Revurderingen af Moses' værk og status - fremlagt også gennem en lang række specialafhandlinger i hele bogserien - er funderet i tværvidenskabelig kulturhistorisk forskning, der sammenfatter arkæologi, tekstforskning og astronomisk datering sat i relation til Bibelen, rabbinerskrifterne og oldtidsforfatterne. Materialet er for første gang sat i en større sammenhæng, og må bedømmes ud fra helheden; de fremlagte indicier kan betragtes som "tilbud" - til videre udforskning.
          Bibliografien bag i bogen er opdelt i emneområder, samlet for alle seriens fem bind. Den britiske egyptolog Alan H. Gardiners transskription af egyptiske navne er foretrukket.

          En række forskere og fagfolk har imødekommende bidraget med informationer og kritik samt vejledning, modargumenter og opmuntring. Disse eksperter har naturligvis intet  ansvar for anvendelsen af deres oplysninger.

Vedr. alle seriens fem bind, særlig tak til:
          Historisk astronomi:  Kristian Peder Moesgaard, dr.scient., Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Aarhus Universitet, - direktør for Steno Museet, Danmarks Videnskabsmuseum, Aarhus.
          Egyptologi:  Erik Iversen, dr.phil.h.c., tidl. universitetslektor, Ægyptologisk Institut;  - Eva Richter Ærøe, mag.art. universitetslektor, Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet;  - Paul John Frandsen, mag.art., CN Instituttet, Københavns Universitet;  - Geoffrey T. Martin, Ph.D., Professor, Department of Egyptology, London University, England.
          Hebraisk filologi, hebraiske/græske bibeltekster og Talmud-skrifter:  Egon K. Keck, mag.art. i semitiske sprog, Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København;  - S. Heimann, rabbiner, tidl. Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København;  - Jens-André P. Herbener, cand.mag. i semitiske sprog og religionsstudier, Projektleder hos Det Kgl. Bibliotek, af videnskabelig oversættelse af den Hebraiske Bibel til dansk.
          Religionshistorie: Jes P. Asmussen, dr.phil. et theol.h.c., professor, tidl. Carsten Niebuhr Instituttet for Nærorientalske Studier, Københavns Universitet.
          Bibelforskning:  Bent Melchior, tidl. overrabbiner, København;  - Jakob H. Grønbæk, dr.theol., fagreferent, tidl. Det Kgl. Bibliotek, København;  - Eduard Nielsen, dr.theol., professor, Institut for Bibelsk Eksegese, Københavns Universitet;  - Niels Peter Lemche, dr.theol., professor, Inst. f. Bibelsk Eksegese, Kbh. Universitet.
          Josefus-forskning:  Per Bilde, dr.theol., professor, Religionsstudiet, Aarhus Universitet.
          Græsk filologi og mytologi:  Leo Hjortsø, universitetslektor, tidl. Institut for Græsk og Latin, Københavns Universitet.
          Latin:  Peter Zeeberg, Ph.d. latinsk sprog og litteratur, universitetslektor, Københavns Universitet, og forsker hos Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
          Arabisk filologi og historie:  Ellen Wulff, mag.art., universitetslektor, tidl. Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet; - Philippe Provencal, cand.mag. og Ph.D., semitisk filologi, Aarhus Universitet.
          Assyriologi:  Aage Westenholz, mag.art., universitetslektor, Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet.
          Historie:  Jens Jørgensen, cand.mag. historiker, tidl. rektor, officielt udnævnt historiecensor ved Københavns, Aarhus og Odense Universiteter.
          Renæssancehistorie:  Alex Wittendorff, dr.phil., Institut for Historie, Københavns Universitet.
          Alkymihistorie:  Johannes Fabricius, dr.phil., Blaagaard Statsseminarium, København.
          Militærstrategihistorie:  Michael H. Clemmesen, cand.phil., brigadegeneral, tidl. Forsvarsakademiet.
          Retshistorie:  Stig Jørgensen, dr.jur., professor, Institut for Retslære, Aarhus Universitet
          Glaciokronologi:  Claus Hammer, Ph.d., professor, Geofysisk Afd., Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.
          Jødisk/mosaiske kalenderprincipper:  Bent Lexner, overrabbiner, København.
          Astronomiske beregninger:  Leif Kahl Kristensen, Ph.d., universitetslektor, Fysisk Institut, Aarhus Universitet;  - K.A. Thernøe, magister art., tidl. Fysisk Institut, Danmarks Lærerhøjskole, København; - Kyril Fabrin, lektor, matematik & astronomi, tidl. Aalborg Universitet;  - H. Quade Rasmusen, tidl. astronom, Kalundborg;  - F.R. Stephenson, astronom, University of Durham, England;  - David Dunham, astronom, US Naval Observatory, Washington DC, USA.
          Yderligere tak til:  Rune Engelbreth Larsen, red., mag.art. i idéhistorie og religionshistorie;  - Erik Dal, dr.phil., førstebibliotekar, Det Kgl. Bibliotek;  - Eva Bjørnbøl, forskningsbibliotekar, Cairo;  - Christoffer Gertz Bech, cand.mag. i filosofi og græsk;  - Jannie Fursund, cand.jur., lektor;  - Jeppe Berg Sandvej, cand.mag. i teologi og idéhistorie;  - Erling Haagensen, forfatter og filmsinstruktør;  - Asmus Koefoed, B.phys.;  - Sidney Måge, fuldm., Forsvarsministeriet;  - Sven Tito Achen, symbologi historiker, og rådssekretær, tidl. Forskningsrådet;  - Karine Smidth, journalist;  - Anny Høegh, superv., DI;  Henry Lincoln, Writer, Researcher;    - Raymond Bildstedfelt,  informationschef, tidl. DI; - Guni Martin, lærer, forf., forlægger;  - Bodil Eeg Neumann, tekn. og korr.;  - Marianne Illum, korr.;  - Evan Bogan, tidl. forlægger;  - staben på Det Kgl. Bibliotek og på Universitetsbibliotekets 2. afd.;  - og for edb-programmer af Laurids Pedersen, Nysted, DK;  - astronomisk computerberegning fra Jarl Hansen, Kiron Global & Macro Systems Internet, Coín, Spanien.  - En særlig tak til C.A. Reitzels forlægger Sven Olufsen, der med stort engagement har publiceret bogserien.
        OvS.

