MOSES  *  EGYPTEN  *  SPAETH  

 

ARKIV 3c
     Debat og nyt om bind 3: 'Den Forsvundne Tronarving'
1:  Fra debatten i presse og på nettet - om bind 3
2:  Særpræget kritik om historisk periodes fakta i bind 3
3:  Om historiske konkreter og akademisk teori
Site•map
< Forrige | Næste > 
Engelsk side
Ove von Spaeth
Historie og videnskab:
Genopdagelse, indsigt, fornyelse

Klik - køb bogen her - direkte

 
FRA DEBATTEN I PRESSEN OG PÅ NETTET - OM BIND 3
- evt. praktisk at kunne læse teksten off-line
 
 
¤ Kristeligt Dagblad, den 12. oktober 2001 (s.8)  -  debatindlæg:
Røverhistorier og pjat

          "Har man hang til sensationsprægede røverhistorier..." ? Således begynder Anders Klostergaard Petersen i Kristeligt Dagblad 2/10 sin anmeldelse af min bog "Den Forsvundne Tronarving" (C.A. Reitzels forlag), det tredje bind ud af fem i værket om MOSES. Bogens forfatter vil imidlertid hævde, at udsagnet siger mere om anmelderen end om bogen.
          For det første udmærker anmeldelsen sig ved en ejendommelig mangel på dokumentation for dens påstande. Selv en anmelder som Petersen bør ikke kunne unddrage sig den gamle, stadig gældende forholdsregel, at ikke blot en forfatter, men også en anmelder skal stå til ansvar for det, han skriver. For det andet er værkets egen omfattende dokumentation og grundighed, og selve nytænkningen affødt af det nyorienterende materiale, blevet fremhævet af en række af velrenommerede og fagvidenskabelige forskere i forskellige sammenhænge.
          Man kan så spørge, hvorfor Petersen reagerer som han gør. En forklaring kunne være, at bogen afviger fra en udbredt opfattelse af Moses-skikkelsen inden for visse skoler i bibelforskningen. En anden og supplerende forklaring kunne være, at bogen ligger uden for Petersens kompetenceområde (Nye Testamente). Har den unge anmelder brugt f.eks. mere end 20 år af sit liv på at studere emnet?
          Der er ingen vej uden om: Skal der tages stilling på et forsvarligt grundlag, må man selv have studeret i hvert fald vægtige dele af de i hundredvis af primære, ofte mindre kendte kilder, som lægges frem i bogen, såvel som have sat sig ind i væsentlige områder af den enorme sekundærlitteratur. Andet er studentikost pjat.

Ove von Spaeth

¤ Kristeligt Dagblad, den 12. oktober 2001 (s.8)  -  svar:

Anders Klostergaard Petersen svarer:
En anmelder skal tage skribenten alvorligt. Det har jeg gjort i min anmeldelse af Ove von Spaeth. En skribent skal tage en anmelder alvorligt. Det sker ikke, når skribenten koncentrerer sin opmærksomhed om anmelderens person og baggrund. Min kritik af von Spaeths bog var af kildekritisk natur. Denne kritik står uanfægtet.

Anders Klostergaard Petersen, - Kristeligt Dagblad,  -  (12.okt.2001, s.8)


Info:  Indlægget er tilgængeligt normalt i biblioteks- og avisarkiver - disse suppleres legalt af nærværende ikke-kommercielle web-site's gengivelse fra den offentlige debat, der under samme betingelser bringer omtalte Anders Klostergaard Petersens oprindelige boganmeldelse her, klik:  www.moses-egypt.net/bog3/moses3-anm5del_da.asp


Bemærk:  En konkret påpegelse af netop manglende svar i Anders Klostergaard Petersens offentliggjorte svarbrev - se næste indlæg, nedenfor.

¤ Til Kristeligt Dagblad, den 13. oktober 2001  -  debatindlæg:
Fortsat ingen dokumentation

Til anmeldelsen den 2. oktober af min bog om den historiske Moses, "Den Forsvundne Tronfølger", efterlyste jeg i min kommentar herom den 12. oktober: dokumentation, ansvar, seriøsitet og legitim videnskabelighed bag anmelderens, Anders Klostergaard Petersens, generaliserende og misvisende postulater.
          Petersen hævder i sit forsvarsforsøg (i Kr.Dagbl. samme 12. oktober) hertil, at jeg koncentrerer opmærksomheden om hans "person". Dette er ikke sandt. Faktum er, at jeg tillod mig at påpege hans konkrete mangel på fremlæggelse af dokumentation i anmeldelsen og endvidere, netop på baggrund af hans ejendommelige tekst, og hertil at spørge til hans forskningserfaring inden for det pågældende fagområde. Dokumentation (også f.eks. for kildekritik) og forskningserfaring mangler Petersen med sit gensvar, bemærk venligst, endnu at demonstrere.
          Er han ikke i stand til det, burde han i ærlighedens navn trække sin "anmeldelse" tilbage.

Ove von Spaeth


 

Efterskrift: Ovenstående svar blev pr. 23.okt.2001 af redaktionen afvist optagelse i Kristeligt Dagblad.

          Det står et dagblad frit for, hvor kompetent en boganmelder man ønsker at vælge til en opgave. Og det står en sådan boganmelder frit for at ikke have fjerneste begreb om, hvad han beskæftiger sig med og at kun ville holde sig til sin forældede skolelærdom og at forsøge at skjule disse mangler under en håbløs arrogance - det er hans soleklare ret og avisen bør end ikke tænke på 'censurere' det. Heldigvis for friheden. Men avisen som nyhedsformidler bør vel ikke afvise information også fra anden side. For læserne kan det kun være mere interessant at få mere at vide - så hvorfor en afskæring? En dårlig undskyldning om pladsmangel angående de 11 linjer er både uprofessionel og latterlig.
          Så nu kan det i denne sag konstateres, at hos Kristeligt Dagblad kan en teologisk boganmelder gennemført nedladende ironisere over et seriøst og gennemdokumenteret forskningsværk uden selv at levere det mindste argument, men blot publicere en ukorrekt fremstilling (til potentiel skade for bogens udbredelse, dens publikum, forlaget, forfatteren og i sidste ende avisen selv) uden at skulle stå til ansvar for det hos avisens læsere. Han kan endda i sit svar til en konfrontation med hans ordrette citater og konkrete handlemåde igen smide ansvaret fra sig ved at foretage en afledning fra sin manglende dokumentation og skifte over til offerrollen om alene en fokusering på hans person.
          Efter således 2 gange ukorrekt fremstilling afslår Kristeligt Dagblad, i modstrid med Medieansvarslovens paragraffer 36-40 om retten til genmæle, at hans seneste misvisende meddelelser må besvares - men så bliver der også bedre plads til flere af nævnte type flabede, dumsmarte, ikke-informative anmeldelser.

Ove von Spaeth

¤ Kristeligt Dagblad, 30. oktober 2001  -  debatindlæg:
Læserne svigtes, I

Ny standard for anmeldelser? Anders Klostergaard Petersen (AKP) anmeldte den 2. oktober (og efterhæng den 12. oktober) af Ove von Spaeths bog om Moses: "Den Forsvundne Tronfølger". 
          Havde jeg ikke selv studeret bogen og fulgt dens kilders faktisk fine sammenhæng, ville jeg være ladt slemt i stikken af anmelderens udsagn: "Med Bibelen i den ene hånd, astronomi, arkæologi og allehånde antikke tekster i den anden kan der argumenteres for alt...".
          Skal overfladiskheder nu være standard for anmeldelser i Kristeligt Dagblad? - Hellere ordentlig information om jeg må be'. Selv for mig som ikke-ekspert er f.eks. den astronomiske datering interessant, når den kan ramme historiske tidspunkter. Kan man nu glemme alt om astronomiens eksakthed og om videnskabelige eksperter, der har støttet bogens undersøgelse af Moses, og så blot følge AKPs ligegyldighed? Jeg synes ikke en anmelder i den grad kan svigte os læsere!

S. Måge, Strandvejen 375, B2, 2950 Vedbæk

(Med S. Måges skriftlige tilladelse pr. 5.11.2001 at OvS. frit kan bruge denne tekst)

¤ Niels Aarups tekstsamling, internet, 24.-25. maj 2002  -  debat med Kristeligt Dagblad:
Læserne svigtes, II

Uddrag fra Niels Aarups web-site: Ang. korrespondance (e-mail) med Kristeligt Dagblad:

          "Jeg synes, at forfatteren til det værk (Den Forsvundne Tronfølger), som jeg har lavet en anmeldelse af, bliver behandlet uforskammet. Kunne man ikke give ham lidt oprejsning? Det er faktisk spændende læsning."  (24/5-02)
-
          "Tak for det tilsendte, som vi desværre ikke kan gøre brug af. Vi har anmeldt Ove von Spaeths bøger i forbindelse med deres udgivelse."  (24/5-02)
-
          "Jo, jeg har set "anmeldelsen" 2/10-2001. Den er så nedladende og arrogant, at der kunne trænges til en modvægt. En sag kan ses fra flere sider. Well. Det er tilsyneladende redaktionens holdning, at læserne kun bør kende den ene. Det må vi jo så bøje os for. Nogle folk tåler ikke kritik, og her er kritikere nok de mest ømskindede. Mit indlæg var faktisk mere ment som en kritik af kritikken end som en egentlig anmeldelse. Mit virkelige anliggende var udtrykt i den ledsagende mail."  (25/5-02)

Niels Aarup, pastor, - http://home19.inet.tele.dk/utterslev/sider/moses.htm  - (24.-25.maj 2002)

Klik - køb bogen her - direkte
Sidetop
¤ Indlæg, den 13. marts 2002  -  læserdebat:
I verdensklasse - fra en enlig svale der viser vej

Hvis man siger "Bibelen", så er der måske især to navne, som hos de fleste mennesker ligger forrest i bevidstheden, nemlig Moses og Jesus. Moses "er" - især via den så berømte "moselov" - især indbegrebet af Det Gamle Testamente (selvom mange andre burde nævnes), og Jesus personificerer Det Nye Testamente.
          Netop i forbindelse med Moses, en umådelig stærk arketype og kulturel skikkelse i den vestlige verdens bevidsthed, har Ove von Spaeth foretaget et forskningsarbejde, som må siges at være i verdensklasse. Hans bøger berører en lang række spørgsmål af højst uortodoks art, eksempelvis om esoterisk-religiøs indsigt i Egypten.

          Med en sjælden synteseskabende evne formår Ove von Spaeth, gennem detaljeret indsigt i en række tværfaglige discipliner, at påvise sammenhænge, som etablerer et nyt helhedsbillede af Moses.
          Med grundigt afsæt i eksisterende kendsgerninger "skriver han historien om" og udvider markant perspektivet omkring optakten til den religion og kulturimpuls, som vi er gennemgribende formet af på vore breddegrader. Der er tale om en kærkommen og tiltrængt fornyelse af vores syn på centrale impulser omkring vores europæiske kulturvugge.

