FORORD:  Denne revurdering af Moses' baggrund og tidsalder er funderet i tværvidenskabelig kulturhistorisk forskning og sammenfatter arkæologiske fund, tekstforskning og astronomisk datering sat i relation til Bibelen, rabbinerskrifter og oldtidsforfattere. Mange overleveringer og fund er for første gang sat i større sammenhæng og må bedømmes ud fra helheden, da bogen ikke er baseret på enkeltstående kilder eller afgørelser, men på fremlæggelse af en lang række indicier; disse kan betragtes som "tilbud" - til videre udforskning.
          Bogen læses uden videnskabelige forudsætninger, og er ikke forsøg på "levnedsskildring"
 af Moses, "documentary fiction" eller modebetonet historiefremstilling.
          Et noteapparat er udeladt til fordel for sammenhæng og læseforløb. I stedet er notemateriale indarbejdet som læsestof i den fortløbende fremstilling; kildereferencer nævnes direkte på stedet og kan, ligesom ved resuméer, Tillæg og Appendiks, efter behag forbigås eller udnyttes i videre dokumentation. Dertil er fremlagt en omfattende bibliografi med bogens oplysninger yderligere dokumenteret og med vidtgående specificering i emneområder, så verifikation lettes.
          Den britiske egyptolog Alan H. Gardiners transskription af egyptiske navne er foretrukket. Astronomiske oplysninger findes bag i bogen.

          En række forskere og fagfolk har fra deres videnskabsområder imødekommende bidraget med vejledning, kritik, modargumenter og opmuntring. Disse eksperter har naturligvis intet  ansvar for anvendelsen af deres oplysninger.

En særlig tak rettes til:
          Historisk astronomi:  Kristian Peder Moesgaard, dr.scient., Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Aarhus Universitet, direktør for Steno Museet, Danmarks Videnskabsmuseum.
          Egyptologi:  Erik Iversen, dr.phil.h.c., tidl. universitetslektor, Ægyptologisk Institut; - Eva Richter Ærøe, mag.art. universitetslektor, Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet.
          Hebraisk filologi, hebraiske/græske bibeltekster og Talmud-skrifter:  Egon K. Keck, mag.art. i semitiske sprog, Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København; - S. Heimann, rabbiner, fagreferebt tidl. Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København; - Jens-André P. Herbener, cand.mag. i semitiske sprog og religionsstudier, Projektleder hos Det Kgl. Bibliotek, af videnskabelig oversættelse af den Hebraiske Bibel til dansk.
          Bibelforskning:  Jakob H. Grønbæk, dr.theol., fagreferent, tidl. Det Kgl. Bibliotek, København.
          Josefus-forskning:  Per Bilde, dr.theol., professor, Religionsstudiet, Aarhus Universitet.
          Græsk filologi og mytologi:  Leo Hjortsø, universitetslektor, tidl. Institut for Græsk og Latin, Københavns Universitet.
          Historie:  Jens Jørgensen, cand.mag. historiker, tidl. rektor, officielt udnævnt historiecensor ved Københavns, Aarhus og Odense Universiteter.
          Militærstrategihistorie:  Michael H. Clemmesen, cand.phil., brigadegeneral, tidl. Forsvarsakademiet.
          Glaciokronologi:  Claus Hammer, Ph.d., professor, Geofysisk Afd., Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.
          Jødisk/mosaiske kalenderprincipper:  Bent Lexner, overrabbiner, København.
          Astronomiske beregninger:  Leif Kahl Kristensen, Ph.d., universitetslektor, Fysisk Institut, Aarhus Universitet;  - K.A. Thernøe, magister art., tidl. Fysisk Institut, Danmarks Lærerhøjskole, København; - Kyril Fabrin, lektor, matematik & astronomi, tidl. Aalborg Universitet;  - H. Quade Rasmusen, tidl. astronom, Kalundborg;  - F.R. Stephenson, astronom, University of Durham, England;  - David Dunham, astronom, US Naval Observatory, Washington DC, USA.
          Yderligere tak til:  Rune Engelbreth Larsen, red., og mag.art. i idéhistorie og religionshistorie;  - Eva Bjørnbøl, forskningsbibliotekar, Cairo;  - Jannie Fursund, cand.jur., lektor;  - Karine Smidth, journalist;  - Raymond Bildstedfelt, tidl. informationschef, DI;  - Sidney Måge, fuldm., tidl. Forsvarsministeriet;  - Erling Haagensen, forfatter og filmsinstruktør;  - Bodil Eeg Neumann, tekn. og korr.;  - Asmus Koefoed, Bach.Phys.;  - Marianne Illum, korr.;  - Evan Bogan, forlægger;  - staben på Det Kgl. Bibliotek og Universitetsbibliotekets 2. afd.;  - og for edb-programmer af Laurids Pedersen, Nysted, DK;  - astronomisk computer-beregning fra Jarl Hansen, Macro Systems Internet, Coín, Spanien.
          OvS.

