Jeg læste i en gammel bog med kanaliserede budskaber, at det første testamente
bragte visdom, det andet kærlighed, og det tredie ville bringe
sandhed. Det underede mig lidt, for jeg har nu aldrig forbundet det gamle
testamente med særlig megen visdom.
Med Ove von Spaeth's
fjerde bog om Moses er jeg blevet klogere. Den hedder "Den Hemmelige Religion"
og fortæller om den kosmologi, Moses formidlede til en verden, der ikke forstod
ret meget. At meget af den er blevet forvansket, misfortolket og fejloversat i
tidens løb, har ikke gjort det nemmere. Ved en kæmpeindsats med at grave
kilderne frem, sætte dem meningsfyldt sammen, forske i sproglige nuancer og
sætte sig ind i den tids bagvedliggende verdensopfattelse, har forfatteren
kastet et opklarende lys over en ellers så uforståelig bibel. Men også mange
andre dele af vort kulturelle arvegods bliver i denne bog opklaret. Den er en
guldgruppe af viden.
Problemet for vor tid er,
at biblen har flere lag af betydninger, ifølge Spaeth mindst fire forskellige
lag: faktuelt, symbolsk, moralsk og profetisk. Men nøglen til kodernes løsning
har ikke været nem at finde. Den blev dels dengang leveret mundtligt fra
generation til generation, dels forbeholdt de få, præsteskabet, for hans
religion bestod af to dele: en folkelig almen og en mysteriekultisk for de
indviede.
Fra de tidligere tre
bøger om Moses (omtalt her i Impuls nr. 3/2001 og 2/2002) ved vi, at Moses var
en faraosøn, uddannnet til selv at skulle være farao, dvs han var "en indviet"
og kendte tidens okkulte visdom. Da Moses kom i unåde hos Egyptens magtfulde
præsteskab og forlod landet med sin "oprørshær", der især bestod af undertrykte
israelitter, lod han templerne prlyndre, beretter den tids historieskrivere. Det
"guld" - tempelskatten - der her var tale om, mener Spaeth var okkult og magisk
viden.
Denne magiske viden blev
opbavaret i "pagtens ark" og blev kun åbenbaret for de særligt udvalgte, de der
blev "indviet", ypperstepræsterne. Det var helt almindeligt på den tid, at
religioner bestod dels af en offentlig del for hele folket, dels en hemmelig
indvielseskultisk del. Faktisk lod Moses en del af det ellers hemmelige indgå i
det folkelige. Således blev han en religiøs reformator, der lancerede troen på
kun een Gud, den usynlige skaber, den "som er", og som derfor ikke måtte
afbildes i fysisk form eller nævnes ved navn.
I biblen beskrives,
hvordan Moses "taler med Herren". Han har altså været så langt i sin åndelige
udvikling, at han dagsbevist kunne gå "bag forhænget", dvs i den metafysiske
også kaldet åndelige verden og her tale med højere væsener af en slags. I et
rabbinerskrift (Jalkut Rubeni) findes der en beretning om, hvordan Moses tre
gange må op på et "bjerg" 40 dage ad gangen og konfronteres med et "mørkt væsen"
(tærsklens vogter?). Han klarer prøvelserne og får kontakt med nogle engle, og
fra hver af dem modtager han "en hemmelighed".
Der står: "Fra en af dem
modtog han dette at kunne sammesætte det usammensatte. Fra en anden dette at
kunne sammenføje modsatrettede kræfter. Fra en tredje en udvidelse af kunsten at
læse i stjernerne. Fra en fjerde "navnehemmelighederne".
Han synes altså her at
have fået viden om at materialisere og dematerialisere. Da man dengang tog det
for givet, at stjernehimlen afspejler det jordiske, var det vigtigt at kunne
"læse i stjernerne". At kende "navnehemmeligheden" var at kende lydenes,
frekvensernes, magiske kraft.
