Det 5. og afsluttende bind i den imponerende serie om den historiske og bibelske Moses, som på ret enestående vis leverer en tværvidenskabelig præsentation af materiale fra religions-, oldtids- og antikhistoriske kilder.

          Moses kender vi jo alle fra det Gamle Testamente som den person, der udfriede israelitterne fra det egyptiske fangenskab og i ørkenen gav folk tavlerne med Moseloven. At han var så meget mere (et sandt renæssancemenneske - med et alt for moderne udtryk), rundes i dette bind af med en karakteristik af Moses som militærstrateg, som arkitekt, magiker astronom, alkymist, lovgiver, filosof og som alfabetetes opfinder. Et fuldstændigt overmenneske, som forfatteren indlysende nok beundrer, men også grundigt dokumenterer kildeforlægget til.

          De enkelte afsnit kan læses selvstændigt, og som i de forrige bind kræver det koncentration og fordybelse at bevare overblikket. Det er ikke en svær, videnskabelig tekst, men den er i sit indhold meget kompakt og detaljerig. Afsluttes af 50 siders kildehenvisninger.

          Omslag og forord vidner med udsagn fra kendte forskere og fagfolk om den respekt, der står om dette værk på grænsen mellem historie og forhistorie.

 H.W.O.

Spaeth, Ove von: "Profeten som Ukendt Geni : Ny viden om Moses' avancerede pionergerning. - C.A. Reitzel. - 271 sider. - (Attentatet på Moses ; 5). 91.21.

(Anm. er desuden tilgængelig på  www.dbc.dk/DBugefortegnelse/DBFU200519.pdf )

At føre vidner i retssager; at have et alfabet i stedet for billedskriftegn; at få ret til en fast ugentlig fridag. Moderne begreber, synes vi. Selvfølgelige begreber, synes vi. Men samtidig realiteter, der så overraskende ser ud til at kunne henføres til den noget sagnomspundne person, som vi har hørt og læst om under navnet Moses.
          Selvom alt dette netop har stor betydning for os i samfundet, har vi næppe gjort os det klart.

En hidtil gådefuld skikkelse
Hvem var Moses egentlig? I forfatteren og forskeren Ove von Spaeth's seneste bog, "Profeten som Ukendt Geni. - Ny Viden om Moses' Avancerede Pionergerning", præsenteres vi for en nyorienterende, helt usædvanlig information om denne kendte skikkelse.
          Her fremlægges kontroversielle oldtidstekster overleverede om Bibelens ældste profet og tænker. Ifølge bogens udforskning af traditionskilderne, havde Moses en fortid som højtuddannet egyptisk kronprins og skabte en tidløs lovgivning - mens hans øvrige revolutionerende nyskabelser senere blev forsøgt at frakende ham.
          En række gådefulde forhold i nogle vigtige oldtidsdokumenter er nu blevet klarlagt ved en helt usædvanlig forskningsindsats. De nye og spændende informationer, vi her får adgang til, åbner for aktuel genopdagelse af Moses' overraskende indflydelse frem til endnu i dag. Ifølge omslagsteksten har daværende universitetslektor, Leo Hjortsø, ekspert i oldtidens historie og kultur, tidligt givet bogens indhold en bedømmelse, jeg kun kan være enig i:
          "... en betagende skildring af et menneske, der stod lige på grænsen mellem historie og forhistorie - og som ifølge denne kongeniale skildring selv skabte denne grænse. Kilderne formidles, så læseren kan springe over lange afstande i tid og rum ...".

Fridage er en menneskeret
Ud fra det righoldige, men ofte oversete kildemateriale viser det sig, at Moses i oldtiden fremstod som en person med et mangesidet talent, og hvor han, foruden som profet og lovgiver, kendtes som general, filosof, stjernekyndig, mystiker m.m.
          Moses' lovgivning - omend også med nogle af samtidens normale, grusomme bestemmelser - har overraskende nutidige principper: Miljølove, sociallove, menneskerettighedslove, asylret, gældssanering, dyrs beskyttelse, hygiejnebestemmelser og militær etik.
          Og vi får at se, at lovstudier ikke behøver være en støvet affære. Man kan begejstres over, at bogens tre kapitler om Moseloven er både spændende og underfundige. - Ligeledes er den øvrige fremstilling i hele bogen skrevet med tempo og fint forståeligt sprog - og præsenteres som særdeles vedkommende ved mange aktuelle paralleller.
          Da Moses fastlagde israelitternes kalender med 7-dages uger - f.eks.til forskel fra egypternes kalender med 10-dages uger - blev der i samme lov for første gang indført den faste ugentlige hviledag. Den blev her udtrykkeligt betegnet som "en menneskeret". Oldtidens rabbinerskrifter kalder også dagen for "gaven fra Moses".
          Vi hører også om hans fastsættelse, for 3.500 år siden, af kalenderforhold som påsken og pinsen. De fik senere via kristne begivenheder forøget betydning og bevares fortsat i vores kalender.

