FORORD:  Revurderingen af Moses' værk og status - i supplerende specialafhandlinger til hele serien - er funderet i tværvidenskabelig kulturhistorisk forskning, sammenfattende arkæologi, tekstforskning og astronomisk datering sat i relation til Bibelen, rabbinerskrifterne og oldtidsforfatterne. Materialet er for første gang sat i større sammenhæng, og må bedømmes ud fra helheden; fremlagte indicier kan betragtes som "tilbud" - til videre udforskning.
          Bibliografien bag i bogen er opdelt i emneområder, samlet for alle seriens fem bind. Den britiske egyptolog Alan H. Gardiners transskription af egyptiske navne er foretrukket.

          En række forskere og fagfolk har imødekommende bidraget med informationer og kritik samt vejledning, modargumenter og opmuntring. Disse eksperter har naturligvis intet  ansvar for anvendelsen af deres oplysninger.

Vedr. alle seriens fem bind, særlig tak til:
          Historisk astronomi:  Kristian Peder Moesgaard, dr.scient., Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Aarhus Universitet, - direktør for Steno Museet, Danmarks Videnskabsmuseum, Aarhus.
          Egyptologi:  Erik Iversen, dr.phil.h.c., tidl. universitetslektor, Ægyptologisk Institut;  - Eva Richter Ærøe, mag.art. universitetslektor, Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet;  - Paul John Frandsen, mag.art., CN Instituttet, Københavns Universitet;  - Geoffrey T. Martin, Ph.D., Professor, Department of Egyptology, London University, England.
          Hebraisk filologi, hebraiske/græske bibeltekster og Talmud-skrifter:  Egon K. Keck, mag.art. i semitiske sprog, Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København;  - S. Heimann, rabbiner, tidl. Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København;  - Jens-André P. Herbener, cand.mag. i semitiske sprog og religionsstudier, Projektleder hos Det Kgl. Bibliotek, af videnskabelig oversættelse af den Hebraiske Bibel til dansk.
          Religionshistorie: Jes P. Asmussen, dr.phil. et theol.h.c., professor, tidl. Carsten Niebuhr Instituttet for Nærorientalske Studier, Københavns Universitet.
          Bibelforskning:  Bent Melchior, tidl. overrabbiner, København;  - Jakob H. Grønbæk, dr.theol., fagreferent, tidl. Det Kgl. Bibliotek, København;  - Eduard Nielsen, dr.theol., professor, Institut for Bibelsk Eksegese, Københavns Universitet;  - Niels Peter Lemche, dr.theol., professor, Inst. f. Bibelsk Eksegese, Kbh. Universitet.
          Josefus-forskning:  Per Bilde, dr.theol., professor, Religionsstudiet, Aarhus Universitet.
          Græsk filologi og mytologi:  Leo Hjortsø, universitetslektor, tidl. Institut for Græsk og Latin, Københavns Universitet.
          Latin:  Peter Zeeberg, Ph.d. latinsk sprog og litteratur, universitetslektor, Københavns Universitet, og forsker hos Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
          Arabisk filologi og historie:  Ellen Wulff, mag.art., universitetslektor, tidl. Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet; - Philippe Provencal, cand.mag. og Ph.D., semitisk filologi, Aarhus Universitet.
          Assyriologi:  Aage Westenholz, mag.art., universitetslektor, Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet.
          Historie:  Jens Jørgensen, cand.mag. historiker, tidl. rektor, officielt udnævnt historiecensor ved Københavns, Aarhus og Odense Universiteter.
          Renæssancehistorie:  Alex Wittendorff, dr.phil., Institut for Historie, Københavns Universitet.
          Alkymihistorie:  Johannes Fabricius, dr.phil., Blaagaard Statsseminarium, København.
          Militærstrategihistorie:  Michael H. Clemmesen, cand.phil., brigadegeneral, tidl. Forsvarsakademiet.
          Retshistorie:  Stig Jørgensen, dr.jur., professor, Institut for Retslære, Aarhus Universitet
          Glaciokronologi:  Claus Hammer, Ph.d., professor, Geofysisk Afd., Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.
          Jødisk/mosaiske kalenderprincipper:  Bent Lexner, overrabbiner, København.
          Astronomiske beregninger:  Leif Kahl Kristensen, Ph.d., universitetslektor, Fysisk Institut, Aarhus Universitet;  - K.A. Thernøe, magister art., tidl. Fysisk Institut, Danmarks Lærerhøjskole, København; - Kyril Fabrin, lektor, matematik & astronomi, tidl. Aalborg Universitet;  - H. Quade Rasmusen, tidl. astronom, Kalundborg;  - F.R. Stephenson, astronom, University of Durham, England;  - David Dunham, astronom, US Naval Observatory, Washington DC, USA.
          Yderligere tak til:  Rune Engelbreth Larsen, red., mag.art. i idéhistorie og religionshistorie;  - Erik Dal, dr.phil., førstebibliotekar, Det Kgl. Bibliotek;  - Eva Bjørnbøl, forskningsbibliotekar, Cairo;  - Christoffer Gertz Bech, cand.mag. i filosofi og græsk;  - Jannie Fursund, cand.jur., lektor;  - Jeppe Berg Sandvej, cand.mag. i teologi og idéhistorie;  - Erling Haagensen, forfatter og filmsinstruktør;  - Asmus Koefoed, B.phys.;  - Sidney Måge, fuldm., Forsvarsministeriet;  - Sven Tito Achen, symbologi historiker, og rådssekretær, tidl. Forskningsrådet;  - Karine Smidth, journalist;  - Anny Høegh, superv., DI;  Henry Lincoln, Writer, Researcher;    - Raymond Bildstedfelt,  informationschef, tidl. DI; - Guni Martin, lærer, forf., forlægger;  - Bodil Eeg Neumann, tekn. og korr.;  - Marianne Illum, korr.;  - Evan Bogan, tidl. forlægger;  - staben på Det Kgl. Bibliotek og på Universitetsbibliotekets 2. afd.;  - og for edb-programmer af Laurids Pedersen, Nysted, DK;  - astronomisk computerberegning fra Jarl Hansen, Kiron Global & Macro Systems Internet, Coín, Spanien.  - En særlig tak til C.A. Reitzels forlægger Sven Olufsen, der med stort engagement har publiceret bogserien.
        OvS.