Det symbolske lag
Det symbolske fortolkningslag bringer spændende ting for dagen. F.eks. får
historien om, at Moses giver sit oprørske folk "guldstøv" at indtage, først
mening når man forstår, det drejer sig om "små bidder af åndelig visdom". Men
hele rejsen ud af Egypten - det der kaldes "exodus" - er en symbolsk
fremstilling af alle meneskers udviklingsvej her på Jorden. Vi skal alle gennem
en "ørkenvandring", før vi når frem til "det forjættede land", der flyder med
mælk og honning. Hvorfor skulle et hyrdefolk, som israelitterne dengang var,
opfatte mælk som noget specielt eftertragtelsesværdigt?
Og hvad Noahs 40 uger (9
mdr.!) i arken, i mørke og (foster)vand, hvis ikke det var led i et
mysteriekultisk genfødselsritual? Hvordan holde liv i alle dyr så længe?
Ark/skib/kiste var sproglige synonymer og almindeligt brugt i forbindelse med
kultiske indvielser. Moses selv var som barn blevet trukket op af en "ark", der
flød på Nilens vande, for således skulle nu engang et kongebarn ankomme. Det
gjalt også den danske kong Skjold! De nysteriekultiske traditioner var vidt
udbredt. Også Jesu "genopvækkelse" af Lazarus, mener Spaeth, var en kultisk akt,
et død-/genfødsels ritual.
Det er ikke bare i det
gamle testamente, at Egypten er det "mørke", hvorfra vandringen tilbage til
lyset begynder. Også Jesus skulle åbenbart som nyfødt en tur tilbage til
"udgangspunktet", for først som ca. 30-årig igen at nå toppunktet af sin
udvikling. Vi skal alle "korsfæstes" på "verdenstræet", kundskabens træ, der
står med roden i jorden og kronen i himlen.
Templets forhæng til det
allerhelligste revnede ved Jesu korsfæstelse, læser man. Det forhæng, der
iøvrigt var broderet med keruber (tærsklens vogtere). Det vil sige, at fra da af
havde alle mulighed for at opnå adgang til det allerhelligste, eller dog få et
kig "derind", for den rette åndelige udviklings vej var med Jesus blevet anvist.
Men det allerhelligste, symbolet med den kosmiske bevidsthed, var dog stadig
farligt for den uvidende at betræde. Man skulle have "bryllupsklædningen" på!
Martinus skriver iøvrigt
om dette (LB VI stk.1999): "Så åndelig bevidst var man endnu ikke blevet i det
gamle testamentes tid. Man forstod intuitivt eller instinktmæssigt, at templets
mystiske kraft var Guds kraft. Man forstod, at når man udløste de og de særlige
i den givne situation foreskrvne betingelser, kom Guds kraft til stede. Og man
forstod altså efter en gammel overleveret viden, hvorledes man skulle bære sig
ad med at få Guds kraft frem som en beskyttelse mod vanhelligelse af det
Allerhelligste, og mod at uvedkommende naive mennesker tilegnede sig den
overleverede visdom, de gamle kundskaber om denne Guds kraft og mange andre
hemmeligheder om de mystiske kræfters anvendelse.
Men ligesom templet med
dets forgårde, det hellige og det allerhelligste ikke blot var udtryk for
fysiske rum og fysisk klassifikation af mennesker, men var symbolet over en
langt større okkult sandhed, således var den livsfarlige beskyttelse af det
allerhelligste også et symbol over den virkelige åndelige beskyttelse imod
uværdige eller ufærdige menneskers forsøg på ad abnorme veje at indtrænge i
selve himmerriges rige eller de højere åndelige verdener" (citat slut).
Apropos "Kanaans land",
det såkaldte "forjættede" land: "Kana" betyder rør, rygrad. Brylluppet i Kana er
således historien om det "hieros gamos" (ind)vielsen, hvor energierne fra vore
to poler, roden og kronen på verdenstræet, mødes og fuldender polforvandlingen
og giver os den kosmiske bevidsthed. At "forvandle vand til vin" var et gammelt
kultritual, som også blev brugt af Orfeus længe før Jesus. Vin står jo symbosk
for "ånd" (spirit-us).
