"Har man hang til sensationsprægede røverhistorier..." ? Således begynder Anders Klostergaard Petersen i Kristeligt Dagblad 2/10 sin anmeldelse af min bog "Den Forsvundne Tronarving" (C.A. Reitzels forlag), det tredje bind ud af fem i værket om MOSES. Bogens forfatter vil imidlertid hævde, at udsagnet siger mere om anmelderen end om bogen.
          For det første udmærker anmeldelsen sig ved en ejendommelig mangel på dokumentation for dens påstande. Selv en anmelder som Petersen bør ikke kunne unddrage sig den gamle, stadig gældende forholdsregel, at ikke blot en forfatter, men også en anmelder skal stå til ansvar for det, han skriver. For det andet er værkets egen omfattende dokumentation og grundighed, og selve nytænkningen affødt af det nyorienterende materiale, blevet fremhævet af en række af velrenommerede og fagvidenskabelige forskere i forskellige sammenhænge.
          Man kan så spørge, hvorfor Petersen reagerer som han gør. En forklaring kunne være, at bogen afviger fra en udbredt opfattelse af Moses-skikkelsen inden for visse skoler i bibelforskningen. En anden og supplerende forklaring kunne være, at bogen ligger uden for Petersens kompetenceområde (Nye Testamente). Har den unge anmelder brugt f.eks. mere end 20 år af sit liv på at studere emnet?
          Der er ingen vej uden om: Skal der tages stilling på et forsvarligt grundlag, må man selv have studeret i hvert fald vægtige dele af de i hundredvis af primære, ofte mindre kendte kilder, som lægges frem i bogen, såvel som have sat sig ind i væsentlige områder af den enorme sekundærlitteratur. Andet er studentikost pjat.

Ove von Spaeth

Anders Klostergaard Petersen svarer:
En anmelder skal tage skribenten alvorligt. Det har jeg gjort i min anmeldelse af Ove von Spaeth. En skribent skal tage en anmelder alvorligt. Det sker ikke, når skribenten koncentrerer sin opmærksomhed om anmelderens person og baggrund. Min kritik af von Spaeths bog var af kildekritisk natur. Denne kritik står uanfægtet.

Anders Klostergaard Petersen, - Kristeligt Dagblad, (12.10.2001, s.8)

(Indlægget er tilgængeligt normalt i biblioteks- og avisarkiver - de suppleres legalt af nærværende ikke-kommercielle web-site's gengivelse fra den offentlige debat).

Til anmeldelsen den 2. oktober af min bog om den historiske Moses, "Den Forsvundne Tronfølger", efterlyste jeg i min kommentar herom den 12. oktober: dokumentation, ansvar, seriøsitet og legitim videnskabelighed bag anmelderens, Anders Klostergaard Petersens, generaliserende og misvisende postulater.
          Petersen hævder i sit forsvarsforsøg (i Kr.Dagbl. samme 12. oktober) hertil, at jeg koncentrerer opmærksomheden om hans "person". Dette er ikke sandt. Faktum er, at jeg tillod mig at påpege hans konkrete mangel på fremlæggelse af dokumentation i anmeldelsen og endvidere, netop på baggrund af hans ejendommelige tekst, og hertil at spørge til hans forskningserfaring inden for det pågældende fagområde. Dokumentation (også f.eks. for kildekritik) og forskningserfaring mangler Petersen med sit gensvar, bemærk venligst, endnu at demonstrere.
          Er han ikke i stand til det, burde han i ærlighedens navn trække sin "anmeldelse" tilbage.

Ove von Spaeth


Efterskrift: Ovenstående svar blev pr. 23/10 af redaktionen afvist optagelse i Kristeligt Dagblad.

Ny standard for anmeldelser? Anders Klostergaard Petersen (AKP) anmeldte den 2. oktober (og efterhæng den 12. oktober) af Ove von Spaeths bog om Moses: "Den Forsvundne Tronfølger". 
          Havde jeg ikke selv studeret bogen og fulgt dens kilders faktisk fine sammenhæng, ville jeg være ladt slemt i stikken af anmelderens udsagn: "Med Bibelen i den ene hånd, astronomi, arkæologi og allehånde antikke tekster i den anden kan der argumenteres for alt...".
          Skal overfladiskheder nu være standard for anmeldelser i Kristeligt Dagblad? - Hellere ordentlig information om jeg må be'. Selv for mig som ikke-ekspert er f.eks. den astronomiske datering interessant, når den kan ramme historiske tidspunkter. Kan man nu glemme alt om astronomiens eksakthed og om videnskabelige eksperter, der har støttet bogens undersøgelse af Moses, og så blot følge AKPs ligegyldighed? Jeg synes ikke en anmelder i den grad kan svigte os læsere!

S. Måge, Strandvejen 375, B2, 2950 Vedbæk

(Med S. Måges skriftlige tilladelse pr. 5.11.2001 at OvS. frit kan bruge denne tekst)

Uddrag fra Niels Aarups web-site: Ang. korrespondance (e-mail) med Kristeligt Dagblad:

          "Jeg synes, at forfatteren til det værk (Den Forsvundne Tronfølger), som jeg har lavet en anmeldelse af, bliver behandlet uforskammet. Kunne man ikke give ham lidt oprejsning? Det er faktisk spændende læsning."  (24/5-02)
-
          "Tak for det tilsendte, som vi desværre ikke kan gøre brug af. Vi har anmeldt Ove von Spaeths bøger i forbindelse med deres udgivelse."  (24/5-02)
-
          "Jo, jeg har set "anmeldelsen" 2/10-2001. Den er så nedladende og arrogant, at der kunne trænges til en modvægt. En sag kan ses fra flere sider. Well. Det er tilsyneladende redaktionens holdning, at læserne kun bør kende den ene. Det må vi jo så bøje os for. Nogle folk tåler ikke kritik, og her er kritikere nok de mest ømskindede. Mit indlæg var faktisk mere ment som en kritik af kritikken end som en egentlig anmeldelse. Mit virkelige anliggende var udtrykt i den ledsagende mail."  (25/5-02)

Niels Aarup, pastor, - http://home19.inet.tele.dk/utterslev/sider/moses.htm  - (24.-25.maj 2002)

Hvis man siger "Bibelen", så er der måske især to navne, som hos de fleste mennesker ligger forrest i bevidstheden, nemlig Moses og Jesus. Moses "er" - især via den så berømte "moselov" - især indbegrebet af Det Gamle Testamente (selvom mange andre burde nævnes), og Jesus personificerer Det Nye Testamente.
          Netop i forbindelse med Moses, en umådelig stærk arketype og kulturel skikkelse i den vestlige verdens bevidsthed, har Ove von Spaeth foretaget et forskningsarbejde, som må siges at være i verdensklasse. Hans bøger berører en lang række spørgsmål af højst uortodoks art, eksempelvis om esoterisk-religiøs indsigt i Egypten.

          Med en sjælden synteseskabende evne formår Ove von Spaeth, gennem detaljeret indsigt i en række tværfaglige discipliner, at påvise sammenhænge, som etablerer et nyt helhedsbillede af Moses.
          Med grundigt afsæt i eksisterende kendsgerninger "skriver han historien om" og udvider markant perspektivet omkring optakten til den religion og kulturimpuls, som vi er gennemgribende formet af på vore breddegrader. Der er tale om en kærkommen og tiltrængt fornyelse af vores syn på centrale impulser omkring vores europæiske kulturvugge.

          Det kan i den forbindelse forbløffe at flere kritikere har reageret så voldsomt, uden at kunne frembringe en vægtig argumentation. Man får den tanke, at der er tale om "hellige køer", som ganske enkelt ikke ønskes omtalt eller berørt. Måske ovenikøbet forstærket af den kendsgerning at Ove von Spaeth er autodidakt forsker, og derfor ikke passer ind i den anerkendte fagelites rækker.
          Udfra at se hvad en ny forsker undertiden må stå model til, kan jeg ærligt forbløffes over, at vi ikke er kommet videre her i det 21. århundrede. Og her kan jeg kun sige, at Moses-bogseriens forfatter ved sin facon præcis handler, som en forsker bør gøre. For Ove von Spaeth svarer i øvrigt venligt på kritik med saglige og underbyggede kommentarer, som insisterer på og appellerer til dokumenterbart mod- og medspil, i stedet for at fremme uproduktive emotionelle udladninger.