          Det kan i den forbindelse forbløffe at flere kritikere har reageret så voldsomt, uden at kunne frembringe en vægtig argumentation. Man får den tanke, at der er tale om "hellige køer", som ganske enkelt ikke ønskes omtalt eller berørt. Måske ovenikøbet forstærket af den kendsgerning at Ove von Spaeth er autodidakt forsker, og derfor ikke passer ind i den anerkendte fagelites rækker.
          Udfra at se hvad en ny forsker undertiden må stå model til, kan jeg ærligt forbløffes over, at vi ikke er kommet videre her i det 21. århundrede. Og her kan jeg kun sige, at Moses-bogseriens forfatter ved sin facon præcis handler, som en forsker bør gøre. For Ove von Spaeth svarer i øvrigt venligt på kritik med saglige og underbyggede kommentarer, som insisterer på og appellerer til dokumenterbart mod- og medspil, i stedet for at fremme uproduktive emotionelle udladninger.

          Uanset reaktioner fra visse af forskerelitens repræsentanter, som måske indtil videre kan forsøge at spærre for opdagelsernes afprøvning og for at give faglige udfordringer til at gå nye veje, vil Ove von Spaeths værker om Moses uden tvivl have tiden med sig. Hvad enlige svaler prøver idag, giver som bekendt mange andre modet senere hen.

Søren Hauge, cand.mag. i idéhistorie og filosofi, underviser og forfatter, -
Holme Byvej 43, 8270 Højbjerg  -  (13.mar.2002)


(Med skriftlig tilladelse pr. 24.apr.2002 fra Søren Hauge til fri brug for OvS.)

¤ Leveret til Kristeligt Dagblad, 26. juli 2001  -  opinion:
Pudsig skråsikkerhed

Fra begyndelsen søger Moses-seriens interessant argumenterende forfatter, Ove von Spaeth, ved en bl.a. astronomisk begrundet nyplacering af kronologien at vise, at Moses, den jødiske monoteismes grundlægger, ikke, som ofte antaget, er en mytisk figur. Men derimod, at han var en historisk person af kød og blod og på et tidspunkt en centralt placeret skikkelse inden for den ægyptiske historie.
          Von Spaeth lægger et endda smukt og spændende puslespil. Men kritikere har fundet det mistænkeligt, at brikkerne for en gangs skyld synes at falde virkelig nydeligt på plads - den logisk enkle løsning kan simpelthen ikke tillades at eksistere. Flere teologisk orienterede anmeldere ses her benytte helt irrelevante argumenter i deres iver for at opfinde et grundlag for tilsværte forfatterens fremlagte forskning.
          Heri er der ikke noget nyt, heller i dette at respekten for facts burde være større, ikke mindst hos akademikere.

          I den længere række af anmeldelser af bøgerne har mange positivt indstillede anmeldere trods deres klart udtrykte glæde ved bøgerne ofte (dog ikke altid) endt med at erklære sig uden tungtvejende autoritet på flere områder og her dækket sig ind med en modificering bag rosen, at "for en ikke-fagmand ser von Spaeths argumentation i hvert fald overbevisende og imponerende ud".
          På den baggrund er det interessant, at præcis sådanne forbehold bestemt ikke præger de negative anmeldere, som, hvis de ikke påberåber sig egen autoritet, så andres.
          Vi står dermed i den pudsige situation, at de positivt indstillede anbefalere og anmeldere, hvoraf en stor del er hæderkronede kapaciteter på andre områder end netop teologi og i nogen grad ægyptologi, dog stiller sig faktisk beskedent tøvende. Mens de negativt indstillede, der påberåber sig faglig indsigt, enten som teologer eller ægyptologer, optræder som ethundrede procent sikre i deres sag.

Jurij Moskvitin, filosof, matematiker, forfatter, tidl. anmelder ved Politiken, - c/o Gomide, Rua Voluntarios da Patria 166, apt.1302, 22270-010 Rio de Janeiro, Botafogo, Brasil  -  (26.jul.2001)

(NOTE: ovenstående er fra en Moskvitin-artikel, der blev afvist optagelse i Kristeligt Dagblad samt Information. Er pr. 30.aug.2001 frigivet til OvS og moses-egypt.net).

¤ 3 November 2001  -  commentary question:
The accuracy of the Bible

It seems clear to me that you have some doubt about the accuracy of the Bible. If this is the case how would you describe so many people crossing the red sea? If you mentioned this on the web site I apologize for over looking it? - Thanks,

Daniel, - Brid102@aol.com  -  (2001 November 3rd)

¤  

::   OvS's reply.    There is no problem with the accuracy of the Bible on this point concerning plausible history. The text informing us about the 600,000 men joining the Exodus seems to have been misinterpreted.
          The figure 1000 = Hebrew: eleph (not aleph), which also literally means family relatives, e.g. according to an international authority as Semitic philologist G.E. Mendelhall, thus the original meaning of the information of the Bible is: about 600 great groups, i.e. battle-groups or clans. This would most probably mean that there were a few hundred persons in every tribe/clan, each with further divisions, i.e. smaller groups like "family-tents" (households). Altogether about 6,000 men, not more.
          According to one of the Rabbinical Writings - Targum I, p 475 - at the time of the Exodus, the persecuting pharaoh said: "The number of the Israelites is very low". Much more information, too, inside and outside the Bible supports this result. - Thanks for your interest,
          Ove von Spaeth

¤ Brev, 5. november 2001  -  kommentarer:
En overraskelse

          Den bok var en overraskelse. Jeg tror gerne at Moses ville bli selv Farao i Egypt. - Meget interessant er teksten om det ældste alfabet (s.183-190) og at lese hele boken.
          Jeg ønsker dig videre sucesser med ditt forskningsarbeid,

Gustav Teres SJ,  bibeleksegesist lic.art.,  &  astronom lic.scient.,
Oslo, Norge  -  &  -  Vatican Observatory, Castel Gandolfo  -  (5.nov.2001)

¤ The Genesis Letters, Public and Private online Library, February 2002  -  comment:
Looking outside of biblical traditions

New Research on Moses:  Fascination research done by a Danish scholar into the historical Moses.
          While I may not necessarily concur with some of Ove von Spaeth's conclusions regarding the religion's aspects of Moses, I find his historical research into who Moses was to be fascinating and possible very accurate. In the very least, human flesh is put upon Moses by looking outside of biblical traditions to place him in a wide historical setting.

Ray L. Kaliss, www.thegenesisletters.com/Library.htm  -  (February 2002)

¤ Jødisk Pædagogisk Center, web-site, november 2001  -  præsentation:
Kendskab og nyt materiale om Moses

          "... (Kultur:) Ove von Spaeth - med en serie på fem bøger, hvor forfatteren på baggrund af historiske studier forsøger at skildre historien om Moses. Forfatteren påstår, at det er lykkedes ham at skrive et værk, hvor bl.a. kendskabet til Moses' status og tidsalder genetableres eller til tider nyfortolkes på baggrund af nyt materiale.  . . .
          Bind II og bind III findes også i - JPC's samling (der) er specielt rettet til studiebrug. JPC's formål er at informere om alle aspekter af jødedom - fra religion, kultur og historie til politik ...".

Jødisk Pædagogisk Center, København Ø - www.mosaiske.dk/jo/tema.htm  -  (nov.2001)

¤ Brev til Jyllands-Posten, første gang 2. sept. 2001  -  læserindlæg og dets følger:
Læserne svigtes, III

Først angående bind 2:
OvS' læserbrev:  "Jeg vil gerne kvittere for dr.theol. Jesper Høgenhavens udmærkede og oplysende anmeldelse 21.8.01 af min bog "Gåden om Faraos Datters Søn". Dog må det siges, at der blev redaktionelt vedføjet en ukorrekt og misledende overskrift: at bogen er "ikke udpræget velunderbygget". Anmelderen, skønt ofte uenig med bogen, har ikke skrevet ét ord om overskriftens påstand. - Bogen er opbygget med hundredvis af facts og kilder og er én stor kildesamling, og ingen kan være tjent med selv ikke-tilsigtede usande udsagn om underbygningen. Brevet bedes optaget/berigtiget til orientering for avisens læsere". (2.sept.2001)
-
Jyllands-Posten, boganmelder-redaktør Anders Raahauge svarer:  "Vi bringer ikke berigtigelser, indrykket af forfattere, der er utilfredse med overskrift og underrubrik." (10.sept.2001)
-
OvS. til Jyll-P.:  "Skønt man ofte i anmeldelser naturligt indlægger korrigerende kommentarer til en ros, bør kritikken vel kun fremhæves i overskriften, dersom den indtager både kvantitativt og kvalitativt en central plads i selve anmeldelsen." (10.sept.2001)
-
Jyll-P/Anders Raahauge:  "Nu har jeg spurgt (anmelderen Høgenhaven) om hvorvidt vendingen "ikke udpræget velunderbygget" var vildledende... - Så nu kan vi vist ikke koge mere suppe på denne klagesag." (25.sept.2001)
-
OvS.:  "Det må dog være muligt at tage problemet alvorligt. En anmelder kan være professionelt uenig også med en veldokumenteret tekst. Men han har ikke antydet dokumentationsmangel i sin originale overskrift: "Den egyptiske forbindelse". Du bekendtgjorde den overskrift til forlaget, men lavede selv en ny. Det resultat den pgl. dag i avisen er gældende - ligegyldigt hvad anmelder og redaktør post festum kan blive enige om." (1.okt.2001)
-
Angående bind 3:
OvS.:  "Ang. seneste bog "Den Forsvundne Tronarving", udsendt i efteråret: Jeg tillader mig at opfriske mindet om dens eksistens." (2.apr.2002)
-
Jyll-P/Anders Raahauge:  "Vi holder her og anmelder ikke flere af Moses-bøgerne. Jeg vil ikke stå model til flere insinuationer om at "en redaktør stikker hovedet sammen med sin anmelder" for at få hans falske opbakning til en angiveligt ondsindet og fordrejet underrubrik, der eklatant skulle modsige anmeldelsens indhold. Jeg skulle altså være først løgnagtig, dernæst manipulerende, anmelderen ryggesløs. Det orker vi ikke en gang til...". (3.apr.2002)
-
Efterskrift:
OvS:  Jeg har skriftligt (4.apr.2002) beklaget til redaktør Raahauge det uhensigtsmæssige, at han lader mine ords konkrete betydning blive omlagt til en så ændret forståelse. Og til trods for redaktøren for egen regning direkte opfinder, at anmelderen er blevet kritiseret af mig, har jeg et udmærket forhold til den pgl. (dr.theol. Jesper Høgenhaven), som venligt har tilladt mig at bringe hans tekst på bogseriens web-site.
          Derimod redaktøren selv har aldrig ønsket at svare det imødekommende brev eller i det mindste tage ansvar for sine mindre redelige udsagn. Disse udgør en mildest talt eksotisk diskurs - så temmelig fremmed for mit forskningsarbejde, hvor det gælder om at forholde sig til konkrete facts og eksakte data.
          At forfattere får optaget læserbreve, der anfægter anmeldelser (idet uenighed netop ikke er nogen forbrydelse, men et incitament for forskningen), er ellers almindeligt accepteret. Men i dette tilfælde er tilmed Medieansvarslovens paragraffer 36-40 om retten til - og betingelser for - genmæle blevet krænket. Der kan fra e-mails, der alle er bevaret hos undertegnede og i Jyll-P's digitale arkiv, nøjagtigt dokumenteres alt det, der i redaktørens unødigt følelsesladede gengivelse mangler for at være i overensstemmelse med virkelighedens verden.
          At en litteraturredaktør almægtigt sørger for, at korrigerende læserbreve vil blive afvist, og især demonstrerer ikke at kunne læse indenad, samt iværksætter(at dømme efter eget udsagn) censur i landets største avis mod også fremtidige anmeldelser af Moses-seriens bøger - og herefter forsøger at begrunde det med uvedkommende private årsager (jf. hans traumatiserede gengivelser af sine modtagne meddelelser, hvori han åbenlyst har ændret) - er yderligere uforståeligt i forhold til ansvaret over for læserne.