Der er så mange ting i
vor kultur, man bedre forstår, når man har fået indblik i den spirituelle
symbolik bag historierne. Odysseus' rejse er f.eks. historien om alle menneskers
rejse gennem de fysiske inkarnationer frem til genforeningen, "det hellige
bryllup", polbalancens genoprettelse. Eventyret om Fyrtøjet er historien om de
tre indvielsesgrader, hvor de kister, helten åbner, indeholder større og større
visdom. Men han kan kun få adgang til den, når han forstår at tackle hundene med
de store øjne, tærsklens vogtere!
Når man i eventyrene
altid ender med at få "prinsessen og det halve kongerige" eller "prinsen på den
hvide hest", betyder det selvfølgelig, at man har opnået kontakt med sin
modsatte pol og dermed fået kosmisk bevidsthed.
Stjernelæren
Alt blev i tiden omkring vor kulturs udspring sat ind i en astrologisk, dvs
astromytologisk sammenhæng of tolkning. Det handler Spaeths bog meget om, men
jeg vil nøjes med et par eksempler. Stjernen Sirius var specielt vigtig. Den
kender vi også som "Hundestjernen", og til den var knyttet en meget udbredt
kult, bl.a. "kynikerne" i Grækenland, for hund hedder på græsk "kyon". Det er jo
noget helt andet end det, vi idag forstår ved ordet kyniker!
Adam, altså et væsen i
"dyb søvn", åndelig bevidstløs, hvilket også betyder "vildsvin" i det gamle
babyloniske sprog. Samme ord blev brugt til det stjernebillede, vi kalder
Karlsvognen/Store Bjørn. På et tidspunkt af døgnet ser det ud, som om en stor
luns er skåret af stjernebilledet, dvs det er faldet ned under horisonten. Men
næste dag kommer det til syne igen i sin helhed. I nordisk mytologi kender vi
dette som gudernes svin Særimner, hvor den luns der skæres af altid vokser ud
igen! At svinet blev opfattet som det samme som "åndelig bevidstløs" har måske
været årsagen til, at man de fleste steder i østen stadig regner svinet for
urent og uspiseligt.
Fisken var derimod et
guddommeligt symbol, bl.a. symbol for reinkarnation, fordi der findes fisk, der
tager deres yngel i munden og spytter dem uskadt ud igen. Ligesom hvalen gjorde
med Jonas? Endnu et indvielses-rituelt genfødselsdrama?
Æslet var regnet som et
helligt dyr, for det var en del af stjernebilledet Sirius. Eftersom Jesus skulle
passes ind i en mesterrolle i de mysteriekultiske ritualer, i hvert fald i
historierne bagefter, skulle han naturligvis komme ridende på et æsel! Man
forstår ikke den tids dyresymbolik, når man ikke kender deres stjernelære.
Hvad blev der af arven fra Moses?
Meget af det, de spirituelt søgende henter i østens filosofi, kunne de ligeså
godt have hentet i kristendommens kilder, hvis de ikke var blevet forvansket og
misforstået i overleveringen. Det er i grunden tragisk, at det område på kloden,
hvor hele tre verdensgenløsere inkarnerede - Moses, Jesus og Muhammed - også
synes at være det sted, hvor man har forstået mindst af deres budskaber. Alle
tre bød "ikke at gøre mod andre, hvad du ikke ikke ønsker, de skal gøre mod
dig", men hvordan ser der i mellemøsten i dag?
Alle de bestemmelser i
det gamle testamente, der gør jøder til specielt "udvalgte" og skulle sikre
jøders racerenhed og stammesammenhold, kommer ikke fra Moses (han var jo ikke
selv jøde), men skyldes senere ændringer, især fra tiden omkring det babyloniske
fangenskab.
Hvad blev der af Moses'
forbud mod billeddyrkelse? Også Jesus var imod billeddyrkelse, men blev om nogen
selv offer for det. Dyrkelse af "den korsfæstede Jesus" blev ikke brugt af de
tidlige kristne, det kom først ca. 700 e.Kr. Moses kendte risikoen for et
præsteskabs misbrug af magt og søgte at begrænse den ved at fratage dem retten
til at aje jord. Både Jesus og Muhammed anviste en måde at eliminere præsters
magt ved at hver enkelt kunne henvende sig til guddommen, nemlig ved bøn. (Gå
ind i dit "bedekammer", dvs i dit indre, i tanken...). Men hvad blev resultatet?