Serien "Attentatet på Moses", bind 3:  - ABSTRACTS

Oversigt -  nogle synoptiske nøgler og ledetråde til "Den Forsvundne Tronarving. - Moses' Skjulte Krig før og under Exodus Genopdaget" :

          - Oldtidens tekster afspejler, at Moses som en udstødt egyptisk prins suverænt udnyttede Mellemøstens historiske spændingsfelt i vedholdende forsøg på at genvinde sin adkomst til faraotronen ...

Nøglebegreber og emner :  Moses' oprør,  israelitterne,  udvandringen fra Egypten,  farao Amenhotep II,  Joshua,  skysøjlen,  ildsøjlen,   forårsofferet,  Guldkalven,  de ti bud,  levitter,  ørkenvandringen,  det forjættede land,  Kanaan,  Jeriko,  astronomisk gåde,  kronologi,  Bibelen,  oldtidens historikere,  antropologi,  arkæologi,  alfabetets opfindelse,  Kadmos,  Sinai,   Jethro,  kulturhistorie,  religionshistorie,  Rabbinerskrifter,  Talmud,  Gamle Testamente,  de fem Mosebøger,   egyptologi,  Ove von Spaeth,  Philo,  Josefus,  Hatshepsut,  Theben,   bibelstudier,  Tuthmosis III,  Kadesh,  Petra.