Ove von Spaeth

Klik - køb bogen her - direkte
Sidetop
¤ Indlæg, den 8. maj 2002  -  læserkommentar:
'Den Forsvundne Tronarving' - alt passer

Jeg er i gang med studier af din uhyre interessante bog ''Den Forsvundne Tronarving'', og ved min side ligger Bibelen, hvor jeg så har studeret din viden. Til nu passer alt til punkt og prikke (Bravo) hvor er det et flot arbejde. Det kan kun skabe respekt for din store ekspertise på området. Jeg vil begærligt sluge resten af din bog og din viden ord for ord. Det er utrolig spændende læsning for mig både som frimurer og som journalist.

Hans Baron Anckarstjerna, historiker, journ., red., - SweDano Journal, - baron@journalist.dk & www.swedano.dk  -  (8.maj 2002)

(Med Hans Anckarstjernas skriftlige tilladelse pr. 10.5.2002 for OvS. til fri brug af teksten)

¤ Consim Net-journal, den 9. september 2002  -  supplerende information:
Historisk kronologi, Chariot Lords

Ægypterne under Ramses d.2. og Hittitterne udkæmper en stribe slag (herunder Kadesh) om handelsruterne i det østlige Middelhav ...
          Ifølge hidtidige historikere var det her, at Moses forlod Ægypten med sin tro på en og kun en gud. Danskeren von Spaeth, der er i gang med at udgive 5 bøger herom, argumenterer dog seriøst for at begivenheden ligger tidligere og at samme Moses egentlig er en ægyptisk prins, der tabte en magtkamp.
          Under alle omstændigheder en begivenhed, der har påvirket næsten alt de seneste 3.300 år både i Europa og Mellemøsten. Tankevækkende.

Asger B. Clausen, - Consim, http://mola.homepage.dk/consim/artikler/chariotlords.html  -  konflikspil-information  -  (9.sep.2002)

¤ 14 March 2003  -  concerning the Moses-question:
Moses - Chronology

Can you please tell me the period in which Moses lived, according to the Gregorian Calendar.

Pam, ATPWA, pam.p@atpwa.com  -  (14.Mar.2003)

¤  

::   OvS's reply.    Calculations objectively performed by modern astronomical methods and based on data in the ancient text, can show that Moses was born February 8, 1534 BC. And that he died just before Easter, 1415 BC. All numbers here being transposed into Gregorian calendar style.
          NOTE: The Gregorian calendar includes new-years at January 1, a custom starting only 250-400 years ago (replacing old-style new-year at March 21); - and in my research the years are counted accordingly to normal tradition by historians: without "year 0" (contrary to an astronomical year-counting which includes a year zero, resulting e.g. the astronomical counted year 1534 BC to be 1533 BC).
          Ove von Spaeth

¤ Visdomsnettet.dk, september 2003  -  leksikal info :
Historikeren Ove von Spaeths bogserie om Moses

I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på mange forhold inden for åndsvidenskabens terminologi. Forståelse af visse af ordbogens forklaringer vil forudsætte ydeligere grundlæggende kendskab til åndsvidenskabens begreber.
_

"Levit" - hvem eller hvad er det?
Bibelen oplyser, at Moses var levit. Men den nyeste forskning nærmer sig en vigtig konklusion, nemlig at de fleste af de såkaldte levitter i virkeligheden var egyptere. Først i den senere jødiske tradition valgte man generelt at lade levitterne tilhøre en hebræisk Levi-stamme - altså et eksempel på en afgørende manipulation af den historiske virkelighed.
          Historikeren Ove von Spaeth oplyser i sin bogserie om Moses, at der flere gange berettes om oprør i israelitterlejren - bl.a. ved episoden med guldkalven, hvor et stort antal Moses-modstandere blev hugget ned af Moses' loyale korps, levitterne. Og han tilføjer, at levitterne var egyptere og "egyptiserede" israelitter, som var solidariske med Moses.

Erik A., - VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog, -  http://www.aton-rejser.dk/o-382/  -  (september 2003)

 

Klik - køb bogen her - direkte
Sidetop
¤ Newsgroups: dk.livssyn.kristendom, internet, den 9. januar 2003  -  debat:
Forskellige historikeres meget usikre opfattelse

(Forudgående påstande i diskussionen:)
> Det er en kendsgerning at Jeriko ikke blev indtaget af israelitterne ved afslutningen af deres 40 årige vandring i ørkenenen på det tidspunkt den historisk-kritiske liberalteolog siger at begivenheden skulle have fundet sted.
> Liberalteologien siger netop, at disse ting *ikke* er fundet sted.
> Det er en kendsgerning at Moses ikke kan have haft den rolle i Egypten som Bibelen postulerer på det tidspunkt den historisk-kritiske liberalteolog siger at begivenheden skulle have fundet sted. Men placeres begivenheden på det tidspunkt der passer med de bibelske tidsangivelser, da er det en kendsgerning at det godt kunne have fundet sted på det tidspunkt.
> Der er rigtig mange af de historiske begivenheder der er nævnt i Bibelen, der er lige så godt bevidnet som historiske begivenheder fra andre kilder fra samme periode.
(( Skriv en opfølgning til denne besked ))

(Fra: "Besked-16 i tråden":)
Hvad angår debatten:

1.       - er biblens beskrivelse af begivenheder i den pågældende periode i rimelig overensstemmelse med begivenheder der kan verificeres at moderne historikere og er der andre historiske kilder der fortæller en anden historie om Jerikos fald.
          Mig bekendt er der på disse områder ikke grund til at betvivle biblens beretning i dens hovedtræk. At beretningen er farvet, er nok en anden sag.

2.       Arkæologerne har mig bekendt endnu ikke fået ordentlig styr på kronologien for den pågældende periode og en afvigelse på et par hundrede år har ikke været ualmindeligt alt efter hvilken kronologisk skole man tilhører, og hvilke fund man tilfældigvis gør.
          Forskernes resultater bekræfter ikke biblen, men jeg tvivler på at ret mange af dem ville påstå, at biblens beretning dermed er modbevist.

          Ove von Spaeths bøger om Moses og dermed denne epoke er spændende læsning, og selv de nok på nogen punkter kommer langt fra 'sandheden' illustrerer de bedre end noget andet forskellige historikeres meget usikre opfattelse af perioden.

Torup Bachmann, - Newsgroup, dk.livssyn.kristendom, Besked 16 i tråden  - Emne: Umuligheder og lign. i den kristne tro  -  (9.jan.2003)  02:16

¤ theologyweb.com/forum -  July 2010  -  debate:
Works of von Spaeth interesting considering Exodus

Hello and welcome to TheologyWeb - theology debate with a serious dose of fun! It has been our goal to create one of the best and most innovative discussion sites on the Net.

What is your opinion on the Exodus?

...Where Moses meets Aaron (Ex. 4:27) is not of much help, because Aaron would have had to travel more than a convenient distance no matter which Mt. Sinai location is supposed (150 to 250 miles). But you are correct that these verses favor Mt. Sinai being between Midian and Egypt, not at the south of Midian where Moeller places it. You obviously do not favor the traditional location at the southern tip of the Sinai Peninsula, so what mountain is your candidate?

Adam Captain Kirk  - June 29th 2010 , 02:19 AM
-  Male | Christian | Prohibitionist  - Posts: 2,173 - Join Date: June 22nd, 2005  - Spam: 1 | Anti-Spam: 1434  - Pearls: 509

- - -
I found the works of Ove von Spaeth rather interesting when considering Exodus: http://www.moses-egypt.net/book-series/moses_survey_en.asp

Eeset-Shadowgrl Sister Conundrum - June 29th 2010 , 12:10 PM
 - Female | law of one | issue oriented - Posts: 1,909 - Join Date: October 6th, 2008  - Spam: 1579 | Anti-Spam: 651 - Pearls: 37

- - -
          theologyweb
, -  http://www.theologyweb.com/forum/ ...  (July,2010)
           http://www.theologyweb.com/forum/showthread.php?p=2541129

 
¤ www.sol.dk/debat/  -  februar 2009  -  citering og kommentar:
Bibelens gådefulde himmelfænomen

          www.sol.dk/debat/240-religion-a-livssyn

#1572608 -  februar 2009
Her vil sol.dk/debat  citere fra en særlig udforskning af kontroversielle overleveringer og nyopdagelser om den historiske Moses, de indgår i Ove von Spaeth's bogserie herom, "Attentatet på Moses" (C.A. Reitzels forlag),  
- Venlig hilsen fra Ven af Sandheden (www.sol.dk).

          I forbindelse med nedenstående, se også:  http://www.ovs.thirax.dk/Artikel-X/Ove3/index.htm  "Stjernekundskab i det gamle Egypten" - af Ove von Spaeth.

          I Moses-seriens gives der i tredje bind, "Den Forsvundne Tronarving" et uventet, men astronomisk logisk bud på løsning af Bibelens gådefulde himmelfænomen i "Joshuas Bog" (10;12-14), hvor "Solen stod stille".
          Og yderligere da invasionen af Kanaans land begyndte, idet Moses' og israelitternes "... 40 års ophold i ørkenen ..." afsluttes, fortæller Bibelen om et særligt astronomisk fænomen som "et mirakel", hvor "... Solen stod stille...", mens der udkæmpedes et vigtigt slag.
          Bibelen omtaler, at herved forlængedes dagen så meget, at israelitterne - nu under ledelse af Moses' efterfølger Joshua - kunne nå at vinde sejr inden mørkets frembrud, hvor fjenden ellers kunne undslippe. Men "miraklet" skyldtes, påpeger von Spaeth, det uhyre sjældne "Kleomedes' fænomen".
          Dette fænomen kan kun vise sig ved total måneformørkelse samtidig med særlige terrænforhold i forbindelse med "refraktion af lysstrålerne fra de to himmellegemer i det nederste og tungeste lag af atmosfæren". Dette får det til at se ud som om, at himmellegemerne dvæler længere tid i horisonten i stedet for at passere.
          Datoen for det pågældende slag har von Spaeth på den baggrund beregnet til den 25. juni 1415 f.Kr. - dvs. præcis som ved de af Bibelen angivne 40 år efter udtoget fra Egypten.
          Årstallet kan i øvrigt bekræftes uafhængigt af arkæologiske udgravninger af oldtidsbyen Jeriko, der samtidig blev lagt i ruiner ved israelitternes invasion. 
          Se også forf.s website:  http://www.moses-egypt.net/bog3/moses3-anm3del_da.asp    
          Citat og referencer slut; - med venlig hilsen

Ven af Sandheden, -  #1572608  -  februar 2009  -  http://www.sol.dk/debat/240-religion-a-livssyn/1565154-aquottusindarsrigetaquot-er-det-det-samme-som-tusind-ar/1572608?limitstart=0&limit=400  -  (feb.2009)

¤ 5 June 2002  - comment:
Initiative to determine Moses' time line

Concerning Moses, Your new theory: Thank you for your research initiative to determine his time line. Your theory is very interesting and you are a very knowledgeable man.