          Uanset reaktioner fra visse af forskerelitens repræsentanter, som måske indtil videre kan forsøge at spærre for opdagelsernes afprøvning og for at give faglige udfordringer til at gå nye veje, vil Ove von Spaeths værker om Moses uden tvivl have tiden med sig. Hvad enlige svaler prøver idag, giver som bekendt mange andre modet senere hen.

Søren Hauge, cand.mag. i idéhistorie og filosofi, underviser og forfatter, -
Holme Byvej 43, 8270 Højbjerg  -  (13.mar.2002)

(Med skriftlig tilladelse pr. 24.apr.2002 fra Søren Hauge til fri brug for OvS.)

Fra begyndelsen søger Moses-seriens interessant argumenterende forfatter, Ove von Spaeth, ved en bl.a. astronomisk begrundet nyplacering af kronologien at vise, at Moses, den jødiske monoteismes grundlægger, ikke, som ofte antaget, er en mytisk figur. Men derimod, at han var en historisk person af kød og blod og på et tidspunkt en centralt placeret skikkelse inden for den ægyptiske historie.
          Von Spaeth lægger et endda smukt og spændende puslespil. Men kritikere har fundet det mistænkeligt, at brikkerne for en gangs skyld synes at falde virkelig nydeligt på plads - den logisk enkle løsning kan simpelthen ikke tillades at eksistere. Flere teologisk orienterede anmeldere ses her benytte helt irrelevante argumenter i deres iver for at opfinde et grundlag for tilsværte forfatterens fremlagte forskning.
          Heri er der ikke noget nyt, heller i dette at respekten for facts burde være større, ikke mindst hos akademikere.

          I den længere række af anmeldelser af bøgerne har mange positivt indstillede anmeldere trods deres klart udtrykte glæde ved bøgerne ofte (dog ikke altid) endt med at erklære sig uden tungtvejende autoritet på flere områder og her dækket sig ind med en modificering bag rosen, at "for en ikke-fagmand ser von Spaeths argumentation i hvert fald overbevisende og imponerende ud".
          På den baggrund er det interessant, at præcis sådanne forbehold bestemt ikke præger de negative anmeldere, som, hvis de ikke påberåber sig egen autoritet, så andres.
          Vi står dermed i den pudsige situation, at de positivt indstillede anbefalere og anmeldere, hvoraf en stor del er hæderkronede kapaciteter på andre områder end netop teologi og i nogen grad ægyptologi, dog stiller sig faktisk beskedent tøvende. Mens de negativt indstillede, der påberåber sig faglig indsigt, enten som teologer eller ægyptologer, optræder som ethundrede procent sikre i deres sag.

Jurij Moskvitin, filosof, matematiker, forfatter, tidl. anmelder ved Politiken, - c/o Gomide, Rua Voluntarios da Patria 166, apt.1302, 22270-010 Rio de Janeiro, Botafogo, Brasil  -  (26.jul.2001)

(NOTE: ovenstående er fra en Moskvitin-artikel, der blev afvist optagelse i Kristeligt Dagblad samt Information. Er pr. 30.aug.2001 frigivet til OvS og moses-egypt.net).

It seems clear to me that you have some doubt about the accuracy of the Bible. If this is the case how would you describe so many people crossing the red sea? If you mentioned this on the web site I apologize for over looking it? - Thanks,

Daniel, - Brid102@aol.com  -  (2001 November 3rd)

::   OvS's reply.    There is no problem with the accuracy of the Bible on this point concerning plausible history. The text informing us about the 600,000 men joining the Exodus seems to have been misinterpreted.
          The figure 1000 = Hebrew: eleph (not aleph), which also literally means family relatives, e.g. according to an international authority as Semitic philologist G.E. Mendelhall, thus the original meaning of the information of the Bible is: about 600 great groups, i.e. battle-groups or clans. This would most probably mean that there were a few hundred persons in every tribe/clan, each with further divisions, i.e. smaller groups like "family-tents" (households). Altogether about 6,000 men, not more.
          According to one of the Rabbinical Writings - Targum I, p 475 - at the time of the Exodus, the persecuting pharaoh said: "The number of the Israelites is very low". Much more information, too, inside and outside the Bible supports this result. - Thanks for your interest,
          OvS.

          Den bok var en overraskelse. Jeg tror gerne at Moses ville bli selv Farao i Egypt. - Meget interessant er teksten om det ældste alfabet (s.183-190) og at lese hele boken.
          Jeg ønsker dig videre sucesser med ditt forskningsarbeid,

Gustav Teres SJ,  bibeleksegesist lic.art.,  &  astronom lic.scient.,
Oslo, Norge  -  &  -  Vatican Observatory, Castel Gandolfo  -  (5.nov.2001)

New Research on Moses:  Fascination research done by a Danish scholar into the historical Moses.
          While I may not necessarily concur with some of Ove von Spaeth's conclusions regarding the religion's aspects of Moses, I find his historical research into who Moses was to be fascinating and possible very accurate. In the very least, human flesh is put upon Moses by looking outside of biblical traditions to place him in a wide historical setting.

Ray L. Kaliss, www.thegenesisletters.com/Library.htm  -  (February 2002)

          "... (Kultur:) Ove von Spaeth - med en serie på fem bøger, hvor forfatteren på baggrund af historiske studier forsøger at skildre historien om Moses. Forfatteren påstår, at det er lykkedes ham at skrive et værk, hvor bl.a. kendskabet til Moses' status og tidsalder genetableres eller til tider nyfortolkes på baggrund af nyt materiale.  . . .
          Bind II og bind III findes også i - JPC's samling (der) er specielt rettet til studiebrug. JPC's formål er at informere om alle aspekter af jødedom - fra religion, kultur og historie til politik ...".

Jødisk Pædagogisk Center, København Ø - www.mosaiske.dk/jo/tema.htm  -  (nov.2001)

Først angående bind 2:
OvS' læserbrev:  "Jeg vil gerne kvittere for dr.theol. Jesper Høgenhavens udmærkede og oplysende anmeldelse 21.8.01 af min bog "Gåden om Faraos Datters Søn". Dog må det siges, at der blev redaktionelt vedføjet en ukorrekt og misledende overskrift: at bogen er "ikke udpræget velunderbygget". Anmelderen, skønt ofte uenig med bogen, har ikke skrevet ét ord om overskriftens påstand. - Bogen er opbygget med hundredvis af facts og kilder og er én stor kildesamling, og ingen kan være tjent med selv ikke-tilsigtede usande udsagn om underbygningen. Brevet bedes optaget/berigtiget til orientering for avisens læsere". (2.sept.2001)
-
Jyllands-Posten, boganmelder-redaktør Anders Raahauge svarer:  "Vi bringer ikke berigtigelser, indrykket af forfattere, der er utilfredse med overskrift og underrubrik." (10.sept.2001)
-
OvS. til Jyll-P.:  "Skønt man ofte i anmeldelser naturligt indlægger korrigerende kommentarer til en ros, bør kritikken vel kun fremhæves i overskriften, dersom den indtager både kvantitativt og kvalitativt en central plads i selve anmeldelsen." (10.sept.2001)
-
Jyll-P/Anders Raahauge:  "Nu har jeg spurgt (anmelderen Høgenhaven) om hvorvidt vendingen "ikke udpræget velunderbygget" var vildledende... - Så nu kan vi vist ikke koge mere suppe på denne klagesag." (25.sept.2001)
-
OvS.:  "Det må dog være muligt at tage problemet alvorligt. En anmelder kan være professionelt uenig også med en veldokumenteret tekst. Men han har ikke antydet dokumentationsmangel i sin originale overskrift: "Den egyptiske forbindelse". Du bekendtgjorde den overskrift til forlaget, men lavede selv en ny. Det resultat den pgl. dag i avisen er gældende - ligegyldigt hvad anmelder og redaktør post festum kan blive enige om." (1.okt.2001)
-
Angående bind 3:
OvS.:  "Ang. seneste bog "Den Forsvundne Tronarving", udsendt i efteråret: Jeg tillader mig at opfriske mindet om dens eksistens." (2.apr.2002)
-
Jyll-P/Anders Raahauge:  "Vi holder her og anmelder ikke flere af Moses-bøgerne. Jeg vil ikke stå model til flere insinuationer om at "en redaktør stikker hovedet sammen med sin anmelder" for at få hans falske opbakning til en angiveligt ondsindet og fordrejet underrubrik, der eklatant skulle modsige anmeldelsens indhold. Jeg skulle altså være først løgnagtig, dernæst manipulerende, anmelderen ryggesløs. Det orker vi ikke en gang til...". (3.apr.2002)
-
Efterskrift:
OvS:  Jeg har skriftligt (4.apr.2002) beklaget til redaktør Raahauge det uhensigtsmæssige, at han lader mine ords konkrete betydning blive omlagt til en så ændret forståelse. Og til trods for redaktøren for egen regning direkte opfinder, at anmelderen er blevet kritiseret af mig, har jeg et udmærket forhold til den pgl. (dr.theol. Jesper Høgenhaven), som venligt har tilladt mig at bringe hans tekst på bogseriens web-site.
          Derimod redaktøren selv har aldrig ønsket at svare det imødekommende brev eller i det mindste tage ansvar for sine mindre redelige udsagn. Disse udgør en mildest talt eksotisk diskurs - så temmelig fremmed for mit forskningsarbejde, hvor det gælder om at forholde sig til konkrete facts og eksakte data.
          At forfattere får optaget læserbreve, der anfægter anmeldelser (idet uenighed netop ikke er nogen forbrydelse, men et incitament for forskningen), er ellers almindeligt accepteret. Men i dette tilfælde er tilmed Medieansvarslovens paragraffer 36-40 om retten til - og betingelser for - genmæle blevet krænket. Der kan fra e-mails, der alle er bevaret hos undertegnede og i Jyll-P's digitale arkiv, nøjagtigt dokumenteres alt det, der i redaktørens unødigt følelsesladede gengivelse mangler for at være i overensstemmelse med virkelighedens verden.
          At en litteraturredaktør almægtigt sørger for, at korrigerende læserbreve vil blive afvist, og især demonstrerer ikke at kunne læse indenad, samt iværksætter(at dømme efter eget udsagn) censur i landets største avis mod også fremtidige anmeldelser af Moses-seriens bøger - og herefter forsøger at begrunde det med uvedkommende private årsager (jf. hans traumatiserede gengivelser af sine modtagne meddelelser, hvori han åbenlyst har ændret) - er yderligere uforståeligt i forhold til ansvaret over for læserne.

