Der tales og skrives ofte om vores tiltagende historieløshed. Vores verdenshistorie en uundværlig kilde af viden for alle. Men i de seneste årtier fornemmes historie uvedkommende hos mange. Det er stærkt uheldigt, fordi det bedste og bredest mulige kendskab til vores fælles fortid giver grundlaget for forståelsen af vores egen tid - lige fra flere ældgamle traditioner, der stadig findes under vores dagligdag, og til et nødvendigt nærmere bekendtskab med historisk sammenhæng.
          Heldigvis oplever vi også, at "nogen gør noget ved det". En dansk forfatter, Ove von Spaeth, har fra vores tidlige kulturhistorie kunnet fremlægge en række nyopdagede sider, hvor ikke mindst Moses oprindelig var en katalysator, hvilket stadig præger vores egen tid.
          Som Ove von Spaeth overbevisende demonstrerer, så finder vi endda langt tilbage i det gamle Egypten videnskabelig viden, der faktisk kan følges hele vejen op til nutidens Vesteuropa.


Modstanden mod Copernicus' teori

Bogen "Den Hemmelige Religion", titlen på Ove von Spaeths nyeste værk, byder på en rigdom af dybt interessante spor, der på overbevisende måde følges op gennem tidsaldrene frem til nutiden i et formidabelt forløb. I nærværende omtale skal blot refereres et par træk fra et enkelt af disse mange "tidsspor", nemlig et vigtigt præg på vores kulturhistorie via forskellige tiders opfattelse af verdensrummet omkring os.
          Opfattelsen af det, der med et bredt udtryk kan kaldes "verdensordenen", blev op gennem tiderne ofte nidkært fastholdt af Bibelens fortolkere, så nye tanker og videnskab fik ekstra svært ved kunne finde plads.
          Mange havde f.eks. ved Bibelens omtale af "tegn på himlen" under Joshuas slag her ønsket at se et mirakel ("Joshuas Bog", 10,12-13). Episoden indgik senere som misforstået argument i fordømmelse af astronomen Copernicus' teori om det virkelige verdensbillede med Solen placeret som centrum for planeternes baner.
          Det vesteuropæiske protestantiske oprør mod katolicismens senere udvikling, skulle egentlig medføre større frihed til udbredelsen af nye opfattelser. Derfor er det egentligt pudsigt og tankevækkende, at Martin Luther - i sine optegnelser (ofte gengivet via hans elever frem til 1520'erne) med titlen "Tischreden" - nu ved sit angreb på Copernicus' teori udtrykte: "...Folk lytter til en opkomling af en astrolog (Copernicus), der anstrenger sig for at vise, at Jorden bevæger sig rundt, ikke himlen og firmamentet, Solen og Månen. ... Denne dåre vil vende op og ned på hele den astronomiske videnskab - men Den Hellige Skrift siger, at Joshua befalede Solen at stå stille og ikke Jorden...".


Moses som det tidlige vendepunkt

Med sin dybtgående historiske interesse for rummet og stjernerne går forfatteren Ove von Spaeth både tilbage i historiens ældre civilisationer, men også opad til kanten af fremtiden i vor egen epoke.
          Hvad angår først det tidligt historiske, bliver nogle vigtige dele udforsket fra nye vinkler. Det omhandler bl.a. nogle spændende og usædvanlige veje, der medførte videnskabelig nytænkning i forbindelse med rummets udforskning.
          Der fremdrages et væld af hyperinteressante forhold i hans forskning, som viser flere nyopdagede sider. Fra indflydelsen fra det gamle Egyptens videnskabelige kundskab har historikere længe kunnet påvise særlige spor (også f.eks. inden for medicinens område), der kan følges følges hele vejen op til nutidens Vesteuropa. Forfatteren peger her på en ofte mindre bemærket forbindelseslinje, kendt som oldtidsværket "Corpus Hermeticum" med egyptiske rødder, som i virkeligheden gav afgørende bidrag til senere europæisk filosofi og hele tænkemåde.         
          Ove von Spaeth gør fint rede for, hvordan det omkring opfattelsen af stjernehimlen og kosmos er muligt at iagttage et særligt mønster af forbindelser til historien og dermed religionens historie. Og herunder, hvordan ikke mindst forståelsen af verdensrummet og vores plads heri kom til at præge frem til moderne vestlig tankegang.