Moses Tenne, Houston - mtenne@mail.esc4.com  -  (5 June 2002)

¤ Newsgroups/Discussiongroups, dk.videnskab.religion, medio 2002  -  debat:
Hørensagen om tangent

... Læst bøgerne af Ove von Spaeth? jeg har hørt at de skulle være spændende, men har ikke fået taget mig sammen til at investere i nogen af dem.
          Jørgen Koefoed, - fnyx@hotmail.com  -  (13.05.02)

-
          ... Evt. kunne man også læse et par anmeldelser. - Venlig hilsen,
          Rasmus Underbjerg Pinnerup, - obbes@post1.tele.dk - (endvidere: Religionsvidenskabelig Forening, Aarhus)  -  (13.05.02)

-
          Ud fra hvad jeg har læst er han en glad amatør der er forsvundet ud ad en tangent, men heller ikke jeg har fået taget mig sammen, hverken til at læse eller købe bøgerne, så lyt ikke til mig.
Prøv at tjekke hans hjemmeside ud:  http://www.moses-egypt.net
          Peter Westh, - pwesth@worldonline.dk - (og: Institut for Religionshistorie, KU)  -  (23.05.02)

-
          Hans officielle rapport, (ikke bøgerne) om tidsbestemmelse af Moses' fødsel, virkede ellers meget troværdig. Det ser ud som om han med bøgerne har forsøgt sig med at gøre sine data mere læseligt for os almindelige dødelige. - Tak for linket ...
          Jørgen Koefoed, - fnyx@hotmail.com  -  (28.05.02)

-
          Læs dem! De giver en løsningsmodel som er utraditionel og sikkert ikke holdbar i alle detaljer, men med tanke på den uenighed der er blandt forskellige historiske skoler om årstal og tolkninger, så bør han ikke afvises blot fordi han er utraditionel og ikke passer med ens vanetænkning og skolelærdom. Jeg venter i al fald spændt på de kommende bind.
          Vagn Torup, - vagntorup@get2net.dk  -  (17.06.2002)

Klik - køb bogen her - direkte
Sidetop
¤ Indlæg, den 23. november 2001  -  læserkommentar:
Hvornår kommer den næste?

Tillad mig her at meddele, at jeg føler mig heldig over at have haft lejlighed til at læse den nye bog om Moses, bind 3. Og hvilken bog. Jeg er atter dybt imponeret over denne bogserie. Og jeg mener, at bogen står som den stærkeste indtil nu, selvom de to andre endda netop også er i top.
          Hvilken bog af viden, der her er skrevet, men hvordan har forfatteren dog fået læst al den litteratur og samlet alle de oplysninger? Bogens forfatter viser en evne til velskrivende, velformuleret og helt naturligt, hele tiden at opdatere læserne i det svære stof, uden at det virker irriterende gentagende - er formidabelt. Den er et mesterværk - og den fortjener stor udbredelse.
          Jeg har nydt hvert minut af den bog, hvornår kommer den næste - altså Den Hemmelige Religion? Jeg måtte bare sende min hyldest efter at have læst bogen færdig - og ønske tillykke med den. - Mange venlige hilsner,

Gorm Eriksen, Jægersborgvej 50, 2800 Lyngby - www.gormeriksen.dk  -  (23.11.2001)

(Med Gorm Eriksens tilladelse pr. 1.12.2001 til fri brug for OvS.)

¤  

::   Svar fra OvS.    Også de sidste to af Moses-bogseriens i alt fem bind tager en del tid at færdiggøre, men udgivelserne er planlagt med én om året.
          Ove von Spaeth

¤ Indlæg, den 19. februar 2002  -  kommentar og læserinformation:
Foredrag og rejser - på sporet af Moses i Egypten

Som det åbenbart ikke er ualmindeligt hos flere andre læsere af Moses-bogserien, læser også jeg disse værker flere gange, bl.a. fordi jeg har opdaget, at der ved hver ny gennemlæsning yderligere afgives betragtelige oplysninger og forståelse.
          I sandhed overvældende, fordi dine bøger bugner af spændende historier, en overflod af godt stof. Jeg glæder mig uendelig meget over indholdet og samtidig over et fortælletalent ud over det sædvanlige. Jeg er ganske enkelt dybt imponeret.
          Jeg begyndte snart - som jeg vist tidligere har berettet - at bruge viden fra bøgerne som basis for dele af min omrejsende foredragsvirksomhed. Og på det seneste realiseres, at denne viden også indgår som kernen i nogle specielt arrangerede Egyptens-rejser inden for min øvrige rejsevirksomhed til dette vidunderlige land med dets rigt opløftende fortidskultur. Med andre ord - på sporet af Moses i Egypten.

          Det kan her resumeres, at min baggrund som rejse- og kursusleder er bl.a., at jeg har i årtier gennemgået de ældre religioners historie, bl.a. herunder studeret den esoteriske lære, og har utallige gange rejst i Egypten, hvor jeg har boet i en længere periode for at studere den gamle kultur på baggrund af disse gamle lærdomme.
          For deltagere kræves der ingen forudsætninger ud over lysten til at opleve det gamle Egyptens storhed og mystik i et nyt lys. Moses-seriens bøger er naturligvis anbefalet blandt den centrale litteratur i en forberedende læsning før afrejsen, når vi realiserer projektet.

Erik Ansvang, foredragsholder, forfatter, rejseleder og -arrangør
Sankt Knudsvej 39, 1903 Frederiksberg C
www.egyptenrejser.dk  -  aton@egyptenrejser.dk  -  (& www.visdomsnettet.dk)  -  (19.2.2002)

(Med Erik Ansvangs tilladelse pr. 22.2.2002 til fri brug for OvS.)

¤ Mail, 17 November 2002  -  questions:
Moses and monotheism?

I did some reading on monotheism and traced it back to Akhenaten. As I reasoned my way through the possible logic of events I arrived at the following:
          Akhenaten uproots the old pantheon and builds a new city to honor his new god; - Akhenaten dies, the old pantheon is resurrected only to be toppled by Tutankhamen; - Tutankamen is killed and with him the god of Akhenaten; - the god goes underground and is memorialized by a few worshipers who, like the Christians later, keep the flame alive for the time intervening between Tutankamen and Ramses; - Moses comes in contact with the monotheists and the new god enters his mind; - later in Sinai that god, who has matured over the intervening centuries, gives Moses a moral and ethical creed that will give the Jews an ascendency over the other desert tribes.
          Would you please comment on this continuum.

Jon Horton, writer - jonhorton1@earthlink.net  - (17.Nov.2002).

¤  

::   OvS's reply.    Prior to 300 BC, hardly no such thing as pure monotheism existed. Even in the Bible, Jahweh mentions himself being supreme to other gods. Already, prior to the time of the great pyramids, i.e. before 2,500 BC, the ancient Egyptians had only one creator god, and other gods were his offspring and "assistants".
           Akhenaton did recognize other gods also, but he attacked them in order to attack their priesthoods. He made Aten his chosen god to be supreme (but not "mono"), partly for political reasons.
           Moses lived almost 200 years earlier than Akhenaten (which fits Egyptological and archaeological indications, in contrary to any time later) and, thus, he could not be inspired by this religious king. Furthermore, in several parts their theologies differ very much.
            Finally, it was not about the Jews but the Israelites. The Jews were just one tribe among several. Together with the proselytes (from other nations and peoples), who were allowed to join the exodus, the result was this: Of the whole group, the Jews were only approx. 13 percent, according to concrete information by the countings listed in the Bible. And they arrived after having stayed in Egypt during four generations - i.e. no desert tribe culture, and also their legislation in many detail confirms this impression.
          Ove von Spaeth

Klik - køb bogen her - direkte
Sidetop
¤ Indlæg, den 14. april 2002  -  kommentar og spørgsmål:
Den større historiske dimension

Efter nu at have læst flere af bøgerne om Moses har jeg bemærket mig, at de på særlige punkter måske kan siges at udvide historiebegrebet med en række magiske og spirituelle forhold. Det, der har fanget min interesse, er de gamle kongers og generalers anvendelse af magi, der i bøgerne indgår på lige fod med de øvrige historiske hændelser. Vi får her belyst nogle mere dunkle sider i oldtidens historie.
          I forbindelse med omtalen af Moses' baggrund har jeg med interesse fulgt bl.a. det gamle Egyptens mysteriespil, "frimurer-ritualer", rituel healing, magi og særlige ideer bag religiøs kongemagt. Og videre om orakler, guddommelig undfangelse, stjernelære og kosmologi. Det har givet en relevans, som, efter her at have læst om det, kan synes at have manglet hidtil, når man orienteres om den tids historie.
          I dag, hvor man kan tale mere åbent om nye "indsigter", fornemmer mange, at der også vækkes noget af den gamle viden til live igen - måske til en slags "bevidstgørelse" her i vort 21. århundrede. Det ligger derfor ikke fjernt at spørge, om ikke netop nogle af disse ting kan have bidraget ved tilskyndelsen til at skrive disse bøger?

J. Casper Andersen, Valby Langgade 6, 2500 Valby  -  (14.apr.2002)

(Med J.C. Andersens skriftlige tilladelse pr. 16.4.2002 til fri brug for OvS.)

¤  

::   Svar fra OvS.    Moses' og Egyptens historie kan næppe forstås i større perspektiv, hvis de omtalte elementer bliver udeladt. Den egyptiske traditions arv af spirituel viden har også Moses uundgåeligt været oplært i. Der var tale om en kultur, som bl.a. fandt udtryk gennem en spirituel arkitektur og kunst, der overgår alt, hvad vi kender fra nogen civilisation. Mange lader sig påvirke ved mødet med den, endda så mange tusinde år efter.

          Flere hidtidige anmeldelser af bøgerne kunne evt. give indtryk af, at der mest er tale om historie og religionshistorie, idet det materiale, bøgerne fremlægger, er reelt ovenud spændende i sig selv. Men i dybden bliver det yderligere klart, at den tids mennesker ofte fremstår som generelt bevidste inden for emner som f.eks.: Samspillet mellem himmelske og jordiske kræfter. Ånd, sjæl, kosmos, liv og vitalkraft indbygget i læren om stjerneverdenen såvel som i læren om forskellige naturkræfter på Jorden.
          Her opererede de pågældende med en opfattelse om et multipla af dimensioner på psykisk plan. Og nu i vor egen tid kan ses en særlig tendens, hvor sådanne former for viden efterhånden når længere ud end blot hos de indforståede:
          - En anmelder skrev om sit indtryk af bøgerne: "Moses var født til at være farao i det dengang mægtige Egypten, indviet i den gamle esoteriske visdom og intelligensmæssigt stående langt over sine samtidige. Han var tydeligvis en højtudviklet sjæl, der kunne føre menneskene et skridt videre i udviklingen".