OvS.

Jeg er i gang med studier af din uhyre interessante bog ''Den Forsvundne Tronarving'', og ved min side ligger Bibelen, hvor jeg så har studeret din viden. Til nu passer alt til punkt og prikke (Bravo) hvor er det et flot arbejde. Det kan kun skabe respekt for din store ekspertise på området. Jeg vil begærligt sluge resten af din bog og din viden ord for ord. Det er utrolig spændende læsning for mig både som frimurer og som journalist.

Hans Baron Anckarstjerna, historiker, journ., red., - SweDano Journal, - baron@journalist.dk & www.swedano.dk  -  (8.maj 2002)

(Med Hans Anckarstjernas skriftlige tilladelse pr. 10.5.2002 for OvS. til fri brug af teksten)

Ægypterne under Ramses d.2. og Hittitterne udkæmper en stribe slag (herunder Kadesh) om handelsruterne i det østlige Middelhav ...
          Ifølge hidtidige historikere var det her, at Moses forlod Ægypten med sin tro på en og kun en gud. Danskeren von Spaeth, der er i gang med at udgive 5 bøger herom, argumenterer dog seriøst for at begivenheden ligger tidligere og at samme Moses egentlig er en ægyptisk prins, der tabte en magtkamp.
          Under alle omstændigheder en begivenhed, der har påvirket næsten alt de seneste 3.300 år både i Europa og Mellemøsten. Tankevækkende.

Asger B. Clausen, - Consim, http://mola.homepage.dk/consim/artikler/chariotlords.html  -  konflikspil-information  -  (9.sep.2002)

Can you please tell me the period in which Moses lived, according to the Gregorian Calendar.

Pam, ATPWA, pam.p@atpwa.com  -  (14.Mar.2003)

::   OvS's reply.    Calculations objectively performed by modern astronomical methods and based on data in the ancient text, can show that Moses was born February 8, 1534 BC. And that he died just before Easter, 1415 BC. All numbers here being transposed into Gregorian calendar style.
          NOTE: The Gregorian calendar includes new-years at January 1, a costum starting only 250-400 years ago (replacing old-style new-year at March 21); - and in my research the years are counted accordingly to normal tradition by historians: without "year 0" (contrary to an astronomical year-counting which includes a year zero, resulting e.g. the astronomival counted year 1534 BC to be 1533 BC).
          OvS.

(Forudgående påstande i diskussionen:)
> Det er en kendsgerning at Jeriko ikke blev indtaget af israelitterne ved afslutningen af deres 40 årige vandring i ørkenenen på det tidspunkt den historisk-kritiske liberalteolog siger at begivenheden skulle have fundet sted.
> Liberalteologien siger netop, at disse ting *ikke* er fundet sted.
> Det er en kendsgerning at Moses ikke kan have haft den rolle i Egypten som Bibelen postulerer på det tidspunkt den historisk-kritiske liberalteolog siger at begivenheden skulle have fundet sted. Men placeres begivenheden på det tidspunkt der passer med de bibelske tidsangivelser, da er det en kendsgerning at det godt kunne have fundet sted på det tidspunkt.
> Der er rigtig mange af de historiske begivenheder der er nævnt i Bibelen, der er lige så godt bevidnet som historiske begivenheder fra andre kilder fra samme periode.
(( Skriv en opfølgning til denne besked ))

(Fra: "Besked-16 i tråden":)
Hvad angår debatten:

1.       - er biblens beskrivelse af begivenheder i den pågældende periode i rimelig overensstemmelse med begivenheder der kan verificeres at moderne historikere og er der andre historiske kilder der fortæller en anden historie om Jerikos fald.
          Mig bekendt er der på disse områder ikke grund til at betvivle biblens beretning i dens hovedtræk. At beretningen er farvet, er nok en anden sag.

2.       Arkæologerne har mig bekendt endnu ikke fået ordentlig styr på kronologien for den pågældende periode og en afvigelse på et par hundrede år har ikke været ualmindeligt alt efter hvilken kronologisk skole man tilhører, og hvilke fund man tilfældigvis gør.
          Forskernes resultater bekræfter ikke biblen, men jeg tvivler på at ret mange af dem ville påstå, at biblens beretning dermed er modbevist.

          Ove von Spaeths bøger om Moses og dermed denne epoke er spændende læsning, og selv de nok på nogen punkter kommer langt fra 'sandheden' illustrerer de bedre end noget andet forskellige historikeres meget usikre opfattelse af perioden.

Torup Bachmann, - Newsgroup, dk.livssyn.kristendom, Besked 16 i tråden  - Emne: Umuligheder og lign. i den kristne tro  -  (9.jan.2003)  02:16

Concerning Moses, Your new theory: Thank you for your research initiative to determine his time line. Your theory is very interesting and you are a very knowledgeable man.

Moses Tenne, Houston - mtenne@mail.esc4.com  -  (5 June 2002)

... Læst bøgerne af Ove von Spaeth? jeg har hørt at de skulle være spændende, men har ikke fået taget mig sammen til at investere i nogen af dem.
          Jørgen Koefoed, - fnyx@hotmail.com  -  (13.05.02)

-
          ... Evt. kunne man også læse et par anmeldelser. - Venlig hilsen,
          Rasmus Underbjerg Pinnerup, - obbes@post1.tele.dk - (endvidere: Religionsvidenskabelig Forening, Aarhus)  -  (13.05.02)

-
          Ud fra hvad jeg har læst er han en glad amatør der er forsvundet ud ad en tangent, men heller ikke jeg har fået taget mig sammen, hverken til at læse eller købe bøgerne, så lyt ikke til mig.
Prøv at tjekke hans hjemmeside ud:  http://www.moses-egypt.net
          Peter Westh, - pwesth@worldonline.dk - (og: Institut for Religionshistorie, KU)  -  (23.05.02)

-
          Hans officielle rapport, (ikke bøgerne) om tidsbestemmelse af Moses' fødsel, virkede ellers meget troværdig. Det ser ud som om han med bøgerne har forsøgt sig med at gøre sine data mere læseligt for os almindelige dødelige. - Tak for linket ...
          Jørgen Koefoed, - fnyx@hotmail.com  -  (28.05.02)

-
          Læs dem! De giver en løsningsmodel som er utraditionel og sikkert ikke holdbar i alle detaljer, men med tanke på den uenighed der er blandt forskellige historiske skoler om årstal og tolkninger, så bør han ikke afvises blot fordi han er utraditionel og ikke passer med ens vanetænkning og skolelærdom. Jeg venter i al fald spændt på de kommende bind.
          Vagn Torup, - vagntorup@get2net.dk  -  (17.06.2002)

Tillad mig her at meddele, at jeg føler mig heldig over at have haft lejlighed til at læse den nye bog om Moses, bind 3. Og hvilken bog. Jeg er atter dybt imponeret over denne bogserie. Og jeg mener, at bogen står som den stærkeste indtil nu, selvom de to andre endda netop også er i top.
          Hvilken bog af viden, der her er skrevet, men hvordan har forfatteren dog fået læst al den litteratur og samlet alle de oplysninger? Bogens forfatter viser en evne til velskrivende, velformuleret og helt naturligt, hele tiden at opdatere læserne i det svære stof, uden at det virker irriterende gentagende - er formidabelt. Den er et mesterværk - og den fortjener stor udbredelse.
          Jeg har nydt hvert minut af den bog, hvornår kommer den næste - altså Den Hemmelige Religion? Jeg måtte bare sende min hyldest efter at have læst bogen færdig - og ønske tillykke med den. - Mange venlige hilsner,

Gorm Eriksen, Jægersborgvej 50, 2800 Lyngby - www.gormeriksen.dk  -  (23.11.2001)

(Med Gorm Eriksens tilladelse pr. 1.12.2001 til fri brug for OvS.)