Serien "Attentatet på Moses", bind 5:  - ABSTRACTS

Oversigt -  nogle synoptiske nøgler og ledetråde til "Profeten som Ukendt Geni. - Ny Viden om Moses' Avancerede Pionergerning" :

         - Kontroversielle tekster overleverede om Bibelens største profet, der med en fortid som højtuddannet egyptisk prins og tronkandidat skabte en avanceret lovgivning - mens hans øvrige revolutionerende nyskabelser senere blev ham frakendt. ...

Nøglebegreber og emner :   Moses som general,  Egyptens ti plager,  faraos krige,  verdens ældste alfabet,  Moseloven,  religion og jura,  egyptiske stjernebilleder,  jødisk månekalender,  oldtidshistorisk viden,  filosofi,  alkymi i Bibelen,  arkæologi,  antropologi,  kronologi forskning,  kulturhistorie,  stjernekult,  religionshistorie,  de ti bud,  teologi,  drømmetydning,  orakler,  Tabernakel,  Sinai-udgravninger,  Kadmos,  det Gamle Testamente,  de fem Mosebøger,  Torah,  Philo,  Exodus,  skabelsesmyter,  egyptologi,  Ove von Spaeth,  bibelstudier,  Josefus,  Diodorus,  Herodot,  Theben,  exodus,  mytologiforskning.