          Og som en anden af anmeldelserne fremførte: "I øvrigt giver Ove von Spaeths værker om Moses nye og spændende indfaldsvinkler til old-egyptisk mysteriekult og relevante indvielsesritualer - og bidrager til forståelsen for det særlige spirituelle præg i arkitekturens og billedkunstens love og udformning".
          Historie rummer på det plan netop et betydningsfuldt ressource, der kan supplere traditionel forståelse.

Ove von Spaeth

¤ 2 October 2002  -  concerning the Moses-problem:
Assassinating Moses?

Via the Internet I read about your books and read the English version of Chapter 1 and 2. I wonder, whether there would be a similar résumé in English or German of succeeding books? I am sorry, but I am not able to read Danish, but I would even be willing to pay for a manuscript or a résumé of your researches in English. As an author of a biography about Martin Buber (Herder, Freiburg), the points you made are of high interest for me.
          If the above mentioned publications are not available in one of the two languages, would you be kind enough to answer the following questions in short:
          1.    If Moses was the son of pharaoh's daughter (the queen Hatshepsut), who was his father? How do you construct his connection with the Hebrews/Israelites?
          2.    What was the reason for the "assassination" you mention in chapter 1. Why could Hatshepsut not protect him?
          3.    Do you see any connection between Moses and Amenhotep IV (Iknaton)? Or to put the question in another way: Do you see the roots for Moses' monotheism in the sun cult(s) in Egypt?
          With kind regards and good wishes for your researches,

Hans-Christian Kirsch /(Frederik Hetmann), Westerwaldstr. 33 b, D-Limburg/Lahn, Germany, - Fax: 06431-28 39 89  -  (2 October 2002)

¤  

::   OvS's reply.   For the moment, unfortunately, no books are available in other languages. - Concerning the other questions:

          1)   In the hieros-gamos ritual Jethro (a relative to the royal family) was used as a stand in for the 12-year-old prince Tuthmosis (II). Jethro was then exiled. The Egyptian name Jethro (Iteru) is his religious title and means (God of) the Nile-river, and even in Hebrew it has the contextual meaning: flood or submerge.
          Moses (formerly high-ranking Egyptian prince) used the Hebrews (now being a mixed group, the Israelites) as his supporters in an Egyptian civil war, according to the Egyptian-Greek historian Manetho, ca. 280 BC.

          2)   There were ongoing plots against Hatshepsut when she became the ruling queen - and more so when she was crowned to be pharaoh. If her son, prince Moses, should become pharaoh one day, her status would then be the Queen mother, the most secure, high-ranking position at all for a woman at court.
          When she and her son would oppose the powerful priesthood, the latter wanted to destroy her position, a task beginning by destroying her son's position.
          Hebrew historians quoting the Rabbinical Writings - and the early Fathers of Church quoting Egyptian sources - all telling about a set up to get rid of Moses from the court. My books show and disclose important historical details from the Rabbinical Writings, placed in relation to modern Egyptian archaeology and epigraphical studies.

          3)   Even before the era of the pyramids, 2500 BC, the ancient Egyptians had a doctrine expressing "only one creator-god". This type of "monotheism" is also documented to have been known at the time of Amenhotep II who, actually, was "the evil pharaoh" mentioned in the Bible. 100-150 years later, Amenhotep IV (Akhenaten) may have been inspired by Moses' religious reform.
          Yet, in contrast to Moses' religion, the concept of the new religion of pharaoh Amenhotep IV contained e.g. a non-invisible god, and was also expressing a special political aim: to oppose the Amun-priests' organization.

Ove von Spaeth

Klik - køb bogen her - direkte
Sidetop
¤ Brev, den 3. januar 2003  -  læserkommentar og spørgsmål:
Udfordrende, - er meget betaget

Det har været fornøjeligt, spændende, lærerigt og udfordrende at læse disse bøger.
          Jeg er meget betaget af den omhyggelighed og grundighed, hvormed de forskellige forhold bevises og belyses.
          Derfor venter jeg i spænding og med en hel del utålmodighed på, at de to sidste bind (4 og 5) bliver udgivet. Hvis jeg kunne få en dato, ville jeg blive meget glad. På forhånd tak,

Lene Ousted, lene.ousted@get2net.dk  -  (3.jan.2003)

(Med skriftlig tilladelse fra Lene Ousted, pr.3.1.2003, at OvS frit kan bruge teksten)

¤  

::   Svar fra OvS.   Det er et stort arbejde, og uberegnelige vanskeligheder og forsinkelser indtræffer, men som det ser ud p.t. (3.jan.2003): Bind 4 påregnes at udkomme i løbet af 2003(-2004). - Bind 5 er langt fremme og planlagt til at udkomme snarest efter.
          Ove von Spaeth

¤ 22 April 2003  -  questions:
Moses' official duties in Egypt recorded?

By studying Moses the question came up: What was Moses taught as an adopted son of a pharaoh and, thus, what were his responsibilities in Egypt? Was it recorded?
          And what was the main reason why Moses did not build the Tabernacle himself? - Somebody have said he was a shepherd so he couldn't build. Others think he was able to do it, because in Egypt he was in charge of the building of the pyramids. - Could you help us out. Thanks,

Darlene Mason, Richmond, Virginia 23233, - queenofcamelotl@aol  -  (22.Apr.2003)

¤  

::   OvS's reply.    Being "child of the palace" - i.e. officially belonging to that certain group at pharaoh's court - Moses obligatorily has been educated by officials like "the teachers of the royal children" and "the chief of the royal harem".
          And because "Pharaoh's Daughter" - exactly as the Bible's name of the princess who raised Moses - was a royal title for the crown princeses only, Moses have soon assumed the duties of a crown prince. It was a custom for most Egyptian crown princes to be a governor (and leading government contractor) of the Northern part of Egypt, Lower Egypt. And also the Bible indicates parts of this context, by telling that Moses was in charge of the working Hebrews in Egypt and that those groups were living in the Northern districts (Goshen).

          Later on, Moses constructed the Tabernacle. He gave his precise instructions in fine detail to be effectuated the colleagues as any leader would do. Besides, it was just a sensible thing to do because at that time he was more than 80 years old.

          Moses was never in charge of building the pyramids, which were constructed for more than 800 years before his time. - (Forget everything you may have seen in the movie "Prince of Egypt". Here they even used scaffolds of wood when building the pyramids - in spite of the fact that wood was too scarce in ancient Egypt and not normally to be used for scaffolds. On numerous sites the archaeologists have found the real scaffolds made out of mud bricks, easy to produce and easy to pile or move).

Ove von Spaeth

 

                        

¤ Dansk Edgar Cayce Selskab, Medlemsinfo, febr. 2003, (nr.1, 8.årg., s.6)  -  kommentar:
Tabt for omverdenen

Internetnyt. Moses-bogseriens eget web site: www.moses-egypt.net - vi har været inde og kigge. Man bliver fuldstændig tabt for omverdenen, så mange spændende ting er der.

Anne Pedersen, red., Dansk Edgar Cayce Selskab, Medlemsinfo (8.årg. nr.1, s.6)  -  (feb.2003)

¤ Læserindlæg, den 11. september 2006  -  kommentar:
Syrisk historiker: Moses skal flyttes mere tilbage i tid

En lille observation, jeg snublede over i min læsning af dagens avis, som måske kan være til nytte: I Berlingskes artikel i dag (11/9/2006) fra serien "Angående Muhammed" bliver der i et afsnit beskrevet et besøg i Damaskus hos en af de førende muslimske historikere (Damaskus Universitet) Suheil Zakkar, at:
          "... Han er i gang med de sidste 3 bind af et 95 bind stort værk om korsfarertiden, og derefter har han planlagt en ti-binds værk om Jerusalems historie. På det runde bord lå et 1.100 år gammelst dokument, som omtalte St. Thomas og hans liv og de gnostiske skrifter."
          "Jeg har også fået fat i et andet dokument," sagde han og rodede i sine gemmer. "Sandsynligvis skal Moses skubbes 1.000 år længere tilbage i tiden."
          Du er måske allerede bekendt med denne person og hvis ikke, er han måske interessant at opsøge? Blot til information, og så skal du ellers have min respekt for de mange flotte ord du får med på vejen for dit værk og arbejde.

Henrik Dahlerup, maketingchef - hd@dfl-europe.dk  -  (11.sep.2006)

Klik - køb bogen her - direkte
Sidetop
¤ VisdomsNettet.dk   -  2012  -  reference:
Ramses II's førstefødte afslører forkert Exodus-dato

Levede Ramses II og Moses på samme tid?
Avanceret computerteknik, der anvendes i forbindelse med efterforskning af kriminalsager, hvor identitetseksperter er i stand til at rekonstruere et ansigt på grundlag af offerets kranie, kan bruges til at kaste nyt lys over nogle af det gamle Egyptens mysterier.
          Men de nye metoder kan også bruges i et forsøg på at afsløre gåder og mysterier. Alle kender historien om Moses og hans strid med den farao, som mange teologer mener var Ramses II, som nægtede at lade israelitterne rejse ud af Egypten til det "forjættede land". Ifølge Bibelen var Gud på Moses' side i striden, men først efter at 10 plager havde ramt Egypten gav den stædige farao tilladelse til at lade Moses rejse med sit folk. Det var den sidste plage, der fik ham til at opgive modstanden, for Gud lod faraos førstefødte dø, siger Bibelen.
         Blandt mange spørgsmål er der to, som trænger sig på. Levede Ramses II og Moses på samme tid? Og hvem var den førstefødte, som Gud lod dø? Først skal der kastes lys over det sidste spørgsmål.

Faraoens førstefødte søn
Med den ny teknik har eksperterne ud fra et kranium af en af Ramses' sønner genskabt et udseende, der viser sig i overensstemmelse med det generelle udseende hos Ramses II's familie, herunder Ramses II, som var en af Egyptens mest magtfulde faraoner. Målene på kraniet sammenholdt med andre retsmedicinske holdepunkter fra den faraoniske grav KV5 i Kongernes Dal, hvor hovedskallen blev fundet, har ført den kendte egyptolog Kent Weeks til en konklusion, der siger, at ansigtet tilhører Amon-her-Khepeshef, som ifølge mange historikeres mening er identisk med "faraoens førstefødte søn" - og det må derfor være ham, der omtales i Exodus.
          Kent Weeks og hans kolleger begrundede deres teori i udsendelsen "Ramses: Guds eller menneskers vrede?", der blev vist som Tv-dokumentar udsendelse på Discovery Channel.
          Genskabelsen af ansigtet fik yderligere videnskabelig støtte - og det tog en særdeles interessant drejning til fordel for Kent Weeks hypotese vedrørende faraoens førstefødte søn. For det var jo ikke en hvilken som helst faraos førstefødte. Nogle bibelkyndige påstår nemlig, at Ramses II i virkeligheden var skurken bag Exodus-beretningen, og hans førstefødte søn blev som bekendt dræbt under den 10. og sidste plage, der blev påført af israelernes Gud.