::   Svar fra OvS.    Også de sidste to af Moses-bogseriens i alt fem bind tager en del tid at færdiggøre, men udgivelserne er planlagt med én om året.
          OvS.

Som det åbenbart ikke er ualmindeligt hos flere andre læsere af Moses-bogserien, læser også jeg disse værker flere gange, bl.a. fordi jeg har opdaget, at der ved hver ny gennemlæsning yderligere afgives betragtelige oplysninger og forståelse.
          I sandhed overvældende, fordi dine bøger bugner af spændende historier, en overflod af godt stof. Jeg glæder mig uendelig meget over indholdet og samtidig over et fortælletalent ud over det sædvanlige. Jeg er ganske enkelt dybt imponeret.
          Jeg begyndte snart - som jeg vist tidligere har berettet - at bruge viden fra bøgerne som basis for dele af min omrejsende foredragsvirksomhed. Og på det seneste realiseres, at denne viden også indgår som kernen i nogle specielt arrangerede Egyptens-rejser inden for min øvrige rejsevirksomhed til dette vidunderlige land med dets rigt opløftende fortidskultur. Med andre ord - på sporet af Moses i Egypten.

          Det kan her resumeres, at min baggrund som rejse- og kursusleder er bl.a., at jeg har i årtier gennemgået de ældre religioners historie, bl.a. herunder studeret den esoteriske lære, og har utallige gange rejst i Egypten, hvor jeg har boet i en længere periode for at studere den gamle kultur på baggrund af disse gamle lærdomme.
          For deltagere kræves der ingen forudsætninger ud over lysten til at opleve det gamle Egyptens storhed og mystik i et nyt lys. Moses-seriens bøger er naturligvis anbefalet blandt den centrale litteratur i en forberedende læsning før afrejsen, når vi realiserer projektet.

Erik Ansvang, foredragsholder, forfatter, rejseleder og -arrangør
Sankt Knudsvej 39, 1903 Frederiksberg C
www.egyptenrejser.dk  -  aton@egyptenrejser.dk  -  (& www.visdomsnettet.dk)  -  (19.2.2002)

(Med Erik Ansvangs tilladelse pr. 22.2.2002 til fri brug for OvS.)

I did some reading on monotheism and traced it back to Akhenaten. As I reasoned my way through the possible logic of events I arrived at the following:
          Akhenaten uproots the old pantheon and builds a new city to honor his new god; - Akhenaten dies, the old pantheon is resurrected only to be toppled by Tutankhamen; - Tutankamen is killed and with him the god of Akhenaten; - the god goes underground and is memorialized by a few worshipers who, like the Christians later, keep the flame alive for the time intervening between Tutankamen and Ramses; - Moses comes in contact with the monotheists and the new god enters his mind; - later in Sinai that god, who has matured over the intervening centuries, gives Moses a moral and ethical creed that will give the Jews an ascendency over the other desert tribes.
          Would you please comment on this continuum.

Jon Horton, writer - jonhorton1@earthlink.net  - (17.Nov.2002).

::   OvS's reply.    Prior to 300 BC, hardly no such thing as pure monotheism existed. Even in the Bible, Jahweh mentions himself being supreme to other gods. Already, prior to the time of the great pyramids, i.e. before 2,500 BC, the ancient Egyptians had only one creator god, and other gods were his offspring and "assistants".
           Akhenaton did recognize other gods also, but he attacked them in order to attack their priesthoods. He made Aten his chosen god to be supreme (but not "mono"), partly for political reasons.
           Moses lived almost 200 years earlier than Akhenaten (which fits Egyptological and archaeological indications, in contrary to any time later) and, thus, he could not be inspired by this religious king. Furthermore, in several parts their theologies differ very much.
            Finally, it was not about the Jews but the Israelites. The Jews were just one tribe among several. Together with the proselytes (from other nations and peoples), who were allowed to join the exodus, the result was this: Of the whole group, the Jews were only approx. 13 percent, according to concrete information by the countings listed in the Bible. And they arrived after having stayed in Egypt during four generations - i.e. no desert tribe culture, and also their legislation in many detail confirms this impression.
          OvS.

Efter nu at have læst flere af bøgerne om Moses har jeg bemærket mig, at de på særlige punkter måske kan siges at udvide historiebegrebet med en række magiske og spirituelle forhold. Det, der har fanget min interesse, er de gamle kongers og generalers anvendelse af magi, der i bøgerne indgår på lige fod med de øvrige historiske hændelser. Vi får her belyst nogle mere dunkle sider i oldtidens historie.
          I forbindelse med omtalen af Moses' baggrund har jeg med interesse fulgt bl.a. det gamle Egyptens mysteriespil, "frimurer-ritualer", rituel healing, magi og særlige ideer bag religiøs kongemagt. Og videre om orakler, guddommelig undfangelse, stjernelære og kosmologi. Det har givet en relevans, som, efter her at have læst om det, kan synes at have manglet hidtil, når man orienteres om den tids historie.
          I dag, hvor man kan tale mere åbent om nye "indsigter", fornemmer mange, at der også vækkes noget af den gamle viden til live igen - måske til en slags "bevidstgørelse" her i vort 21. århundrede. Det ligger derfor ikke fjernt at spørge, om ikke netop nogle af disse ting kan have bidraget ved tilskyndelsen til at skrive disse bøger?

J. Casper Andersen, Valby Langgade 6, 2500 Valby  -  (14.apr.2002)

(Med J.C. Andersens skriftlige tilladelse pr. 16.4.2002 til fri brug for OvS.)

::   Svar fra OvS.    Moses' og Egyptens historie kan næppe forstås i større perspektiv, hvis de omtalte elementer bliver udeladt. Den egyptiske traditions arv af spirituel viden har også Moses uundgåeligt været oplært i. Der var tale om en kultur, som bl.a. fandt udtryk gennem en spirituel arkitektur og kunst, der overgår alt, hvad vi kender fra nogen civilisation. Mange lader sig påvirke ved mødet med den, endda så mange tusinde år efter.

          Flere hidtidige anmeldelser af bøgerne kunne evt. give indtryk af, at der mest er tale om historie og religionshistorie, idet det materiale, bøgerne fremlægger, er reelt ovenud spændende i sig selv. Men i dybden bliver det yderligere klart, at den tids mennesker ofte fremstår som generelt bevidste inden for emner som f.eks.: Samspillet mellem himmelske og jordiske kræfter. Ånd, sjæl, kosmos, liv og vitalkraft indbygget i læren om stjerneverdenen såvel som i læren om forskellige naturkræfter på Jorden.
          Her opererede de pågældende med en opfattelse om et multipla af dimensioner på psykisk plan. Og nu i vor egen tid kan ses en særlig tendens, hvor sådanne former for viden efterhånden når længere ud end blot hos de indforståede:
          - En anmelder skrev om sit indtryk af bøgerne: "Moses var født til at være farao i det dengang mægtige Egypten, indviet i den gamle esoteriske visdom og intelligensmæssigt stående langt over sine samtidige. Han var tydeligvis en højtudviklet sjæl, der kunne føre menneskene et skridt videre i udviklingen".