* * * * *

Dette bind 5 om den historiske Moses åbner for den aktuelle genopdagelse af hans overraskende indflydelse lige fra i datidens allerede urolige Mellemøsten og frem til særlige forhold idag. En række gådefulde omstændigheder i nogle vigtige oldtidsdokumenter er nu blevet afdækket og afklaret ved en helt usædvanlig forskningsindsats. Det er nye og spændende informationer, som vi her får adgang til.
          I hverdagens sprogbrug og begrebsverden optræder Moses mere hyppigt end de fleste andre ældre bibelske skikkelser. Men hvem var han egentlig?
. . .
          Ud fra en række ofte sjældent udforskede oldtidskilder om Moses introducerer den nye bog adskillige upåagtede indicier om hans faktuelle historiske eksistens og dramatiske skæbne - nogle konkrete fakta der netop sandsynliggør hans tilstedeværelse i det gamle Egypten. Hidtil har det undret forskere, endda i århundreder, at Moses ikke skulle have efterladt sig noget spor i faraos land.
          Alle kender Moses fra det Gamle Testamente som den særlige person, der udfriede israelitterne fra den egyptiske undertrykkelse og gav tavlerne med Moseloven til folket ude i ørkenen. At han var så meget mere (et sandt renæssancemenneske - med et moderne udtryk), fremdrages i dette bind med en karakteristik af Moses som militærstrateg, og arkitekt, magiker, astronom, alkymist, lovgiver, filosof og som at have været stærkt influerende på alfabetetes opfindelse. Sålades en usædvanlig skikkelse, en tidlig polyhistor - om hvem bogen grundigt dokumenterer de mange kildeforlæg, heriblandt nogle opdagelser med opsigtsvækkende informationer.
          Hvert af de enkelte afsnit kan stå alene og læses selvstændigt - en vigtig baggrund i helheden er, at Moses oprindeligt var kendt som en søn af dronning Hatshepsut, der tidligt i sit liv som udvalgt kronprinsesse fik titlen "Faraos Datter".
          Til samme helhed hører også, at Moses var oplært som egyptisk tronarving, men som gennem intriger franarres tronen, en begivenhed der nu for ham bliver incitamentet til et særligt oprør: - Han sætter sig i spidsen for det hebræiske (israelitiske, senere kaldt jødiske) folk, hvis udvandring han anfører, samtidig med han lader disse israeliter blive bærere af en ny religion, men som i virkeligheden også har naturligt stærke præg af gamle egyptiske elementer af verdensopfattelse og åndelig viden. Som tronarving har Moses været indviet i den inderste kerne af den egyptiske mysteriekult, som han i fornyet og frugtbar form har videregivet til efterverdenen.
. . .
          Bogen klarlægger, hvordan der i udførlige detaljer i Rabbinerskrifterne og andre oldtidskilder kan følges de interessante forløb, hvor Moses tvinges bort fra Faraos hof tillige med det afgørende punkt, hvor han stiller sig i spidsen for de hebræisk-israelitiske indvandrerarbejdere. Dertil kan det nu vises mere tydeligt, hvordan Moses dygtigt udnyttede det tidlige spændingsfelt i Mellemøsten og med disse israelitiske grupper til sidst iværksatte et oprør i Egypten; først da dette mislykkedes, søgte israelitterne nyt land.
          Desuden belyses visse bemærkelsesværdige hændelser fra selve ørkenvandringen, hvor Bibelens Mosebøger har lagt mere vægt på andre ting end at anskueliggøre den direkte historiske sammenhæng.
          Umiddelbart giver nemlig Mosebøgernes fremstilling os et billede af en flok underkuede slaver på flugt fra deres mishandlere. Men dér savnes en brugbar forklaring på, hvorledes en sådan slaveflok kunne forlade Egypten, bevæbnet som en hær, og det er også af betydning, at der blandt disse flygtninge kunne findes kostbarheder nok til at fremstille en guldkalv i ørkenen.
          Mosebøgerne selv er ikke optaget af at give os svar på disse spørgsmål, og moderne teologisk forskning står ofte uden svar og er så endt op i en jungle af rene teorier. Men netop derfor er det så vigtigt at læse denne nye og omfattende forsknings besvarelser af disse og mange andre gåder nu fra en historisk vinkel og med støtte i også nogle af de mest oprindelige tekster fra samtiden.
. . .
          Mindre kendt er også den sandsynlige forklaring på, at Moses valgte som tilflugtssted netop Jethros opholdssted ved det eneste tempel på Sinai. Jethro menes at have været særdeles velbevandret i ægyptiske religiøse traditioner, og der kan være en sammenhæng netop mellem dette helligdomssted og fundet af verdens ældste alfabetskrift på væggene i de nærved beliggende kobberminegange. Indskrifterne er gådefulde; men de menes bl.a. at omtale både "opsynsmanden for tempelskatten" og "Hatshepsut's Moses".