Ove von Spaeths forskning
Men inden Kent Weeks iagttagelser beskrives, vil det være relevant at påpege, at den danske historiker og tværvidenskabelige forsker Ove von Spaeth i sin bogserie "Attentatet på Moses" har gjort opmærksom på en fejltagelse, som åbenbart stadig bevidstløst styrer både teologers, arkæologers og egyptologers tænkning.
          Det er nemlig en almindelig antagelse, at Moses levede i Ramses II's regeringstid, og forbindelsen mellem de to historiske skikkelser har egyptologerne gentaget så mange gange, de har beskrevet den i så mange bøger, og den er vist i så mange film, at de fleste mennesker i dag er overbeviste om, at oplysningen hviler på klippefaste historiske beviser. En kritisk undersøgelse afslører imidlertid noget helt andet.

Hidtidige påstande uden bevis
I et forsøg på at placere Moses og Exodus i historien tog egyptologerne udgangspunkt i Bibelens omtale af to byer i Nilens delta, Ra'am'ses (Rameses) og Pi'tom. Man gættede ganske enkelt på, at byen Ra'am'ses, hvor israelitterne sandsynligvis var sat til tvangsarbejde, var opkaldt efter farao Ramses II, der levede i 1200-tallet f.Kr. Men bemærk … man gættede! Man vidste det ikke!
          Og som i så mange andre tilfælde blev gætterier og forkerte teorier accepteret som historiske facts på trods af manglende beviser alene på grund af hyppige gentagelser. Nutidens analysemetoder afslører imidlertid, at byerne er betydelig ældre end først antaget, og derfor er der ikke grundlag for påstanden om, at det lige præcis var Ramses II, der var bygherren.

En fejlvurdering på 300 år
Ove von Spaeth påviser, at lige siden 1840'erne forsøgte egyptologerne at datere Ramses II, og dengang mente man, at han levede og regerede i 1500-tallet f.Kr. Senere viste det sig, at dateringen skete på grundlag af utilstrækkeligt materiale, for på et mere sikkert grundlag kunne man nu dokumentere, at Ramses II var placeret cirka 300 år for tidligt. Derfor blev han naturligvis flyttet til 1200-tallet f.Kr., hvor han hører til. Men idéen om at Moses levede samtidig med Ramses II, var efterhånden så udbredt, at man ukritisk − næsten instinktivt − valgte at flytte historien om Moses sammen med Ramses. Derfor havnede Moses fejlagtigt i 1200-tallet sammen med Ramses II, selvom der ikke findes skyggen af bevis for denne beslutning.
          Egyptologerne stoler på hinanden, og derfor bredte misforståelsen sig. Når en misforståelse gentages tilstrækkeligt mange gange af tilstrækkeligt mange forskere, nedskrives i tilstrækkelig mange afhandlinger og bøger, og gentages tilstrækkelig mange gange i forelæsninger og foredrag, opfattes påstanden til sidst som en indiskutabel sandhed.
          Desuden vil en officiel ændring af informationen sætte de mange forskeres troværdighed på spil. Derfor nægter man at se objektivt på påstanden, som afvises med argumentet: "Det ved enhver!" Det medfører, at forskningen kører fast. Man fortsatte konsekvent med at lede efter spor af Moses i det forkerte århundrede, og derfor fandt man naturligvis intet. Derfor mener flere forskere, at Moses er en myte.
          De nye undersøgelser i KV5 viser, at hvis der er en historisk sandhed i Bibelens beretning om Moses, og om at det var Gud, der slog faraoens førstefødte ihjel, - er der i hvert fald ikke tale om Ramses II's førstefødte.

Erik Ansvang, forfatter, Egypten-guide - http://www.visdomsnettet.dk/artikel_print.php?id=279  -  (2012) 

 
¤ The Jewish daily Forward   -  23  July 2012  -  archaeology news:
Archeologists Probe Torching of Caananite City of Hatzor

News   Clues to 3,400-Year-Old Mystery
Archeologists Probe Torching of Caananite City of Hatzor

Israeli archaeologists have recently unearthed a palace at the Tel Hatzor National Park in Upper Galilee, revealing rare findings - jugs containing scorched wheat from some 3,400 years ago.
          The find provides still more tangible evidence of the destruction of Canaanite city of Hatzor, an event dated at the mid-13th century B.C.E.
          The jugs were found during the excavation of storerooms in what archaeologists say was a palace. In addition to the jugs, many other artifacts found at the site testify to a large fire that raged through the palace – sooty walls, bricks that burned and became rock-hard from the extreme heat, a ceiling that collapsed and burnt cedar wood beams.
          The excavations are being conducted by a team from the Hebrew University of Jerusalem, headed by Prof. Amnon Ben-Tor and Dr. Sharon Zuckerman.
          "We're talking about a very exciting discovery. This is a rare find, something very uncommon," said Ben-Tor, who has been working at Tel Hatzor since 1958, when he joined a team headed by Yigael Yadin since 1956.
          "The archaeology of the land of Israel was born of an effort to confront and verify the biblical narrative with the findings in the field," he said. "One of the biggest stories is the story of the [Jews'] conquest and settlement of the land. That's a seminal story and that's why Yadin came here, to check the story."

          The story of Hatzor's destruction is told in Joshua 11:10-11: "At that time Joshua turned back and captured Hatzor and put its king to the sword. Hatzor had been the head of all these kingdoms. Everyone in it they put to the sword. They totally destroyed them, not sparing anyone, and he burned Hatzor itself."
          This battle was important because it cleared the way for the Israelites to settle the land from the Arava in the south to Mount Hermon in the north, as described a few verses later.
          "If there was an incredible destruction at Hatzor, then we've gotten to it," Ben-Tor continued. "There was a huge blaze here that turned the bricks into concrete and melted ceramic vessels. According to various tests, the heat of the fire reached 1,300 degrees Centigrade (2,372 degrees Farenheit). Three factors contributed to this - the quantity of wood used in the palace's construction, the large stocks of oil that were stored here and the area's very strong winds."
          Ben-Tor added that "when one tries to confront the biblical story with archaeology in the field, there are a lot of disagreements. I claim this destruction was carried out by nomads or semi-nomadic tribes that were later called Israelites."  He reached this conclusion after eliminating other possible invaders, such as the Egyptians or the Philistines or the residents of another city.
Zuckerman, Ben-Tor's excavation partner, has a different theory. She attributes the destruction to internal tensions that were plaguing the town.
          "It turns out that there's a 100-150 year gap between the destruction of Hatzor and the settlement of the Israelites. Whoever destroyed this city abandoned it and the Israelites settled there only later," she says.

Haaretz, - The Jewish daily Forward, Published July 23, 2012 - http://forward.com/articles/159800/clues-to--year-old-mystery/?goback=%2Egde_690807_member_138050197  -  (23.Jul.2012)

- - -
Kommentarer:

Hej, Ove von Spaeth, - Meget spændende. Det er temmelig nyt, - jeg har hørt om folk, der er opvokset i en kibbutz lige ved siden af Hazor, at dengang var der ikke foretaget udgravninger ved Hazor. Det var mest en kæmpestor høj, der kunne bruges som legeplads!
          Bjørn Andersen, -
journalist MDJ, og forfatter, - 29. juli 2012 14:32

Hej, Bjørn Andersen, - Igen ser vi, at Joshua-bogen bliver bekræftet tidsmæssigt - sådan som jeg også har fremlagt det i forbindelse med dateringen af afbrændingen af Jericho, i "Attentatet på Moses", bind 3. Men den gale teori om Moses placeret senere i historien kan disse forskere ikke helt slippe, hvilket forårsager en del forvirring hos dem.
          Ove von Spaeth, - Man, 30. jul 2012 10:11

Ja, det er dog også forbandet, at dine bøger endnu ikke er blevet udgivet internationalt. Det er jo dér, at dit værk og dine vel underbyggede teorier hører hjemme.
          Bjørn Andersen, -
30. juli 2012 09:52

Bogkrise og finanskrise - og hvem i udlandet vil investere i en relativ fremmed forfatter - men en dag kommer miraklet, det tror jeg på.
          Ove von Spaeth, - Man, 30. jul 2012 10:11

Og det har du også grund til at tro på.
          Bjørn Andersen
, -
30. juli 2012 10:21

 
¤ 14 January 2006  - comment:
Something that makes sense

Ove, Thank you for all of your research. Finally something that makes sense.
It's up to us to get the truth out, buddy.

Dianna Padgett, Writer, Researcher, Translator, - dgp217@hotmail.com & dgp217@sedona.net
& Transframe, - www.geocities.com/dianna217.geo/transframe.htm  - & - www.geocities.com/dianna217.geo/msmoses.htm - (14.Jan.2006)

PS, You have no idea how much I want to be able to read those books on the historical Moses you have published. But, as I was informed, the first volume is coming out in English soon. So very much looking forward to it.


(ed.note: Dianna Padgett is the author of the book: "V I AMR, Becoming Manifest Transformation . A Qabalistic and Egyptian Analysis of the Formula of Creation as Found in Genesis 1-4". Tiamat Press 2003, Denver, Colorado, www.geocities.com/dianna217.geo/home.htm
)

¤ livskilden.dk - pr. 22 november 2004  -  reference: 
Ikke mange steder kan man finde så fortættet en viden

          Forskningsmæssigt har Ove von Spaeth for snart længe siden bestået den store svendeprøve med sin afhandling om verdens ældste stjernekort, fra Ægypten - og dertil mesterprøven med sit fembinds-værk om den historiske Moses. Et garantistempel, der netop også præger hans mange formidlende artikler - nu også på vej til at blive samlet i e-bøger.
          Alle der søger, kan i Ove von Spaeths tekster få svar. Der er information både til nutidens kvinde og mand, læreren, præsten og ikke mindst forskeren - alle kan hente den mest unikke og subtile information her. Ikke mange steder kan man finde så fortættet en viden på en så overskuelig og visdomsfuld måde.

Merete Gundersen, forfatter, foredragsholder og forlægger, holistisk SIQ-terapeut, - http://www.livskilden.dk   -  (22.nov.2004)

¤ Religion & Livssyn  -  24 October 2010  -  mening:
Sensationshungrende og pseudo-videnskabelige?