          Og som en anden af anmeldelserne fremførte: "I øvrigt giver Ove von Spaeths værker om Moses nye og spændende indfaldsvinkler til old-egyptisk mysteriekult og relevante indvielsesritualer - og bidrager til forståelsen for det særlige spirituelle præg i arkitekturens og billedkunstens love og udformning".
          Historie rummer på det plan netop et betydningsfuldt ressource, der kan supplere traditionel forståelse.

OvS.

Via the Internet I read about your books and read the English version of Chapter 1 and 2. I wonder, whether there would be a similar résumé in English or German of succeeding books? I am sorry, but I am not able to read Danish, but I would even be willing to pay for a manuscript or a résumé of your researches in English. As an author of a biography about Martin Buber (Herder, Freiburg), the points you made are of high interest for me.
          If the above mentioned publications are not available in one of the two languages, would you be kind enough to answer the following questions in short:
          1.    If Moses was the son of pharaoh's daughter (the queen Hatshepsut), who was his father? How do you construct his connection with the Hebrews/Israelites?
          2.    What was the reason for the "assassination" you mention in chapter 1. Why could Hatshepsut not protect him?
          3.    Do you see any connection between Moses and Amenhotep IV (Iknaton)? Or to put the question in another way: Do you see the roots for Moses' monotheism in the sun cult(s) in Egypt?
          With kind regards and good wishes for your researches,

Hans-Christian Kirsch /(Frederik Hetmann), Westerwaldstr. 33 b, D-Limburg/Lahn, Germany, - Fax: 06431-28 39 89  -  (2 October 2002)

::   OvS's reply.   For the moment, unfortunately, no books are available in other languages. - Concerning the other questions:

          1)   In the hieros-gamos ritual Jethro (a relative to the royal family) was used as a stand in for the 12-year-old prince Tuthmosis (II). Jethro was then exiled. The Egyptian name Jethro (Iteru) is his religious title and means (God of) the Nile-river, and even in Hebrew it has the contextual meaning: flood or submerge.
          Moses (formerly high-ranking Egyptian prince) used the Hebrews (now being a mixed group, the Israelites) as his supporters in an Egyptian civil war, according to the Egyptian-Greek historian Manetho, ca. 280 BC.

          2)   There were ongoing plots against Hatshepsut when she became the ruling queen - and more so when she was crowned to be pharaoh. If her son, prince Moses, should became pharaoh one day, her status would then be the Queenmother, the most secure, high-ranking position at all for a woman at court.
          When she and her son would oppose the powerful priesthood, the latter wanted to destroy her position, a task beginning by destroying her son's position.
          Hebrew historians quoting the Rabbinical Writings - and the early Fathers of Church quoting Egyptian sources - all telling about a set up to get rid of Moses from the court. My books show and disclose important historical details from the Rabbinical Writings, placed in relation to modern Egyptian archaeology and epigraphical studies.

          3)   Even before the era of the pyramids, 2500 BC, the ancient Egyptians had a doctrine expressing "only one creator-god". This type of "monotheism" is also documented to have been known at the time of Amenhotep II who, actually, was "the evil pharaoh" mentioned in the Bible. 100-150 years later, Amenhotep IV (Akhenaten) may have been inspired by Moses' religious reform.
          Yet, in contrast to Moses' religion, the concept of the new religion of pharaoh Amenhotep IV contained e.g. a non-invisible god, and was also expressing a special political aim: to oppose the Amon-priests' organization.

OvS.

Det har været fornøjeligt, spændende, lærerigt og udfordrende at læse disse bøger.
          Jeg er meget betaget af den omhyggelighed og grundighed, hvormed de forskellige forhold bevises og belyses.
          Derfor venter jeg i spænding og med en hel del utålmodighed på, at de to sidste bind (4 og 5) bliver udgivet. Hvis jeg kunne få en dato, ville jeg blive meget glad. På forhånd tak,

Lene Ousted, lene.ousted@get2net.dk  -  (3.jan.2003)

(Med skriftlig tilladelse fra Lene Ousted, pr.3.1.2003, at OvS frit kan bruge teksten)

::   Svar fra OvS.   Det er et stort arbejde, og uberegnelige vanskeligheder og forsinkelser indtræffer, men som det ser ud p.t. (3.jan.2003): Bind 4 påregnes at udkomme i løbet af 2003(-2004). - Bind 5 er langt fremme og planlagt til at udkomme snarest efter.
          OvS.

By studying Moses the question came up: What was Moses taught as an adopted son of a pharaoh and, thus, what were his responsibilities in Egypt? Was it recorded?
          And what was the main reason why Moses did not build the Tabernacle himself? - Somebody have said he was a shepherd so he couldn't build. Others think he was able to do it, because in Egypt he was in charge of the building of the pyramids. - Could you help us out. Thanks,

Darlene Mason, Richmond, Virginia 23233, - queenofcamelotl@aol.com  -  (22.Apr.2003)

::   OvS's reply.    Being "child of the palace" - i.e. officially belonging to that certain group at pharaoh's court - Moses obligatorily has been educated by officials like "the teachers of the royal children" and "the chief of the royal hareem".
          And because "Pharaoh's Daughter" - exactly as the Bible's name of the princess who raised Moses - was a royal title for the crownprincesess only, Moses have soon assumed the duties of a crownprince. It was a custom for most Egyptian crownprinces to be a governor (and leading government contractor) of the Northern part of Egypt, Lower Egypt. And also the Bible indicates parts of this context, by telling that Moses was in charge of the working Hebrews in Egypt and that those groups were living in the Northern districts (Goshen).

          Later on, Moses constructed the Tabernacle. He gave his precise instructions in fine detail to be effectuated the colleagues as any leader would do. Besides, it was just a sensible thing to do because at that time he was more than 80 years old.

          Moses was never in charge of building the pyramids, which were constructed for more than 800 years before his time. - (Forget everything you may have seen in the movie "Prince of Egypt". Here they even used scaffolds of wood when building the pyramids - in spite of the fact that wood was too scarce in ancient Egypt and not normaly to be used for scaffolds. On numerous sites the archaeologists have found the real scaffolds made out of mud bricks, easy to produce and easy to pile or move).

OvS.

Internetnyt. Moses-bogseriens eget web site: www.moses-egypt.net - vi har været inde og kigge. Man bliver fuldstændig tabt for omverdenen, så mange spændende ting er der.

Anne Pedersen, red., Dansk Edgar Cayce Selskab, Medlemsinfo (8.årg. nr.1, s.6)  -  (feb.2003)

En lille observation, jeg snublede over i min læsning af dagens avis, som måske kan være til nytte: I Berlingskes artikel i dag (11/9/2006) fra serien "Angående Muhammed" bliver der i et afsnit beskrevet et besøg i Damaskus hos en af de førende muslimske historikere (Damaskus Universitet) Suheil Zakkar, at:
          "... Han er i gang med de sidste 3 bind af et 95 bind stort værk om korsfarertiden, og derefter har han planlagt en ti-binds værk om Jerusalems historie. På det runde bord lå et 1.100 år gammelst dokument, som omtalte St. Thomas og hans liv og de gnostiske skrifter."
          "Jeg har også fået fat i et andet dokument," sagde han og rodede i sine gemmer. "Sandsynligvis skal Moses skubbes 1.000 år længere tilbage i tiden."
          Du er måske allerede bekendt med denne person og hvis ikke, er han måske interessant at opsøge? Blot til information, og så skal du ellers have min respekt for de mange flotte ord du får med på vejen for dit værk og arbejde.

Henrik Dahlerup, maketingchef - hd@dfl-europe.dk  -  (11.sep.2006)

Ove, Thank you for all of your research. Finally something that makes sense.
It's up to us to get the truth out, buddy.