Moses med ind i nutiden
At Moses forbindes til alfabetets opfindelse, er næsten ukendt i nutiden. Men det fremgår hos mange af antikkens forfattere og oldtidens rabbinerskrifter, foruden af Bibelen og senere Quranen.
          Alfabetet er alment dateret til samme periode som Moses. Det adskiller sig fra ældre skriftsystemer, f.eks. hieroglyfferne, ved et være mest lydskriftbaseret og er brugbart til alle sprog. Bibelen blev den første bog i verden med brug af alfabetet. Ove von Spaeths spændende opsporing af alfabetets fødsel er velgørende analytisk foruden at opleves som en begivenhedsrig opdagelsesrejse.
          Moses var den første kendte indstifter af en religion. Bogen informerer også om, at den egyptisk-græske forfatter Manetho, 280 f.Kr., havde adgang til det berømte Alexandria-biblioteks dokumenter, der var beordret indsamlet i ældgamle egyptiske tempelbiblioteker. Manetho fortæller da, at Moses allerede før udvandringen fra Egypten havde fremlagt et program med religionsform. Og at hans tiltræden som leder af oprøret skete i den nordegyptiske by On, Heliopolis, 'solens by'.
          Moses' religion var naturligt præget også af datidige træk, men et vigtigt påbud var, at "du skal elske din næste". Det fik senere - da Jesus citerede Moses - den kendte betydning i kristendommen.
          Et fortsat udbredt præg fra Moses' religion iagttages den dag i dag i navne som Adam, Abel, Eva, Jacob, Josef m.fl., de findes i brug overalt i verden. Alle personnavne fra Bibelens Mosebøger.

Bøgerne international begivenhed
"Profeten som Ukendt Geni" er den femte af Ove von Spaeths bøger om de spændende, fortrængte sider af Moses' dramatiske historie (jf. www.moses-egypt.net). I de bøger er for første gang på ét sted samlet et enormt materiale fra oldtids- og antikhistoriske kilder om Moses og hans virke.
          Ifølge sidste binds efterord krævede den intensive forsknings omfang mere end 20 års studier med opsporing og testning af materialer og resultater. Ingen har nogensinde før skrevet 5 bøger om Moses og hans historie, ja ikke engang bare et 2-bindsværk om Moses har eksisteret. Vi kan i Danmark godt være stolte over det monumentale værk - en international begivenhed. Og jeg kan anbefale bindet om "Profeten som Ukendt Geni" til enhver, der ønsker en samlet fremstilling og et mere logisk-realistisk billede af et reelt spændende forløb af oldtidshistorien.
          Når der findes overleveret så omfattende mængder af værdifulde oplysninger på dette område, kan visse forskerskolers undertiden ekstreme teoretisering af fortiden virke noget absurd. Men som forfatter til "Profeten som Ukendt Geni" har Ove von Spaeth forstået, at historieskrivningens opgave er at forklare og forstå - og ikke at skulle afsige nogle for tiden moderigtige, politisk korrekte domme over historien.

Modtræk mod historieløshed
Hvordan fandt man på, at Moses er en myte? Som bogen påpeger: Den videnskabelige forskning, især etableret tilbage i 1800-tallet, har reageret på stort set to modsatrettede måder: - Ved enten at kredse om sent opståede "Moses-klichéer" med Moses som hebræisk patriark og "hyrde"skikkelse - eller også ved helt at afvise Moses' historiske eksistens.
          Bortset fra de mest fundamentalistiske kredse er der næppe mere mange, der tror på Bibelens ufejlbarlighed historisk set. Og i nyeste tid har hele grupper af forskningens skrivebordsteoretikere efterhånden måttet opgive deres ahistoriske myte-idéer om Ur, hittitterne, Troja, og tilmed Buddha, kong Midas, m.fl., - over for konkret og simpelthen indiskutabelt arkæologisk evidensmateriale.
          Den foreliggende bog af Ove von Spaeth vil overbevise om, at nu er turen for alvor kommet til også at opgive de flagrende og ufundamenterede myte-idéer om Moses' manglende eksistens.
          Der er - ikke unaturligt - store huller i den etablerede viden hos forskningen. En del etableret lærdom om fortiden er ofte ukorrekt i lyset af meget nyt materiale. Der er flere vinkler, og enhver historiker véd, at der gives ingen autoritær "tro" på et historisk forløb, ikke én entydig sandhed.