I de kristne kirker
foregik alt langt op i tiden på latin, som almindelige mennesker ikke forstod. I
folkemunde blev nadverens ord "hoc est corpus filii" (dette er sønnens legeme)
derfor til "hocus pokus fliokus"! I 1199 forbød paven al bibellæsning af
meningmand, og 30 år senere blev det under dødsstraf(!) forbudt at eje en bibel.
Den var kun for præsteskabet, for således sikredes deres magt. Bibelen stod
faktisk øverst på Vatikanets liste over forbudte bøger i århundreder!
Hvordan læren om
reinkarnation kom ud af biblen ved kirkemødet i 325 e.Kr. er en hel krimigyser.
Biskopperne tævede hinanden, så kejseren måtte sende de fleste hjem, nok mest de
der ikke ville bevare reinkarnationen. Ved et senere møde om emnet blev
daværende pave Vigilius, der var tilhænger af reinkarnationslæren, simpelthen
fæmgslet og ikke sluppet fri, før han skrev under på en erklæring om total
udelukkelse af ideen om reinkarnation.
Spaeth påpeger, at næsten
ingen af kirkens dogmer og ritualer stammer fra Jesus, men er opfundet senere
eller overtaget fra andre religioner. Vatikanet blev til en kapitalistisk
spekulant af værste skuffe, men hvor meget vidste paven mon? Da Johannes Paul I
som nyvalgt pave opdagede, at Vatikanets bank hvidvaskede mafiapenge, døde han
på mystisk vis i 1978 efter kun 38 dage i pavestolen. Hvorfor mon den nuværende
pave har overlevet så længe?
Corpus Hermeticum
En del af arven fra Moses blev sikret for eftertiden ad en ikke-kirkelig vej.
Når meget af vor kulturs humanistiske islæt siges at stamme fra "de gamle
grækere", skyldes det, at de øste af de samme kilder som Moses, nemlig Egyptens
gsamle visdom. Platon, Pythagoras, Solon m.fl. besøgte alle Egyptens spirituelle
uddannelsessteder, hvor de stiftede bekendtskab med værker, der ved oversættelse
fik betegnelsen "Corpus Hermeticum", den hemmelige lære.
I denne var en
helheds-kosmologi, som ingen af de store religioner havde evnet at inddoptage, og
som gav grækerne inspiration til også at tænke videnskabeligt. I denne udtrykkes
tanken om, at verden hænger sammen som én stor organisme, formidlet ved én
substans, ånd, og alt gennemtrænges af og er Gud, og hver enkelt del
indvirker på de øvrige og påvirkes selv af dem. Hele kosmos er "guddommens søn",
som består af både en synlig og usynlig del. Intet går til grunde, det forandrer
sig blot. Livet er evig tilblivelse.
Her står noget om
stoffets natur, om tid og rum, om sjæl og krop og reinkarnation. Her er viden om
astrologi, alkymi, magi og profetier. heri kan man læse, at planeterne kredser
om solen, som er balancepunktet.
Hos de arabiske muslimer
gav denne gamle visdom anledning til en tidlig videnskabelig udvikling, som dog
kvaltes af et dogmatisk herskesygt præsteskab. det store bibliotek i Alexandria
blev nedbrændt af erobrende muslimer i 644 e.Kr., men en del var blevet oversat
til græsk og opbevaret i kejserens bibliotek i Konstantinopel. Dette blev også
senere ødelagt, men mirakuløst blev afskriftet reddet til Firenze, hvor det blev
oversat til latin, trykt og udgivet i 1471. Da havde Corpus Hermeticum været
glemt i vesten i næsten 1000 år.
Med udgivelsen på latin
blev værket atter til inspiration for en kulturel og videnskabelig udvikling.
Galilei, Giordano Bruno, Columbus, Paracelsus, Tycho Brahe, Copernicus - alle
havde de læst Corpus Hermeticum. Senere også Newton, Bacon, H.C. Ørsted m.fl.