Dianna Padgett, writer, translator,
- dgp217@hotmail.com  &  dgp217@sedona.net
&   Transframe, - www.geocities.com/dianna217.geo/transframe.htm  ->  & - www.geocities.com/dianna217.geo/msmoses.htm  -  (14.Jan.2006)

(ed.note:  Dianna Padgett is the author of the book: "V I AMR, Becoming Manifest Transformation . A Qabalistic and Egyptian Analysis of the Formula of Creation as Found in Genesis 1-4".   Tiamat Press  2003,   Denver, Colorado, www.geocities.com/dianna217.geo/home.htm )

Hr. Ove von Spaeth. Bøgerne er de mest oplysende, interessante og nyskabende bøger jeg har købt i de sidste år: TAK. - Jeg er også meget interesseret i at få at vide, om stjernekortet kan købes ?
          Jeg gennemgik dine bøger for en lærergruppe på Farsø Skole, og nogen gik straks hen på biblioteket. Håber det munder ud i køb. Min indfaldsvinkel er: Som gammel religions- og historielærer (også viceinspektør, samt guide på Aalborg Historiske Museum og Gråbrødreklosteret) savnes der ofte - om jeg så må sige - "kød" på vore gamle kendinge, personer fra såvel religion som historie.
          Min pointe med hensyn til resultatet af din store forskning er netop, at vores religions-undervisning får tilført en hidtil manglende viden til at gøre vores fælles religion nærværende - og forståelig - i undervisningen i de ældste klasser. Jeg står for et foredrag i Hadsund til efteråret, netop om vores ældste religionshistorie med dig som kilde. Bedste hilsener

Niels Frank, Aalborg og Læsø, - niels.frank@post.tdcadsl.dk  -  (28.jan.2003)

(Med skriftlig tilladelse fra Niels Frank, pr.30.1.2003, at OvS frit kan bruge teksten)

::   Svar fra OvS.    Mange har netop fundet bøgerne velegnede til studiekredse og fordrag (tilmed på rejser i Egypten: www.aton-rejser.dk) eller i forbindelse med teamopgaver (f.eks. Skive Gymnasium, http://skivegym.hugin56.net.uni-c.dk ) - eller til at skrive speciale over (- og som en senere tilføjelse: bl.a. på Slagelse Gymnasium, gengivet her på bind 5's anmeldelser, 4.del.
          Som forfatteren til værket er jeg glad for at kunne bidrage med den ekstra vinkel. Mere info om den brug, se:  info+FAQ ).

          Teksten om stjernekortet kan fås via: The Senmut Star Map Decoded , hvor der er placeret en pdf-fil, som frit kan downloades og udprintes.
          - Og tilsvarende på dansk via: Senmuts stjernekort afkodet  - ligeledes med samme procedure. Med tak for interessen,
          OvS.
 

Til:    redaktionen af Tidsskriftet SFINX,
Institut for Klassisk Arkæologi,
Aarhus Universitet, 8000 Århus C

Bøgernes redegørelse bør læses
To af mine bøger, "Gåden om Faraos Datters Søn" og Den Forsvundne Tronarving" er anmeldt i sidste nr. af Sfinx (dec. 2001). Heri hævder anmelderen Rune Nyord (elev på egyptologistudiet, Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet) bl.a., at jeg (citat:) "vælger at se bort fra de sædvanlige kildekritiske overvejelser, historikere gør sig i deres arbejde, f.eks. om forfatteren til en kilde virkelig havde nogen pålidelig viden om det, han udtaler sig om".
          Heraf kan man umiddelbart konkludere mindst en af to ting:  1) At han reelt ikke kender til historievidenskaben og dens brede spektrum af mange specificerede og specialiserede metoder, eller  2) at han ikke har læst mine bøger. Det vil næppe være muligt at formulere det mere diplomatisk.
          Havde han læst bøgerne ville han have erfaret, at de udgør en lang og minutiøs redegørelse for hvert skridt, der tages, og for dets præmisser. Bl.a. er der tydeligt gjort opmærksom på de på grundlag af primærkilderne foretagne rekonstruktioner, disse rekonstruktioners metodologi og inherente begrænsninger.

Fornem anerkendelse
På trods af disse fakta hævder Nyord - uden belæg - at jeg anser kilder for troværdige, blot de passer med mine ideer. I så fald må det vel undre en smule, f.eks., at min afhandling om det ældste egyptiske stjernekorts datering - også gengivet (hovedparten) bag i bind 2 - har modtaget fornem anerkendelse blandt de største autoriteter inden for de pågældende eksakte videnskaber, bl.a. historisk astronomi og arkæologi/kronologi, hos Harvard-Smithsonian og Oxford University.
          Dertil kommer, at en række højtstående akademiske forskere inden for relevante faggrene har givet selve bøgerne deres varmeste anbefalinger. Endda også hos udenforstående, der ikke har læst bøgerne, må dette give stof til eftertanke.
          Nyord udtaler om sin opfattelse af bøgernes kildeanvendelse (ref.): at så kan man jo bevise hvad som helst. Hvad skal vi bruge det til, når der ikke et eneste sted i bøgerne overhovedet angives, at jeg beviser noget? Ingen kan vel være tjent med, når en anmeldelse - hvadenten uerfarent eller blot ukvalificeret (har Carsten Niebuhr Instituttet virkelig bevidst anbefalet den amatørisme?) - demonstrerer ikke at kende til de mest elementære forskelle på f.eks. præsentation, indikation og bevis?

Nyorienterende forskning
Modsat bøgernes voluminøse fremlæggelse af anerkendt materiale, primærkilder og konkrete eksempler samt udbyggede analyser dokumenterer Nyord selv ikke en eneste af sine påstande. Af pladsmæssige årsager, kunne der måske svares? Ja, det kunne komme an på en prøve, f.eks. ved at Sfinx lod trykke en artikel om bøgerne, som Nyord eller en anden så senere passende kunne levere en akademisk kritik af.
          Ikke alene for eget vedkommende, men vel især også for læsernes krav på redelig information er det for alvor uhensigtsmæssigt, når en anmeldelse - der ifølge eget udsagn behandler den præsenterede forskning som (citat:) "fiktion" - og som vanskeligt kan betegnes som andet end i bedste fald notorisk misvisende, i værste fald renlivet vrøvl, kan få lov til at stå uimodsagt.
          Af ovennævnte årsager tillader jeg mig at høre, om det er muligt at få publiceret en artikel, der i korte hovedtræk redegør for den - de facto nyorienterende - forskning, der ligger til grund for undertegnedes værker om Moses.

          Ove von Spaeth, Zenith I.C. Project,  -  (7.jan.2002)

Efterskrift:

-  Svarbrevet fra Sfinx (23.jan.2002) er fra redaktør Birgitta P. Hallager, som afviser at gå videre med sagen.
          Men hør da:  Systematisk desinformation kan ikke være ansvarsfri. At en anmelder kan være uenig i en forskning, er selvsagt legitimt. Men det forpligter til saglig motivering og begrundelse herfor såvel som at dokumentere, hvorved det anmeldte værk ifølge hans/hendes opfattelse tager fejl. Ellers er det pseudoakademisk tomgang.


-  Efterfølgende:  En måned efter OvS' afsendelse af det omhandlede brev (af 7.jan.) til Sfinx sendte anmelderen Rune Nyord et svar til OvS, men stadig uden dokumentation:  Jf. responsen hertil fra OvS, gengivet her nedenfor på denne Debat-side.
          OvS.

::  Jf. OvS' forudgående brev og info af 7.jan.2002 til Sfinx' red.,   - se ovenfor.
          Brevet gengives her, ikke pga. netop denne sag, som i sig selv ikke er specielt interessant, men fordi de fremlagte forhold viser sig som symptomatiske for en særlig form for usaglighed fra universitært hold. De tjener derfor så udmærket til illustration.

Kære Rune Nyord. - Dit omfattende brev af 7.febr.2002 - der var svar på mit brev til Sfinx' red., (gengivet ovenfor, ed.) - præsenterer denne gang en spektakulær modifikation af dine udokumenterede påstande i din anmeldelse af bind 2 og 3 af mine bøger i Sfinx, december 2001. Hvis du mener noget med denne evasive tilbagetrækning af dine udokumenterede påstande, bør den stiles til rette vedkommende, nemlig Sfinx' læsere og redaktionen.
          Men hvis derimod meningen er, at du blot vil forsøge at bilde nogen ind, at det var på grund af (citat:) "strenge pladskrav" i Sfinx, at du kun kunne levere 2-3 useriøse overfladiskheder, fordi der ikke var plads til (citat:) "argumenternes grundighed" - skal du næppe regne med, at noget intelligent menneske vil godtage det. Og hvad mener du med i dit brev at omtale din såkaldte "argumentationsform", når det er et faktum, at din anmeldelse konkret bestod af generaliserende vendinger.