          Eniro > SOL > Debat > Politik & Samfund > Religion & Livssyn

## Skrevet af jalmar - Kl 12:53, 24. okt. 2010:
          I Philons "Quod Omnis Probus Liber Sit" (XII.75-87) og Hypothetica (11.1-18) findes en beskrivelse af en bevægelse der på græsk kaldes Essaioi (Quod Omn. Prob. XII.75) -
Dette menes at være essenerne/essæerne/Qumran - Nogle mener at man ud fra "Dødehavs rullerne kan konkludere, at Jesus oprindelig var ESSENER/ESSÆER m/rod i Qumran alternativ, at Jesus tilbragte den "forsvundne tid", fra ca. Hans 12 år til det ca.30 år i Qumran.
          Jeg tager ikke Ove von Spaeth  skriverier med, da hans værker jo generelt er dømt Sensationshungrende og pseudo-videnskabelige med en tendens til at "overse" alt der ikke passer ind i den forudbestemte ramme von Spaeth har lagt. - Men det er meget sjovt at læse om alligevel, (og så er der jo den med ild og røg), samt at vi ikke må glemme, at det heller ikke altid at den etablerede videnskab har lyst til at få alt afdækket. Man kan jo bare kikke på det faktum, at adskillige teologer, har i tidens løb fået røde ører, når Arkæologien afdækker f.eks. navne på Bibelske personer Teologer har dømt som værende "opfundet"!
          Jeg er lige faldet over nedenstående link, som virker ganske interessant, da det er
http://www.torreys.org/bible/
          Et andet link der fremkom samtidigt, er dette ret så interessante m/vores disput i tankerne:
http://www.torreys.org/bible/philoalexindex.html
          En hurtig skimmen giver mig stadig det resultat, at Philon ikke skrev ét ord om Jesus, men der er nok ingen diskussion om andet, end at Philons LOGOS-TANKER angående JØDERNES FRELSER (som bekendt ikke kommet endnu) i vid udstrækning bliver brugt af forfatteren til Johannes Evangeliet.
          De første oplysninger jeg har på Philon, giver en tidsramme der hedder 10BC - AD42 - Her har vi så nogle der dissideret har oprettet et PHILON-INSTITUT, som skriver ca.15BC - ca.50 BC, hvilket jo udvider muligheden for at Johannes-forfatteren og Filosoffen/Historikeren Philon med stor sandsynlighed kan have kendt hinanden. - Mange hilsner

         jalmar, - sol, http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=2188956
         -  (24.okt.2010)

¤ Bornholms Tidende, den 5. februar 2001 (s.11)  -  foromtale, reportage:
At finde den historiske Moses' arkiv
Af  ERLING HAAGENSEN, journ., forfatter og filminstruktør, Medl. a. Danske Filminstruktører
 

Ove von Spaeth - med sin bogserie på (i alt) fem planlagte bøger, der handler om Moses' historiske identitet. Ove von Spaeth fremlægger i bøgerne vidnesbyrd om at have fundet den historiske Moses i det gamle Egypten. -
          Ove von Spaeths interesse knytter sig bl.a. til mulighederne for at finde det historiske arkiv, som Moses menes at have medbragt fra Egypten - og som kan have været opbevaret sammen med Pagtens Ark. Begge dele forsvandt sporløst ved babyloniernes erobring af Jerusalem år 586 f.Kr.

Erling Haagensen, forfatter, journ., og dokumentarinstruktør, Medlem af Danske Filminstruktører - Bornholms Tidende, reportage, s.11  -  (5.feb.2001) - jf. også www.merling.dk

Sidetop
.
 
Klik - køb bogen her - direkte
Sidetop
¤ Læserbrev  -  26 november 2009  -  forespørgsel: 
Fråga från Sverige - om himlafenomen för israeliterna

Hej Ove von Spaeth, - Efter att ha hittat din hemsida om Moses så hoppas jag att du är rätt person för att hjälpa mig med följande.
          Det finns någon gammal berättelse om att en "stjärna" blev synlig i samband med att Moses föddes. Jag skulle vilja veta i vilken text denna "stjärna" finns omnämnd.
          Dessutom undrar jag om en annan sak. När israeliterna lämnade Egypten så följde de på dagen en molnstod och på natten en eldstod. Är detta himlafenomen eldstoden/molnstoden omnämnt i någon annan text än Bibeln? Jag menar omnämnt med detaljer som inte kan vara tagna från Bibelns berättelse. Jag får intrycket att inget finns angivet utöver vad som står i Bibeln. - Tack på förhand. Vänliga hälsningar,

Göran Johansson, - 26. november 2009 18:43  -  (26.nov.2009)

PS, Om du undrar vem jag är så är jag astronom som forskar om astronomiska fenomen som var synliga för några tusen år sedan. Jag brukar besöka institutionen för astronomi vid Lunds universitet en gång i veckan. Om du undrar över min forskning så kan du läsa följande. Nature, 2007, 19 juli, sídan 251.
          Z-Camelopardalis är namnet på en stjärna som ibland ändrar ljusstyrka, och jag är personen som identifierade att det finns en kinesisk uppteckning av den från år 77 f Kr. Världens äldsta exempel på en klassisk nova.

¤ Oversigt  -  28. november 2009  -  svar på forespørgsel: 
Skysøjle og ildsøjle, ved exodus?
Af  OVE VON SPAETH

          Svar til Göran Johansson, (brevet, "Fråga från Sverige...", ovenfor)

          1.  - Angående stjernen:  Der var ingen bestemt, opsigtsvækkende stjerne på himlen ved Moses' fødsel, men kilderne omtaler en meget sjælden stor-konjunktion af planeter præcis 3 år forinden.
          Den oplysning om stor-konjunktionen er ikke fra Bibelen, men fra Rabbinerskrifterne, og den kan astronomisk bevises som sandsynlig. Men alt dette står skrevet i bogens første kapitel, som er oversat til svensk - man kan læse om det her:
http://www.moses-egypt.net/bok1/moses1-kap1_se.asp
kapitel 1: De bortglömda stjärnanteckningarna: i afsnittet: Kan Moses födelse dateras på astronomiskt sätt?         

          2.  - Angående fænomenet ved exodus: - Et himmelfænomen er ikke nødvendigvis noget som foregår (oppe) i himlen, men måske bare har himlen som baggrund. Bibelen siger ikke, at det var en himmelbegivenhed. Håber nedenstående tekst fra bind 3, hvor jeg forklarer det hele, er ok?           Fra Ove von Spaeth's bog: "Den Forsvundne Tronarving: - Moses' Skjulte Krig før og under for Exodus Genopdaget". Attentatet på Moses, bind 3 (København, 2001)


Uddrag af bind 3's 10. KAPITEL:
 - Skysøjlen om dagen, ildsøjlen om natten

Resumé:  -  Hypoteser om, at ild- og røgsøjlen stammede fra vulkanudbrud, har vist sig urealistiske og både tidsmæssigt og geografisk ude af fokus.
               -  Gennem hele oldtidens militærhistiorie var ild- og røgsøjler kendte som perfekte midler til at dirigere store grupper og var effektive som falske signaler til at vildlede fjenden; foruden at røg anvendtes til sløring.

Moses' strategiske evner og brug af pyroteknik
I Bibelens Moses-beretning omtales et særligt fænomen, der viste sig på himlen i øst de tre første dage under Moses' og israelitternes udvandring fra Egypten - og fungerede som vejviser på denne første strækning på cirka 140 km gennem øde ørkenagtige landskaber frem til det Røde Hav.
          Den militære uddannelse, som Moses havde modtaget allerede som ung, kom ham endnu engang til gode. Og det afspejles i den beundringsværdige taktik og opfindsomhed, der anvendtes under udvandringen. I den hebraiske Bibels "2. Mosebog" (13,21-22 samt 14,19-20) angives, at der var:
                   "... om dagen en skysøjle for at føre dem ad vejen og om natten en ildsøjle for at give dem lys, så de kunne gå om dagen og natten. Skysøjlen flyttede sig ikke foran folket om dagen og ej heller ildsøjlen om natten ..." -
                   "... skysøjlen brød op fra pladsen foran dem (israelitterne) og stillede sig bag dem. Således kom den ind mellem egypternes lejr og Israels lejr. Til den ene side viste den sig som en sky sammen med mørke. Til den anden side fortsatte den med at oplyse natten. Så den ene gruppe kom ikke den anden nær hele natten ...".
          Der synes her tale om ganske velkendte kneb fra den tids krigsførelse: Signaler med røg og bål var almindelig anvendt til at dirigere store hærenheder. Egypten havde mange signalstationer ved grænserne (i forter) - og især ved Nilen, hvor signalerne brugtes helt frem til ved indvielsen af den første Nil-dæmning, op til år 1900.

          Muligvis kunne der på et tidspunkt være opstået endnu en betydning - i hvert fald for den senere bibelredigering - idet ildfænomenet også ville kunne forstås som bekræftende gentagelse af et tegn, der engang viste sig i forbindelse med Jahwehs profeti angående Abrahams efterkommeres ophold i Egypten og den senere udvandring derfra, hvorunder de gennem Moses modtog pagten på Sinai: For umiddelbart før en tidligere indgåelse af en pagt mellem Jahweh og Abraham - beskrevet i "1. Mosebog" (15,17) - viste der sig for Abraham:
                   "... en rygende ovn og et brændende ildblus passerede imellem ...".
          I Bibelen er specielle hændelser hos israelitterne under udvandringen fremstillet som fremkaldt af "Jahwehs indgriben". Men forud for alle vigtige gøremål overalt i oldtiden - hvadenten en mægtig konge eller en arbejdsleder af lav rang gik i gang med et projekt - har sådanne aktioner obligatorisk været iværksat i forbindelse med, at en eller flere guder ved kultisk ceremoniel besværgedes for at yde støtte dertil.
          Uundgåeligt må også Moses have foretaget ofringer til eller anråbelse af guddommelige magter som Jahweh eller Elohim, og her - ligesom det stadig hos nutidige naturfolk er praksis ved kultisk magi - ansås det nødvendigt for et godt resultat at give disse magter (en del af) æren.

          Moses har ligesom ved sin beherskelse af ilden,"pyroteknikken", også kunnet styre røgen. Begge har som signalformer samtidig haft den uønskede bivirkning at markere flugtvejen for de forfølgende egyptere. Teksten viser, at en således nødvendig omflytning af røgsignalet ikke alene har været anvendt til at vildlede den egyptiske hær, så den ikke tog retning mod israelitternes hovedposition; men også at røgfrembringelse ved forskellige midler har været dirigeret til at indhylle som en mur af røg, ligesom kunstig tåge i nutidens krigsførelse (jf. Bibelens"Salme" 105,39).
          I ly af det mørke røgslør kunne der i egypternes lejr foretages en reel sabotage mod deres stridsvogne, hvis sammenbrud har medvirket til, at israelitterne undslap til Sinai, ifølge"2. Mosebog" (14,24-25):
                   "... han så ud mod egypternes lejr inde fra ild- og skysøjlen og skabte forvirring i egypternes lejr. Og han fik hjulene til at falde af deres stridsvogne, så de havde svært ved at køre ...".
          Flere af disse militærtaktisk set egentlig banale tekniske drillerier mod fjenden blev i senere tider på grund af mangelfuldt historisk kendskab opfattet som noget ophøjet og mirakuløst:
- Mange hændelser i Bibelen blev senere af jødiske mystikere og af gnostikere også anvendt til symbolske betydninger - og blev siden hen udnyttet af kirken i dennes religiøse symbolik. Fra 400-tallet e.Kr. kaldes nydøbte inden for kristendommen: illuminati, 'de oplyste', hvis betydning - idet ildsøjlen viste sig ved udmarchen fra Egypten i påskedagene - var integreret i en sætning i påskelovsangen; heri omtales, at Helligåndens virke lå i columnae illuminatione,'ved ildsøjlens lysskær'.
          Med sin såkaldte alkymistiske viden, som Moses bl.a. havde demonstreret i forbindelse med et par af af"Egyptens ti plager", har han ligeledes kunnet få et bål til at flamme som en søjle mod himlen.
          Et lignende eksempel på dette engang velkendte fænomen er optegnet fra Alexander d. Stores erobring af Babylon, 1.100 år senere, hvor byens forsvarere søgte at skræmme med, overalt i gaderne, at brænde nafta - udvundet af asfalt-olieforekomster. Ligeledes er der optegnelser om et offer til Alexanders ære på alteret i Jerusalems tempel, hvor ilden synes specielt styret - med kemikalier, vinsprit og babylonisk nafta - til at danne en imponerende ildsølje op mod himlen (velkendte effekter og midler ifølge bl.a. Robert Eislers forskning).