Oversigt - nogle synoptiske ledetråde i bind 5: "Profeten som Ukendt Geni, - Ny Viden om Moses' Avancerede Pionergerning".

* * * * *

Bogen rummer kontroversielle tekster overleverede om Bibelens største profet, der med en fortid som højtuddannet egyptisk prins og tronkandidat skabte en avanceret lovgivning - mens hans øvrige revolutionerende nyskabelser senere blev ham frakendt ...
          Det er femte og afsluttende bind i den imponerende serie om den historiske og bibelske Moses, og som på ret enestående vis leverer en tværvidenskabelig præsentation af materiale fra religions-, oldtids- og antikhistoriske kilder.
          En række gådefulde forhold i nogle vigtige oldtidsdokumenter er nu blevet klarlagt ved en helt usædvanlig forskningsindsats. De nye og spændende informationer, som vi her får adgang til, åbner for aktuel genopdagelse af Moses' overraskende indflydelse - lige fra i datidens urolige Mellemøsten og frem til særlige forhold dag.

          Moses kender vi jo alle fra det Gamle Testamente som den person, der udfriede israelitterne fra det egyptiske fangenskab og i ørkenen gav folk tavlerne med Moseloven. At han var så meget mere, opleves i dette bind med en karakteristik af Moses også som militærstrateg, arkitekt, magiker, astronom, alkymist, lovgiver, filosof og som alfabetetes opfinder. Noget af et overmenneske, som forfatteren også grundigt dokumenterer kildeforlægget til.
          De enkelte afsnit kan læses selvstændigt. Mange væsentlige træk fremdrages angående dokumenterede indikationer om Moses som værende søn af dronning Hatshepsut og tilmed egyptisk tronarving. Gennem intriger franarres han tronen, en begivenhed, der for ham bliver incitament til et oprør. Moses sætter sig nu i spidsen for israeliternes udvandring fra Egypten, samtidig med han lader dem blive bærere af en for dem ny religion.

          Moses var den første kendte indstifter af en religion. Men den er i virkeligheden af en essens af den gamle egyptiske åndelige viden, i hvis inderste kerne Moses som tronarving er blevet indviet, og som han i fornyet og frugtbringende form dermed kommer til at videregive verden.
          Bogen informerer også om, at den egyptisk-græske forfatter Manetho, 280 f.Kr., havde adgang til det berømte Alexandria-biblioteks dokumenter, der var beordret indsamlet i ældgamle egyptiske tempelbiblioteker.
          Manetho fortæller da, at Moses allerede før udvandringen fra Egypten havde fremlagt et program med religionsform; og at hans tiltræden som leder af oprøret skete i den nordegyptiske by On, Heliopolis, 'solens by'. Moses' religion var naturligt præget også af datidige træk, men et vigtigt påbud var, at "du skal elske din næste". Det fik senere - da Jesus citerede Moses - den kendte betydning i kristendommen.

          At Moses forbindes til alfabetets opfindelse, er næsten ukendt i nutiden, men det fremgår hos mange af antikkens forfattere og oldtidens rabbinerskrifter, foruden af Bibelen og senere Quranen. - Alfabetet er alment dateret til samme periode som Moses, og det adskiller sig fra ældre skriftsystemer, f.eks. hieroglyfferne, ved et være mest lydskriftbaseret og er brugbart til alle sprog. Bibelen blev den første bog i verden med brug af alfabetet. Ove von Spaeths spændende opsporing af alfabetets fødsel er velgørende analytisk foruden at opleves som en begivenhedsrig opdagelsesrejse.
          Forfatteren påpeger det særpræg, at Moses skabte aldrig et stort imperium, han byggede aldrig en stor metropol, men han har øvet sin afgørende indflydelse på en betydelig del af verdens kulturhistorie - og bidrog her ikke mindst til et betydningsfuldt grundlag i Vestens idéhistorie. Også derfor er han så vigtig for os som baggrundsviden.

          Ifølge denne aktuelle bog er hidtidig bibelforskning om Moses stagneret især på grund af tre hovedfejlsskøn. Nemlig, enten at Moses påstås at være en mytefigur, eller han forkert dateres meget sent, eller Moses-teksterne påstås skrevet af præstelige forfattere 1000 år efter Moses' tid.
          Specielt værdifuldt for konkret forståelse fremdrager bogen flere nyorientrende forhold i de gamle skrifter og påviser direkte sammenhænge til oldtidens historie. De håndgribeligt spændende informationer, som et større publikum her får adgang til, skærper bevidstheden om rødderne i vores historiske arv og gør dem mere levende. Ethvert nærmere studium af konkrete personligheder i det Gamle Testamente må begynde med Moses, grundlægger af Israel og dets religion - og tidløs som den store inspirator for de senere profeter.
          "Profeten som Ukendt Geni" - er specielt inspirerende, for også i nutiden gør det indtryk, at Moses for 3.500 år siden kan forbindes med nogle så imponerende og overraskende forhold inden for vores tidlige historiske og kulturelle arv.

* * * * *

- Mere om indholdet: Informative nøglepunkter om dette bind 4 af serien "Attentatet på Moses".

* * * * *