Eksakt viden bag rabbinerdata
Modsat din hypotese påvises det, at rabbinernes oplysninger er langt ældre end selve tidspunktet for nedskrivningen. Derfor kan rabbinerskrifternes "fysiske" alder naturligvis ikke gøres til et argument for, at disse kilder kan påstås anvendt ukorrekt i bøgerne. Når bøgerne tilmed gang på gang nøje redegør for netop disse forhold, er det pinligt, at anmelderen ikke har læst det.
          Når solide indikationer i Moses-serien henviser til, at rabbinerskrifterne fremdrager tusindårige ældre oplysninger om astronomiske hændelser, og disse nu kan verificeres ved moderne videnskabelig, astronomisk-objektiv metode; - eller når disse rabbineres specifikke detaljer om forhold i det gamle Egypten kan sandsynliggøres af moderne arkæologi: - Alligevel hævder du, at det hele bygger på (citat:) "cirkelslutninger". Mener du, at astronomien også bygger på "cirkelslutninger" og "fiktion"?
          Og hvordan kan du efterlyse alternative tolkninger, når bøgerne en lang række steder netop omtaler det, bl.a. indbyrdes afvigende rabbinerkommentarer? Skal man anmelde bøger i akademisk kontekst, kræver det at læse alt, brødtekst fra a-z og appendikser, kommentarer eller notestof fra a-z.

Kvalitet først
Under alle omstændigheder er dit brevs reference til "gængs kildekritik" baseret på en eller andet postuleret konsensus, et kvantitativt og dermed tomt argument. Du slutter fra kvantitet til kvalitet, og det er vel en af de mest elementære metodologiske fejlslutninger, der eksisterer.
          Derudover har du ikke ret. Hvad er "gængs kildekritisk" praksis: På forhånd at gå ud fra at teksterne er fulde af løgn fra alfa til omega? På forhånd at gå ud fra, at de er sande hele vejen igennem? Men forskere befinder sig i et spændingsfelt mellem disse to yderpositioner, og sandheden er, at der kan argumenteres for begge dele, hvilket jeg forhåbentlig ikke bør eksplicitere, men det ene forhold kan ikke hævdes i absolut forstand at være mere sandt end det andet. I så fald må du gerne forklare mig det. At gå ind i den balance, anvendt med forsigtighed, har givet overordentlig interessante forskningsresultater.

Anerkendte videnskabsfagfolk
Hvordan kan man i øvrigt have tillid til dine udsagn, når du manipulerer citater? F.eks.: "bøgerne er fulde af ord som 'fastslå' " - hvor? "fulde af" betyder vel mere end to gange. Kan du finde det i bøgerne? ingen andre kan.
        De to gange, hvor "fastslå" forekommer, er i én bog (bind 3, s. 81), hvor det tilhører referater af internationalt anerkendte forskeres tekster og er fuldt korrekt gengivet af mig. (Hvordan kan en anmelder i det hele taget overse det?). Dokumentationen, allerede forud gengivet på s. 60-61, er netop fra autoriteter som Richard A. Parker, Kurt Sethe, Eberhard & Helck samt Ginzberg. Præcis på hvilket grundlag må de erfarne eksperter ikke refereres således, hvor du selv måske mener dig bedre underrettet?
          Bind 2 og 3 er, som deres forord grundigt redegør for, to selvstændige bind, der hver især understøttes af deres eget materiale. Men nu inddrager du i dit brev bind 1 i dit forsøg på forsvar for det, du udelukkende har kritiseret i bind 2 og 3? Du bør vide præcist, hvilken tekstomtale du har ansvar for.
          Bøgerne anvender den samme kildemetode som et utal af anerkendte humanvidenskabelige fagfolk i tidens løb, og kan du arrogant tillade dig at reducere dem til blot (citat:) "nogen historiker nogetsteds"?
          Bortset fra at argumentet ikke er tvingende, kan man imidlertid ikke komme uden om, at den metodologi, der er lagt til grund i bogserien om Moses, så ganske klart har domineret oldtidsforskningen de sidste 200 år, ellers er du ganske enkelt ikke inde i faglitteraturen.

Den mest fornemme færdighed
Summa summarum: Du bør nok overveje, om du fortsat vil stille dig tilfreds med at agere akademisk kopiautomat for tidens nyeste trends, dine lærere på universitetet, eller hvad/hvem det nu er. Tænk og læs selv, en forskers uden sammenligning mest fornemme færdighed. Det kan anbefales for din videre karriere. Held og lykke med DIT videre arbejde.

          Mvh. Ove von Spaeth


- Til generel afslutning
I forbindelse med at svare i den omhandlede type uvederhæftige anmeldelser kan der henvises til opsummering/overblik, indlægget "Videnskaben og den historiske Moses", på web-sitet's Debat-side til bind 4, på sidens sidste del.
          - Og tillige i indlægget "Videnskabsmyter og historiske realiteter", på Debat-siden til bind 2, på sidens sidste del.
          OvS.

At have fulgt anmeldelser og debat omkring publiceringen af Ove von Spaeths Moses-forskning giver et godt billede af en i virkeligheden klassisk situation. At de notoriske akademiske modstandere er bange for at få væltet deres verdensbillede, er kun naturligt.
          Det ligger så at sige i den ortodokse videnskabs væsen at afvise og tilsværte kættere og kan iagttages ved den ildhu, som dens medlemmer søger at beskytte en nedarvet forståelseskultur med en indbygget metodik, der afstøder dét, der ikke allerede er alment accepteret, hvad enten det er sandt eller ej.

          For en videnskab er det smertefuldt, når dens vidensstillads ramler sammen, og der må udfoldes store anstrengelser for at begrænse skaden, hvorfor der er en vendetta mod et uautoriseret geni, som kan true tankens babelstårn, som disse statsbetalte seglbevarere foretager, uden at gøre sig det klart.
          Der udøves en mental besværgelsesproces, en form for lingvistisk og retorisk voodoo, som overfor stammen og dens individer har en katarsisk rensende effekt. Åndemaneri på KU.

Jacob Ludvigsen, journ., red., Svanekevej 42, Brændesmark, 3740 Svaneke  -  (14.mar.2002)

(Med J. Ludvigsens skriftlige tilladelse pr. 25.3.2002 for OvS. til fri brug af teksten)
 

DET GAMLE TESTAMENTE.  'Københavnerskolen' kunne gerne kigge lidt mere på nyere arkæologiske fund, inden Bibelen i større omfang afvises som historisk kilde.

Af  OVE VON SPAETH, forfatter, historieforsker
 

Der skal tages hensyn til bibelteksters historiske udsagn, betoner dr.theol., GT-lektor Nicolai Winther-Nielsen i Kristeligt Dagblad den 23. maj og angriber, hvad han kalder den "ensididige sandhed" udstedt af Københavns Universitets Teologiske Fakultet.
          Hertil siger professor, dr.theol. Niels Peter Lemche fra nævnte fakultet i Kristeligt Dagblad den 25. maj, at Winther-Nielsens holdninger "fører til begrænsende læsning og forståelse".
          Parterne er faret i totterne på hinanden og beskylder hinanden gensidigt for snæver ensporethed og endda for en slags fundamentalisme.

          Idet disse udsagn og holdninger fremstår som subjektive følelsesbetonede, hvordan skal vi så få tillid til at også kunne finde tilstrækkelig videnskabelighed hos parterne?
          Dog må det siges at være befriende, at der i hvert fald nu eksisterer flere og mere nuancerede syn på Bibelens historicitet end den massive afvisning af Bibelen som historisk kilde, som netop fakultetets såkaldte "Københavnerskole", ofte meget enerådende, har repræsenteret, og hvor holdningen for eksempel er, at Joshuas invasion af Kanaan kun er en myte.

          Er det det? I Tell el-Amarna brevene fra farao Amenhotep III og Akhenatons arkiver (fundet i 1887) fremgår, at de dengang egyptisk dominerede byfyrster og guvernører i Kanaan i en periode på lidt over 20 år forgæves bad Egypten om hjælp mod indtrængende apiru-folk, hebræere.
          Antallet af år stemmer med Biblens beskrivelse, hvor invasionen angives at vare ca. 21 år.
Der er også bemærkelsesværdig overensstemmelse mellem Tell el-Amarna brevene og Bibelens navne på alle disse mange ledere og deres konkrete lokaliteter, ordret gengivet i Bibelens "Joshuas bog".
          Også det tilhørende sandsynlige tidspunkt for invasionen har man afvist, men på et mangelfuldt grundlag. Når selv Joshuas navn findes i sådanne breve, har indvendingen været, at "der er ingen sikkerhed for, at det er den samme Joshua som i Bibelen". Isoleret betragtet er det naturligvis sandt, men det er så uden at se på hele sammenhængen. - Selve navnets eksistens her må i det mindste være med i betragtning og ikke bare ignoreres, som det hidtil er gjort. Hvorfor har man gjort det?