Verdensrummet og religionen

Ud fra udviklingslinjen fra det gamle Egyptens til nutidens Vestverden kan der her fra Ove von Spaeths bog refereres nogle relevante, afgørende faser:
          2500 f.Kr.:  Med en imponerende, faktuel viden om himmelrummet indrettedes Egyptens største pyramiders og templers orienteringsmæssige layout på deres byggeareal (i nutiden tjekket af astronomer), samt i dele af deres indretning, ud fra et antal sigtelinjer til bestemte stjerner. - Samtidig kendtes ideerne om én skabergud.
          1500 f.Kr.:  Egyptens storvesir og kalendermester, Senmut, opstiller et avanceret stjernekort, der krævede dybtgående kendskab til stjernehimlen og til himmelfænomenernes cyklusser.
          Det pågældende stjernekort er fra Moses' tid. Ligeledes kan flere forhold, kendt i egyptisk astronomi, genfindes i Bibelens "Jobs Bog", der i al tradition har netop Moses som dens forfatter.
          Samtidig her på Moses' tid finder man genoplivelse af ældre egyptiske ideer om én skabergud - et princip, som et par generationer senere også inspirerede farao Akhenaton.
          800-300 f.Kr.:  Babylonierne udforsker og "bogfører" himlen analytisk, og deres viden modtages også i nabolandene. - Samtidig begynder flere religioner at dukke op, såsom Zarathustras religion og Buddhas lære og ligeledes nogle af de mest indflydelserige græske tænkere.
          300 f.Kr. til 100 e.Kr.:  Med anvendelse af hundredevis af babyloniske stjernedatabaser udvikler og udvider græske matematikere og astronomer forskellige himmelmodeller og tager deres viden med til Egypten, Persien og Indien. Himlen var ikke mere en ensidigt opfattet konstant.
          Idet der som nævnt på den tid i Mellemøsten ses en opblomstring af forskellige religioner og filosofier, var det for større grupper ikke længere givet, at man antog den religion som ens forældre og generationerne bagud havde haft. Perioden kulminerede ved kristendommens udspring.
          1400-1500-tallet:  Gennem halvandet tusinde år frem til dette tidspunkt, renæssancen, havde kirkens indflydelse på verdensopfattelsen reelt holdt befolkningerne indspærret i det snævreste verdensrum, en "lille-verden" med en hårdt indstrammet forståelsesramme. Det var ovenpå dette, at kulturchokket indtådte i oplysningstiden i 1600-1800-tallet og overrumplede med en serie af astronomiske opdagelser: Der eksisterede andre verdener!


Tycho Brahe, Newton - og Moses

Moses' lære og Bibelen giver i sig selv ingen begrænsninger (begrænsninger sattes af fortolkere) for hvilken opfattelse, der skal gælde for verdensrummet. Dette har i det lange løb vist sig som en fordel for udvikling af vestens videnskabelige opfattelse, fremskridt og (rum)forskning.
          Isaac Newton havde udover sin utrolige forskning og sine opdagelser gennem hele sit liv studeret bibelteksterne dybtgående. Han mente direkte, at Moses forstod flere avancerede forhold i universets opbygning. Ove von Spaeth peger på muligheden for, at sådanne former for viden - hvis de arkiver og skatte, Moses ifølge senere egyptisk-græske optegnelser bortførte fra egyptiske templer, måske skulle findes i hans skjulte grav ved Nebobjerget - kunne tænkes at give ekstensiv inspiration til moderne videnskab.
          Dette være sagt i lyset af dét, som det fantastiske oldtidsvæk "Corpus Hermeticum" - med sin netop stærkt egyptisk prægede forhistorie - under sin genopdagelse i renæssancen reelt inspirerede europæiske foregangsmænd til. Nemlig til en anden opfattelse af verdensrummet - og alt hvad deraf følger.
          Også ud fra en baggrund i dette oldtidsværk demonstreres, hvordan Tycho Brahe udviklede sin nye og revolutionerende forskningsmetodik - og nåede deraf til en videnskabeligt udvidet opfattelse af vores omgivende verdensrum. Disse træk blev simpelthen det afgørende vendepunkt for verdens videnskab og teknikudvikling.