          Den nye religion er den første skriftreligion, og Mosebøgerne har lige fra første færd været skrevet med alfabetskrift (og ikke med egyptiske hieroglyffer), som er kendt i sin mest oprindelige form på Sinai - dette også fra Bibelen kendte tilflugtssted hvor Moses under exodus, udvandringen, gik igang med at skrive. Kan det være Moses, der på grundlag af egyptisk hieroglyfskrift blev bogstavalfabetets "opfinder"? I samme område med Jethros lille tempel havde Moses sin åbenbaring ved den brændende tornebusk, og den senere åbenbaring under ørkenvandringen fandt ifølge de ældste traditioner også sted her på Sinai-halvøen.
          At Moses forbindes til alfabetets opfindelse, er næsten ukendt i nutiden, men det fremgår hos mange af antikkens forfattere og oldtidens rabbinerskrifter, foruden Bibelen og senere Quranen. Alfabetet er alment dateret til omkring 1500 f.Kr., dvs. præcis samme periode som Moses. Det adskiller sig fra ældre skriftsystemer, f.eks. hieroglyfferne, ved et være mest lydskriftbaseret og er således brugbart til alle sprog. Bibelen blev den første bog i verden med brug af alfabetet. Og forfatteren Ove von Spaeths spændende opsporing af alfabetets fødsel er velgørende analytisk foruden at opleves som en begivenhedsrig opdagelsesrejse.
. . .
          Moses var den første kendte indstifter af en religion. Men bogen viser også dens spor af en essens af den gamle egyptiske åndelige viden. Det er et historisk faktum, at tidlige spor af "monoteisme" (egentlig monolatri) med læren om én udvalgt (skaber)gud fremfor de øvrige guder, kendtes i Egypten bl.a. netop i 1400-tallet f.Kr. - dvs. på Moses' tid. Han ville ifølge oldtidsforfatterne opstille sine egne ideer om reformering i den egyptiske religion. Præsteskabet har da haft indlysende gode grunde til at beskytte sig.
          Bogen informerer også om, at den egyptisk-græske forfatter Manetho, 280 f.Kr., havde adgang til det berømte Alexandria-biblioteks dokumenter, der var beordret indsamlet fra de ældgamle egyptiske tempelbiblioteker.
          Manetho fortæller da, at Moses allerede før udvandringen fra Egypten havde fremlagt et program med religionsform; og at hans tiltræden som leder af oprøret skete i den nordegyptiske by On, Heliopolis, 'solens by'. Moses' religion var naturligt præget også af datidige træk, men et vigtigt påbud var, at "du skal elske din næste". Det fik senere - da Jesus citerede Moses - sin kendte betydning i kristendommen.
. . .
          Ifølge et velkendt faktum er hidtidig bibelforskning om Moses stagneret især på grund af tre hovedfejlsskøn. Nemlig, enten at Moses påstås at være en mytefigur; eller at han så forkert dateres meget sent; eller Moses-teksterne påstås skrevet af præstelige forfattere tusind år efter Moses' tid.
          Specielt værdifuldt for konkret forståelse er at bogen fremdrager flere nyorienterende forhold i de gamle skrifter og direkte påviser sammenhænge til oldtidens historie. De håndgribeligt spændende informationer, som et stort publikum nu får adgang til, skærper bevidstheden om vor historiske arvs rødder og levendegør dem. Ethvert nærmere studium af konkrete personligheder i det Gamle Testamente må begynde med Moses, grundlægger af israelitternes religiøse nation og tidløs som den store inspirator for de senere profeter.
. . .
          Dette er femte og afsluttende bind i Ove von Spaeth's imponerende serie om den historiske og bibelske Moses. Teksten leverer usædvanlige observationer og er en tværvidenskabelig præstation , et værk der her inddrager ofte sjældne religions- og oldtidshistoriske kilder. Ikke mindst er det inspirerende i nutiden, hvor det stadig gør indtryk, at Moses for 3.500 år siden kan forbindes med nogle så imponerende og overraskende omstændigheder inden for vores tidlige historiske og kulturelle arv.
          Med dette værk er en af historiens store skikkelser fra mytens tågeverden - hvortil han længe har været forvist - nu omsider hentet tilbage til skinbarlig virkelighed.
          Forfatteren påpeger det særpræg, at Moses skabte aldrig et stort imperium, han byggede aldrig en stor metropol, men han har øvet sin afgørende indflydelse på en betydelig del af verdens kulturhistorie - og bidrog her yderligere til et særligt grundlag i Vestens idéhistorie.
          Det er af stor vigtighed, at bogen har gjort os yderlige bekendt med  kulturehistorisk viden og ikke mindst fremdraget essentielle forhold i idéernes verden, der gjorde sig gældende i oldtidens Egypten - hvor de fandtes hos Moses; - og de videreførtes til Grækenland og Rom og var en åndelig medspiller gennem hele den lange tid frem til den moderne verden ...

* * * * *

- Mere om indholdet: Informative nøglepunkter om dette bind 5 af serien "Attentatet på Moses".

- Mere om indholdet i bind 5:  Konkret egyptisk kilde-dokumentation om Moses

- Mere fra bind 5:  En del fund og konklusioner i bogen også præsenteret via krimiroman

- Credentials, - om forfatteren findes der erklæringer fra en række videnskabelige eksperter og fagfolk på bl.a. disse sider:  authordata-4: Reflekterende kommentarer - og  Zenith IC Project.

* * * * *