          Disse Tell el-Amarna breve udgør endda bare en mindre del af indicierne. Der er utroligt meget mere. F.eks. Garstangs udgravning af Jeriko, der afdækkede bymurenes sammenstyrtning (med tydelige tegn på jordskælv) - fuldstænding som i bibelberetningen. Denne omtaler også Rahabs hus oppe på muren og en nedbrænding af byen, og plyndringen forinden af alle metalgenstande.
          Garstang fandt virkelig huse på muren og rester af tilrettelagte bål til byens regulære nedbrænding, samt at kun denne by ud af alle de mange Jeriko'er, der er bygget oven på hinanden, var ribbet for alt metal.
          Arkæologen Kathleen Kenyons senere - på nogle punkter modstridende, men delvis fejlinfluerede - datering har ingen indvirkning, idet moderne, objektive kemiske analyser af keramikglasurer (fundet i dette specielle by-lag) afgørende demonstrerer, at Garstangs datering netop er den sandsynlige.

          Jeg intenderer ikke, at de fleste tekster i Bibelen er videnskabeligt historisk sande - f.eks. synes der at være en del udeladelser foretaget i oldtiden af redaktører blandt de præstelige skrivere - imidlertid er det slet ikke artiklens sigte. Her må det i den forbindelse ikke overses, at den etablerede forskning for ikke længe siden tilsvarende påstod, at endda selveste Buddha var en myte, samt at bl.a. hittitterne, byen Troja og kong Midas alle var myter - men det hele med alle påstande måtte trækkes tilbage efter arkæologisk afdækning af uomgængelige hard core-beviser.
          En sådan afvisningform som princip kendes så sent som til 1960, hvor man påstod vikingernes baser i Amerika 500 år før Columbus at være sagaernes "anekdotiske fortællinger", men i nævnte år fandt arkæologer på Newfoundland og andre østkyst-steder afgørende spor, der i mindste detalje stemmer overens med de 1000-årige beretninger.

          Skønt enkelte forskere i 1800-tallet havde gravet i sandet og ret tilfældigt havde fundet den mulige placering af Babylon, fandt de ikke noget, der kunne godtgøre det virkeligt storslåede Babylon. Her tvivlede de akademiske kritikere aldrig på deres egen indsigt, hvorfor Herodot i sin beretning i 400-tallet f.Kr. om Babylon derfor ikke bare ansås for almindelig unøjagtig, men helt utroværdig.
          Og når også Bibelen omtalte selve Nebuchadnezzar, påstod man, denne konge var en myte. Men i 1899 ankom den tyske arkæolog Robert Kaldewey - og i de næste 20 år fandt han præcist, hvad Herodot (og Bibelen) berettede om:  Nebuchadnezzars palads, Ishtar porten, fundamentet til Babelstårnet og, i 1913, et kæmpe terrasseområde, som direkte kunne være de berømte hængende haver.

          Ligeledes, at israelitterne vandrede som en folkehær i ørkenen i mange år, "vidste man helt bestemt" måtte være en myte, for det var en "helt usandsynlig" overlevelsesform. Og at Mao Tze Dong og hans kæmpe hær, mere end hundredetusinde oprørstropper med deres familier, gjorde præcist det samme i Kinas øde egne fra 1934 og frem, ændrede ikke det mindste i de mange teologers afvisning af deres påståede bibelske "myte" om Moses' og israelitternes exodus.

          Den interesserede læser kan finde yderligere dokumentation om den mere sandsynlige exodus i min bog "Den Forsvundne Tronarving" (Attentatet på Moses, bind 3), hvori flere kapitler omhandler den så omdiskuterede israelitiske invasion af Kanaan er minutiøst dokumenteret punkt for punkt - i et omfang, der aldrig før er blevet publiceret i samlet fremlæggelse.

          Ove von Spaeth , forfatter, uafhængig forsker,
          www.moses-egypt.net  -  (31.maj 2005)

             Artiklen findes også på:  www.kristeligt-dagblad.dk/debat/artikel:aid=253882

Om den aktuelle debat om Biblens historicitet. Det indblik man i Kristeligt Dagblad får i et forskermilieu via artiklerne af de teologiske professorer Winther-Nielsen, Lemche og Legart er jo desværre alt for sigende. Niveauet fremstår ikke højt. Derimod tak for den uafhængige forsker Ove von Spaeth's meget flotte indlæg i Kristeligt Dagblad den 31. maj, hvor informerende exempler ud af mange er trukket frem og sætter alting i perspektiv - et indlæg som ligger så milelangt over det øvrige. Kort sagt SAGLIGHED. Ikke personfnidder.

          Else-Marie Storgaard Fog, 2942 Skodsborg  -  (1.jun.2005)


Ovenstående blev afvist af redaktionen på Kristeligt Dagblad - og derefter overdraget til OvS pr. 18.6.2005:

! !  Til Ove von Spaeth.
Debatten i Kristeligt Dagblad om Biblens historicitet er et spændende emne. På avisens hjemmeside står der under DEBAT: "Skriv et læserindlæg. Vil du sætte et nyt spørgsmål på dagsordenen? Har du lyst til at gøre dit synspunkt gældende i Kristeligt Dagblad?" - Jeg indsendte min kommentar og modtog det svar, at jeg ville høre nærmere.
          Det skete aldrig.
          Indlægget var fremsendt aktuelt midt i debatten og kunne endda være afbalancerende den underrepræsenterede side, og er så kort, at afvisning ikke kan skyldes pladsmangel. Man kan så gætte hvorfor. Men måske kan du bruge det?

Else-Marie Storgaard Fog, - (18.jun.2005)

Af  NICOLAI WINTHER-NIELSEN, dr.theol., lektor

          "... Med mit kendskab til Amarna-teksterne finder jeg ikke der sikre beviser for erobringen eller Josvabogen, og jeg er derfor ikke fristet af von Späets forfatterskab (Kristeligt Dagblad den 31. maj). Idet hele taget skal man vare sig for ark-jagt, fusk med kronologi eller gætteri om hemmelige tekster. ..."

Nicolai Winther-Nielsen,  Dansk Bibel Institut, Frederiksborggade 18,1, København K  -  fra indlæg i Kristeligt Dagblad under overskriften: "Alt er tomhed i Lemches univers",  -  (2.jun.2005)

(ed.note:  Fra indlægget er kun den del, der direkte omhandler Ove von Spaeths forfatterskab gengivet her - med relevans for bogseriens Debat-sidel. Resten af NW-N's indlæg er om helt andre ting, især hans forhold til dr.theol. Niels Peter Lemche og dennes hypoteser).

Af  OVE VON SPAETH

Et konkret emne er på bordet i Kristeligt Dagblad, fra den 23. maj og frem, i form af debat om Bibelens historicitet.

          Efter teologerne Winther-Nielsens og Lemches fight, der desværre også kørte på personlige bemærkninger, fremlagde undertegnede den 31. maj i Kristeligt Dagblad en række eksempler på arkæologisk videnskabelige, anerkendte fund, der i alle - vel at mærke set i sammenhæng og helt ned i mindste detalje - taler til fordel for Joshvas invasion af Kanaan.

          Hvad er så den dybere mening med, at Winther-Nielsen den 2. juni kæder mit indlæg sammen med: "man skal vare sig for ark-jagt, fusk med kronologien eller gætteri om hemmelige tekster"?

          Hvad har denne under-lavmålet-jargon dog at gøre med, hvad der konkret blev fremlagt om indicier for invasionen? Iøjnefaldende tomhed for argumenter afhjælpes ikke ved manipulerende at gå uden for emnet. Derimod er det stadig en kendsgerning, at min bog "Attentatet på Moses, bind 3" præsenterer en netop ekstensiv dokumentation for en spændende række indicier. Et tilbud til videre undersøgelse.

          I videnskabelige forhold vil dette, at Winther-Nielsen anvender udtrykket "fusk" være det samme som "videnskabelig uhæderlighed" - en så alvorlig beskyldning, at man bestemt ikke kan tillade sig det uden beviser. Hvor er hans store bevis? Arrogance gør det ikke. Hvordan kan debatten om det interessante historiske emne reddes?

Ove von Spaeth  -  (4.jun.2005)

DET GAMLE TESTAMENTE.  Debatten om Bibelens historicitet skal komme op på skinnerne igen på en ordentlig måde i stedet for at ende i perfide beskyldninger.

Af  OVE VON SPAETH, forfatter, historieforsker

I debatten om Bibelens historicitet og Joshuas invasion af Kanaan bragte Kristeligt Dagblad, den 4. juni, fra undertegnede en respons til Nicolai Winther-Nielsen, Dansk Bibel-Institut, angående hans særegne indlæg den 2. juni.
       &nb