Ny videnskab, ny indsigt

I Ove von Spaeths "Den Hemmelige Religion" - der ligesom øvrige bind i hans serie "Attentatet på Moses" kan læses uafhængigt - fremdrages således et usædvanligt spændende og inspirerende materiale til berigende læsning. En anmeldelse kan ikke yde fuld retfærdighed og komme ind på alle bogens yderligere rækker af temaer belyst fra nyorienterende vinkler. Og på den anden side heller ikke omfatte at være kritisk langt ned i forskellige deltaljeområder, hvor det af andre fagfolk kunne tænkes at være nødvendigt. Enkelte trykfejl kunne man være foruden, selv om bogen i øvrigt er præget af stor omhyggelighed.
          Men næppe én læser vil forblive upåvirket af de overraskende indsigter ved resultater af det så medrivende historiske stof. Og undervejs er det hele tiden med udgangpunkt i Moses' indflydelse på flere afgørende forhold i det tidlige Mellemøsten - såvel som i antiken via hans på den tid blomstrende eftermæle.
          Hvad sidstnævnte indflydelse angår, giver bogen særdeles overraskende indblik i den epokes udbredte kultiske praksis i forskellig retning. Flere af de mest betydende af dem har bidraget - ofte stærkere end indrømmet senere - til at præge den spirende kristendom.
          Er man ikke nødvendigvis enig i alle bogens forhold, som i de tilfælde finder plads som begavede modspil, er bogen med sine fascinerende verdenshistoriske tråde dog netop skrevet med velgørende kyndighed, kompetence og - ikke mindst - engagement. Med sikker hånd struktueres og tilgængeliggøres et ellers fremmedartet og kompliceret stof.
          Der er store huller i den officielle forsknings viden i flere af de samme emner, som bogen lægger frem. Og adskillige forskere med trang til autoritær "sandhed" inden for den verden viger tilbage for at være åbne om størrelsen af disse mangler. Faktisk distancerer forfatterens viden og fordomsfri udsyn her med sofistikeret kompetence den forskning, der kun tænker i at formidle det én gang vedtagne, (se i øvrigt info på: www.moses-egypt.net).
          Ifølge Ove von Spaeth må nutidens 'to kulturer', nemlig de åndelige og fysiske videnskaber, nu efter deres adskillelse, der indførtes i oplysningstiden som nødvendig for udviklingen, igen i interaktion - og i omdefinering ud fra menneskets ny viden.

J.J.

Ove von Spaeth: "Den Hemmelige Religion"; Moses og Arven fra Egypten i Fortid og Nutid, 368 s., illustr., kr. 298,-.
 

(Jens Jørgensen, M.A. historiker, cand.mag., tidl. historiecensor ved Københavns, Aarhus og Odense Universitet, og rektor for Slagelse Gymnasium, og var en årrække folketingsmand (K) og undervisnings-ordfører).


(Med skriftlig tilladelse pr. 14/1-2005 fra Jens Jørgensen til fri brug for OvS.)

Ove von Spaeth afslører med sin 4. bog om den historiske Moses indgående historisk kendskab til et enormt stofområde, der spænder fra oldtidens Ægypten til Renæssancen, og lader man sig rive med af den dramatiske stil, indsniger der sig en fornemmelse for kulturhistoriens store, indre sammenhæng.

          Von Spaeths overordnede overbevisning om den historiske Moses' hemmelige mysteriekultiske overbygning til den israelitiske religion er spændende, men knapt overbevisende. Mængden af data duperer og forbløffer, men von Spaeth er dog nok vel generøs i sine konklusioner angående den historiske rekonstruktion. Kritikken af bibelforskningens standarder og metodik er prisværdig, men argumenterne herfor er desværre af svingende kvalitet.
          Derimod indeholder bogen berigende motivanalyser (f.eks. af "den brændende tornebusk") og interessante astronomiske læsninger af bibelske tekster, der understreger den tværfaglige tilgangs positive muligheder. Ligeledes trækker Spaeth overraskende linjer i sprogets og de religiøse ideers virkningshistorie. At læse Den Hemmelige Religion er absolut en oplevelse.

B.P.

Ove von Spaeth: "Den Hemmelige Religion. Attentatet på Moses 4". C.A. Reitzel Forlag, 2004
368 s. ill. i s/h, hæftet. Pris 298 kr.

(Med skriftlig tilladelse pr. 7.feb.2005 fra Benedicte Præstholm til fri brug for OvS.)