Men udbredelsen af værket måtte foregå via hemmelige selskaber. for den katolske
kirke havde bandlyst det som kætteri. Rosenkreutzerne var et af de hemmelige
selskaber, men der var andre, især grupper der
eksperimenterede med alkymi.
I det gamle Egypten var
bygmestre oftest "inviede", i hvert fald i noget af mysterierne. De skulle jo
bygge efter "hellige tal", der korresponderede med stjernehimlens geometri. Deraf
opstod betegnelsen "frimurer", og den der havde "skjult viden" - (den "fra
arken"), hed en "arkitekt"! Arkanum betyder hemmelig.
Tempelridderne
Der var dog én, som havde magt nok til ikke at behøve gå så helt stille med sin
viden, nemlig Bernhard de Clairvaux (1190-1153). Han var ven med pave Urban II,
der iværksatte det første korstog. Bernhard var abbed for Cistenciensernes
klosterorden, en munkeorden der grundlagde over 1000 klostre over hele Europa,
og han var primusmotor i opførelsen af et stort antal katedraler, alle med
spirituelt baseret arkitektur, dvs baseret på "hellige tal". Han har nok haft
magt over paven og været den faktiske iværksætter af korstogene!
Bernhard var "chef" for
den krigeriske orden Tempelridderne, som blev stiftet 1118, så der er ingen
tvivl om, at han var tidens mest magtfulde mand, tidens største kapitalist.
Tempelridderne var Europas rigeste orden med egne handelshuse, hære, flåder og
havne. Deres byggevirksomhed var enorm, selv rundkirkerne på Bornholm menes de
at have opført - jfr. Erling Haagensens bøger herom. Meget tyder på, de havde en
viden om universelle ting, som ellers dengang var hemmelige.
En gruppe tempelriddere
boede i 9 år (1118-27) på tempelpladsen i Jerusalem. Templet lå hen som ruinhob,
men de synes at lede efter noget i det net af underjordiske gange, som jøderne
havde gravet under templet for at gemme deres "hellige ting", når tiderne blev
for urolige. Da Jerusalem blev erobret 587 f.Kr. og templet ødelagt, menes
Moses' hellige skrifter og pagtens ark at være forsvundet. Var det det,
tempelridderne ledte efter - og måske fandt?
I årene 1909-11
undersøgte den arkæologiske Parker-ekspedition tunnelerne under tempelpladsen i
Jerusalem og opdagede, at nogle hidtil ukendte gange var grundigt lukket og
camoufleret. Men de daværende tyrkiske myndigheder forbød dem at fortsætte, så
man ved stadig ikke, hvad de gange indeholder. Nogle mener, Pagtens Ark med
Moses' hemmelige magiske "opskrifter" stadig er der og vil findes den dag, der
bliver fred i området.
Men uanset Moses, så har
Egyptens gamle visdom (som nogle tror stammer fra Atlantis) haft afgørende
indflydelse på den vestlige verdens udvikling. Mennesker med kulturel betydning
var ofte medlemmer af mysteriekultiske broderskaber eller frimurereloger, der
byggede mere eller mindre på den "hermetiske lære". Mozart var frimurer, Goethe
var logemester og flere af de første amerikanske præsidemter var frimurere,
f.eks. Gerorge Washington. USA's konstitution har derfor mange lighedspunkter
med frimurerenes idegrundlag. Der er megen frimureresymbolik i USA's
nationalheraldik og på pengesedlerne. Vi kan således på vor tids 1-dollarsedler
se den store Cheops-pyramide med "Horus' øje" på toppen!
R.O.
Ove von Spaeth: "Den Hemmelige Religion". C.A. Reitzel Forlag, 2004
& www.moses-egypt.net
(- ovenstående supppleret med inspiration fra Ove von Spaeth's artikel: "Tempelriddernes viden fra Egypten - og
Moses", http://www.thirax.dk/artikler/OveSpaeth/Ove2/index.html )
(Med skriftlig tilladelse pr. 22.jun.2004 fra Ruth Olsen til fri brug for
OvS.)