Moses' ukendte liv i Egypten
Meget tyder på, ifølge den aktuelle bog, at en række oprindelige beretninger om Moses tidligt blev delt og splittet ad. Flere dele indgik i det, vi senere kender som Mosebøgerne. Hvorefter andre dele af det resterende stof eksisterede sideløbende med bibelteksterne - og opsamledes til sidst i de ældste af rabbinernes "Talmud"-skrifter.
          Det er her, at Ove von Spaeths bøger har fremdraget den konkrete historiske relevans i disse såkaldte rabbinerkrifters oplysninger. Han påviser overensstemmelse med Moses-beretninger fra egyptiske, græske, romerske, jødiske og kristne forfattere og historikere i antikken.
          Det gælder f.eks. den egyptisk-jødiske lærde, filosoffen Philo af Alexandria - samt den romersk-jødiske historiker, tidligere præst og officer, Flavius Josefus. Netop Philo havde adgang til overleveringer om Moses fra egyptiske oplysninger i verdensbiblioteket i Alexandria, men - ligesom Josefus - også fra rabbinernes videntradition.
          Og Josefus oplyser dertil, at han fra Jerusalems erobrer, Titus Flavius Vespasian Cæsar, modtog skriftruller taget fra templet ved dets destruktion 70 e.Kr. Omkring 10 år senere påbegyndte Josefus sit store værk om jødernes historie. Dele af det værk omhandler begivenheder i Moses' liv.

Sjældne kilder igen i brug
Historiske monumenter? Som Ove von Spaeth påpeger - Moses skabte aldrig et stort imperium, han byggede aldrig en stor metropol, men han har øvet sin afgørende indflydelse på en betydelig del af verdens kulturhistorie - og bidrog ikke mindst til et betydningsfuldt grundlag i Vestens idéhistorie.
          Også derfor er han så vigtig for os som baggrundsviden. Og vor forfatter til "Profeten som Ukendt Geni" mestrer kunsten at formidle på en lettilgængelig og inspirerende måde om både det omfattende materiale - og om forskningens til tider lidt snoede vildveje.
          Således ifølge den aktuelle bog er hidtidig bibelforskning om Moses stagneret især på grund af tre hovedfejlsskøn. Nemlig, enten at Moses er en mytefigur, eller at han skal dateres meget sent, eller at Moses-teksterne blev skrevet af præstelige forfattere 1000 år efter Moses' tid.

I nutiden gør det indtryk
Det er ikke muligt her at komme ind på alle bogens emner. Men værdifuldt er det, at bogen fremdrager flere nyorientrende forhold i de gamle skrifter og påviser direkte sammenhænge til oldtidens historie. De håndgribeligt spændende informationer, som et større publikum her får adgang til, skærper bevidstheden om rødderne i vores historiske arv og gør dem mere levende. Ethvert nærmere studium af konkrete personligheder i det Gamle Testamente må begynde med Moses, grundlægger af Israel og dets religion - og den store inspirator for de senere profeter.
          Også i nutiden gør det indtryk, at Moses for 3.500 år siden kan forbindes med så imponerende og overraskende forhold inden for vores tidlige historiske og kulturelle arv. Hvad jeg godt kunne ønske, er at få lidt mere at vide om selve Moses afbildet som person. Ifølge forfatterens forord er det ikke bogens væsentligste formål. Dog, en persons udstrakte virke må også i nogen grad kunne reflektere personen selv? Her må læserne selv danne sig billedet.
          Der er fremlagt kontroversielle opdagelser - og en velgørende grundig efterforskning. Den er med til at vise, at man med succes har kunnet stille sig ekstraordinære kvalitetskrav ved formidling af indsigt i en kompleks kulturhistorisk oldtidsverden.
          Bogen er tillige en intellektuel bedrift, hvor der på tværs af traditionelle skoler er blevet gennemført en ikke bare stærkt værdifuld, men en reelt nyorienterende forskning. Samtidig er den særdeles inspirerende læsning.

J.J.

Ove von Spaeth: "Profeten som Ukendt Geni" - Attentatet på Moses, bind 5,
272 sider, illstr., 248 kr., C.A. Reitzels forlag og boghandel, Kbh.
Jf.: www.moses-egypt.net

(Jens Jørgensen, M.A. historiker, cand.mag., tidl. historiecensor ved Københavns, Aarhus og Odense Universitet, og rektor for Slagelse Gymnasium, og var en årrække folketingsmand (K) og undervisnings-ordfører).

(Med skriftlig tilladelse fra Jens Jørgensen til fri brug for OvS.)