* * *

I dette bind 3 i serien om den historiske Moses afdækkes det, hvordan den revolutionerende genopdagelse af Moses' tronfølgerstrid viser helt uventede, nye sider af hans dramatiske rolle i Egyptens og hebræerne/israelitternes historie.
          Der er mange huller i den bibelske beretning om Moses. Han træder ind i historien, forsvinder ud igen, - for så at vende tilbage for at genindtage sin hovedrolle i den israelitiske exodus-historie. Mønstret gentager sig flere gange, og Mosebøgerne ofrer ikke megen opmærksomhed på disse "stille år". Det er nu blevet muligt at løfte sløret ...
. . .
          Moses var ved et kup blevet afskåret fra at overtage Egyptens trone, en position han ifølge gamle jødiske tekster, rabbinerskrifterne, var anerkendt og uddannet til som faraoprins. Af en række utraditionelle kilder vil fremgå, at Moses derefter i lang tid fra sit eksil dygtigt intrigerede politisk for at generobre sin adkomst til tronen.
          Disse efterfølgende, udstrakte aktioner, "den glemte fejde", afdækkes nu og viser, at den forsvundne tronarving Moses' dramatiske rolle i Egypten og dets nabolande medførte forandring i hele det gamle Mellemøsten - en uventet baggrund, der kan ændre synet på vores tidlige historie.
          Sluttelig iværksatte han ved hjælp af hebræisk-israelitiske indvandrerarbejdere et afgørende oprør i Egypten i 1400-tallet f.Kr. Moses' vovelige aktion var her forgæves - og først derefter søgte israelitterne andet land.
          Hidtil upåagtede informationer i de ældste overleveringer om Moses afslører en enestående sammenhæng i kildemateriale og datering, f.eks. også i forbindelse med optegnelser af sjældne astronomiske fænomener. Arkæologiske fund belyser oldtidsskrifternes data fra 1400 f.Kr., der også synes at kunne vise sporene af Moses' genialt valgte beskyttelsessteder, hvor exodus-folket gennem mange år har kunnet gemme sig i ørkenen.
          Umiddelbart er det interessant at gennem bogen at opleve, hvorledes en skyggeagtig skikkelse fra det Gamle Testamente forvandler sig til et menneske af kød og blod og træder frem som en af verdenshistoriens helt store skikkelser.
. . .
          Mens overleveringen om Moses' skinhenrettelse tidligt blev udelukket fra Bibelens Moses-beretning, er den stadig bevaret i de gamle Rabbinerskrifter - og det var dog denne stærkt indgribende begivenhed, der havde medført, at han selv lige akkurat overlevede, mens hele hans officielle identitet i Egypten blev udslettet.
          Denne i samtiden af modstanderne grundigt udførte rituelle fjernelse af Moses' spor i Egypten har især bidraget til, at der senere then opstod vidtløftige teorier om ham. Via bogens omhyggeligt analyserede materiale bliver det lysende klart, hvordan også sådanne tilsyneladende manglende informationer om Moses har fået mange af nutidens forskere til slet ikke at tillægge ham nogen betydning som historisk person. Således hævder de pågældende - i øvrigt kun ud fra antagelser og helt uden videnskabelige beviser - at han kun er en myte og et litterært produkt.
          Det bliver stærkt tydeligt, som bogen netop viser det, hvordan en større erkendelse af "den egyptiske faktor"s markante tilstedeværelse bag hans liv og hele virke ville have givet Moses-opfattelsen bedre helhedslinjer at følge. For virkelig at forstå historien bedre, skal Moses på alle måder - som bogen netop baner vejen for - ses gennemgribende i den originale egyptiske sammenhæng. Men dette er stadig stærkt underbelyst i nutidig forskning.
          Med det nyorienterende materiale i "Den Forsvundne Tronarving" er det nu blevet afdækket, at ved tiden omkring Moses' langvarige eksil og hans senere  udvandring sammen med israelitterne fra Egypten (ca. 1455 f.Kr., en tidsregning også baseret på data fra oldtidens forfattere), var dette det endelige resultat af, at han ved et forudgående kup var blevet afskåret fra at overtage Egyptens trone. Og det var fra sit beskyttede eksil i Nubien og siden hen Sinai, at han var i stand til - i meget lang tid og over lange afstande - at få succes med at intrigere politisk for at genvinde sin tabte position.
. . .
          Moses kom vidt omkring i den periode. Hans person kan være hovednøglen til nogle hidtil uforståelige detaljer i de overleverede beretninger om de krige, som i de år holdt den egyptiske hær i ånde skiftevis ved rigets nord- og sydgrænse - utrolige oplysninger kommer nu for dagen.
          Idet hændelserne fra Moses' skjulte år fremdrages, åbnes for et medrivende forløb. Undervejs stiftes bekendtskab med:  1)  hans politiske alliancer, som han fra sit eksil styrer for at angribe Tuthmosis III;  2)  Moses' militært set yderst professionelle afledningsmanøvrer til under udvandringen at vildlede de forfølgende egyptiske tropper;  3)  hans hemmelige baser;  4)  hans vidtspændende kommunikationssystem;  5)  hans fortvivlede situation i ørkenen, og de undertiden problematiske forhold til israelitterne.
          Denne lovende faraoprins, der med sine i oldtiden vidtberømmede, utrolige talenter kunne være blevet en af Egyptens betydeligste herskere - hvordan kunne alt dette fortabes i en sådan grad, at endog omtale af de fleste af disse forhold forsvandt i det senere bibelske eftermæle?
. . .
          Dertil foreligger der nu flere uafhængige astronomisk verificerbare checkpoints for Moses-tiden - bl.a. ved udvandringen fra Egypten og invasionen i Kanaan:
          a)  Israelitternes udvandring skete - ifølge oldtidens jødisk-romerske historiker Josefus - i "Moses' 80. år", dvs. Moses var 79 år gammel. Ved disse 79 år efter Moses' fødsel i 1534 f.Kr. skete israelitternes udvandring fra Egypten i året 1455 f.Kr. Datoen for denne første påske kan beregnes astronomisk:  Den første påske er i Bibelen bestemt ud fra den første fuldmåne i den første forårsmåned, dvs. første fuldmåne efter forårsjævndøgn; denne fuldmånes kulmination skete endda i selve forårsjævndøgnet (21. marts, ifølge nutidig kalenderstil).
          b)  Joshuas slag ved Gibeon, hvor "... Solen stod stille ..." ("Joshuas Bog", 10;12-13) i israelitternes invasionsår 1415 f.Kr. (39-40 år efter indledningen af exodus), omtales at være foregået under særligt himmelfænomen! I det foreliggende bind 3 er dette omhyggeligt analyseret, og det afslærer en sjælden form for total måneformørkelse, "Cleomedes' fænomen", den 25. juni ved solnedgang.
          c)  Både den britiske arkæolog John Garstang's udgravning af Jerikos ruiner og senere hans kollega John J. Bimson's videnskabelige undersøgelser med kemiske analyser af den fundne keramik bekræfter til fulde denne datering omkring begyndelsen af 1400-tallet f.Kr.
          Også disse på alle måder logiske sammenhænge, er gennemført dokumenteret i detaljer overalt i præsentationen af dem - og kommer med denne bog for første gang til offentlighedens kendskab.
. . .
          Som ikke før set i historiefremstilling medinddrages i den større helhed de politisk indgribende mysteriekulter og de religiøst-magiske forhold.
          Allerede ved datidens indstilling synes der i forbindelse med egypternes magiske forbandelse til at "opløse" Moses og fordømme hans virke, at være opstået den kendte selvopfyldende effekt, så forbandelsen blev som en virkelighed for dem, der fæstnede lid til den. Dette har givetvis selv hos modstandere af Egyptens nye hersker (Tuthmosis III) kunnet påvirke disse til at undgå engagement i, eller direkte støtte til, Moses' aspirationer.
          Således forgæves fortsatte Moses i årevis fra eksilet sit oprør imod Tuthmosis III og dennes efterfølger Amenhotep II. Heri afsløres en spændende, ny side af oldtidshistorien - men hvor til sidst, trods Moses' imponerende dygtighed, det overraskende resultat af alle de udmarvende anstrengelser og kampe blev meget mere anderledes, end nogen ville have forventet ...

* * *

- Mere om indholdet: Informative nøglepunkter om dette bind 3 af serien "Attentatet på Moses".

- Mere fra bind 3:  En del fund og konklusioner i bogen også præsenteret via krimiroman

- Mere om indholdet i bind 3:  Arkæologiske fund der passer med bibelske udsagn

- Credentials, - om forfatteren findes der erklæringer fra en række videnskabelige eksperter og fagfolk på bl.a. disse sider:  authordata-4: Reflekterende kommentarer - og  Zenith IC Project.

* * *