          En åbenbar videreførelse af oldtidsviden om pyroteknik, der var en militærhemmelighed som grækerne havde monopol på, var den frygtede"græske ild", som var kendt for at"kunne sætte vand i brand". Den ældst kendte omtale af dette middel er om forsvaret af Delphi mod kelterne i 279 f.Kr. Og sidste gang så sent som 1453 e.Kr. under det forgæves forsvar af Byzans mod den islamiske hær. Ved drabet på byens forsvarere, der sad inde med de tekniske hemmeligheder, gik denne viden tabt.
          Undervejs østpå fra Nilens delta og ud til det Røde Hav i det flade land, hvor kun Jordens krumning bag horisonten afgrænser udsynet, ville et signalbål under disse optimale forhold dog højst kunne ses på 10-15 kilometers afstand. Dette er med til at pege på, at israelitternes antal ikke var så enormt stort (se næste kap.), hvis folk fra flere af grupperne på samme tid skulle have mulighed for at se denne vejviser.

Historisk genkendelig ild-anvendelse
Under israelitternes udvandring har der ikke blot været tale om signaler med ild og røg, men som nævnt også forsvarsmanøvrer hjulpet af ilden og røgen. Ved sidstnævnte taktikform har ilden sandsynligvis været antændt i de tørre ørkenvækster, der er mest rigeligt af netop så tidligt på foråret. Der har her været antændt ildspærring mod de forfølgende egyptere, som nu var rykket frem til en tæt distance fra israelitterne.
          Også dette forhold nævnes af rabbinerskrifterne - f.eks. i Ginzberg's "Legends of the Jews" (vol. 3, s. 20 og vol. 6, s. 6) - at:
                   "... de forreste egyptiske troppers pile og kastevåben så ud som at blive opfanget i ilden og røgen ...", hvilket "... umuliggjorde sigtet ...".
          Herom uddyber disse skrifter, at israelitterne havde etableret en"ildmur".
          Teksterne synes at give et nøjagtigt overleveret referat af, hvad der reelt hændte: Farao har bevidst holdt afstand til israelitterne. En distance der af strategiske årsager synes nøje afpasset til 160-175 m.
          Det svarer til et bueskuds afstand, men vel at mærke fra egypternes langtskydende, såkaldte kompositbuer. Det passer nøjagtigt med det historiske faktum, at denne nyere opfindelse af de laminerede buer, sammensat af lag af horn og forskellige træsorter - en krigsteknisk arv (ligesom stridsvogne) fra de fordrevne hyksos-besættere - var indført i den effektiviserede egyptiske hær her i 18. dynastis første halvdel.
          Det kan næppe forventes, at israelitternes folkehær var udrustet med disse kostbare, moderne og sofistikerede våben. Israelitterne har med mere almindelige våben af kortere rækkevidde ikke effektivt kunnet besvare beskydningen. Egypterne har haft fordelen ved at holde den afmålte distance, at de alene har kunnet ramme deres fjender. Så ild- og røg"muren" var særlig nødvendig.

          Dertil kommer, at egyptisk militær havde et fast velorganiseret angrebsmønster, hvor netop først pileregn og derefter spydkast skulle bryde fjendens rækker op, hvori der så blev indsendt soldater med dragne stikvåben. Baseret på sådanne veludforskede forhold giver det netop mening historisk set, når det således rapporteres, at israelitterne iværksatte en ildmur imod egypternes pile og kasteskyts.
          Vigtige og præcise detaljer i dette forløb udelukker helt afgørende nutidens hypoteser om, at rabbinerskrifternes informationer om exodus var skrevet af jødiske præster og lærde i 300-tallet f.Kr. eller senere: For, uden endnu tidligere optegnelser, hvordan skulle rabbinerne kunne kende specifikke detaljer i egyptisk kampteknik mere end 1000 år forud for deres egen tids græsk- og derefter romersk styrede Egypten?

          I Alexandria havde også den jødisk-egyptiske filosof Philo adgang til Egyptens gamle tempelarkiver såvel som til verdens største bibliotek. Han omtaler i sin Moses-biografi fra cirka 10 e.Kr. - helt i tråd med rabbinerskrifterne - ikke, at det var Jahwehs direkte indgriben, men "en engel", der forestod iværksættelsen af ildfænomenerne.
          Gang på gang, hvor "en engel" optræder i rabbineskrifternes beretninger om egyptiske forhold på Moses' tid, er der aldrig tale om"engle" som de kendes senere i europæisk-kristen tradition. Ud fra konteksterne er der tale rituelle indslag, hvor de optrædende var udklædt til at skulle forestille guder, der optrådte i de pågældende handlinger.
          Aktuelt har det således vakt opsigt, at nogle af Moses' betroede folk i spidsen for denne forvirringsaktion har, med netop ikke unormal praksis, været udklædt på rituel måde og optrådt foran hæren for at besværge fjenden. Dertil har andre aktionsgrupper til håndtering af ilden været iført det fra bl.a. oldtidens metalstøbning så velkendte ildbeskyttende læder- og uld"panser". At rabbinerskrifterne leder ind på også sådanne fænomener er bestyrkende for sandsynligheden ved netop at være i tråd med den tids historiske forhold.

- - - -
ORIENTERING: - ILDSØJLENS DATO
Komet eller vulkan som vejviser?
Fra tid til anden har der været fremsat forsøg på at forklare sky- og ildsøjlen - foruden Bibelens omtale af ild og røg på Sinai-bjergtoppen, da Moses senere besteg dette bjerg - som værende bestemte naturfænomener.
          I nogle af disse formodninger hævdes, at røg- og ildsøjlen udsprang vulkanisk fra Sinai-bjerget, og at dette"hellige bjerg" var i udbrud med røg om dagen og ild om natten. Men på Sinai-halvøen og i det omliggende område i nuværende Arabien har der ikke været vulkansk aktivitet i de sidste 20-30.000 år eller mere. Selve Sinai-bjerget har aldrig været en vulkan! Derimod er det stadig et klimatisk karakteristisk fænomen, at disse"vestarabiske" bjerge har hyppige elektriske uvejr på toppen.
          Den tyske egyptolog Hans Goedicke hævder i sin artikel "The Canaanite Illness", i Studien zur Altägyptische Kultur (Band 11, Hamburg 1984), at israelitternes udvandring skete i 1495 f.Kr., da vulkanen på den græske ø Santorini (Thera) havde et voldsomt udbrud, så øen delvis forsvandt. Forstøvede stoffer derfra er fundet i Egypten og påstås i den hypotese at have fremkaldt nogle af "Egyptens ti plager".
          Selve udbruddet vil have dannet en umådelig, 30-50 km høj sky- og ildsøjle, men den kunne pga. Jordens krumning ikke ses i Nedre Egypten. Stoffer fra udbruddet spredtes via stratosfæren over hele kloden; bl.a. til Grønlands indlandsis, hvor danske glaciologer fandt spor fra Santorini i lag fra cirka 1645 f.Kr. (jf."Nature", vol. 328, 1987, s. 1-3). Det passer med kulstof 14-målinger på øen, mens dendrokronologi hævdes at vise året 1628 f.Kr. - begge årstal viser en meget forbedret præcisering, der fastlægger udbruddet cirka 150 år bagud fra Goedikes tal.

          Bortset fra, at ingen af disse årstal stemmer med udvandrings-året 1455 f.Kr., så kan Goedikes hypotese med et vulkanudbrud så langt nord for Egypten, 800 km borte (hvor som nævnt alene Jordens krumning ville forhindre synet), ikke forklare, hvordan fænomenet kunne være synligt både foran og bag israelitterne - hvilket Bibelen angiver - dvs. synligt både på deres vej mod ørkenen i øst foran dem og i vest bagved dem.
          Hvis der er tale om et mere kendt fænomen (og ikke f.eks. noget ekstraordinært som Velikovskys teori om planetkollision) er det således blevet foreslået, at det kunne være en stærkt lysende komethale.
          Der kendes mange eksempler på kometer, der var så stærktlysende, at de kunne ses også om dagen endda nær Solen - ligesom der kendes en række eksempler på, at kometer kan være så langhalede, at de kan strække sig f.eks. fra nathimlen i vest og langt ind på daghimlen i øst.
          Under disse omstændigheder ville en sådan komet kunne"vise vej", ved at fremtræde lysende eller røg-agtig ved henholdsvis nat og dag og herved opleves som skiftende placering fra foranstillet til også at stille sig bag israelitterne. Men det forudsætter en komet med en retrograd bane, dvs. modsat omløbsretningen af Månen og planeterne. Halvdelen af alle store kometer følger en sådan retrograd bevægelse.

          Ved en såkaldt periodisk komet, dvs. en komet der er observeret at have genkomster, kan genkomsterne beregnes; således også om kometen har vist sig i udvandrings-året 1455 f.Kr., nærmere bestemt omkring forårsjævdøgn (påsken). Af periodiske kometer, tilstrækkeligt store og lysende til at fremkalde det omtalte fænomen, vil de eneste der kendes være Halleys komet foruden 1811-kometen og Aristoteles' komet. (Denne delte sig til to kometer, som nu 2.300 år efter Aristoteles' observation stadig kan identificeres ud fra deres baner - og nu mest kendt som hhv. 1843- og 1888II-kometen).
          Men ingen af disse periodiske kometers opdukken passer med tidspunktet for udvandringen 1455 f.Kr., og altså heller ikke Halleys komet - skønt den havde en meget betydelig lysstyrke for mere end 3.000 år siden, foruden at dens bevægelse er retrograd. Men Halley viste sig cirka 1500 f.Kr. og igen cirka 1424 f.Kr., og da var det på helt andre årstider end udvandringens start i påsken.

          Desuden er omkring halvdelen af alle kometer ikke-periodiske, idet de kun dukker op én eneste gang. Men det er ikke sandsynligt, at der blandt de normalt 4-5 ikke-periodiske kometer, som viser sig i hvert århundrede, men yderligere sjældent er synlige for det blotte øje, skulle være nogen, der svarer til Bibelens beskrivelse af fænomenet:
          - Således viser kinesiske kometoptegnelser, der indeholder de ældste kendte observationer, at den eneste komet (her: ikke-periodisk), at disse forekom i samme århundrede som udvandrings-året. De observeredes i 1495 f.Kr., dvs. 40 år før udvandringen.
          Af nævnte årsager vil de pågældende forsøg på, ved hjælp af en komet, at opnå forklaring og datering af fænomenet kunne udelukkes.

- - - -
          At iværksætte den vanskelige start på udvandringen var i sig selv imponerende. Derfor er det rent overflødigt, at de omtalte fænomener i senere tider er blevet tillagt noget mirakuløst; hvilket i nutiden ofte har ført til at afvise beretningen som overtro og myte.
          Men ud fra teksterne om Moses' dygtige styring af de bevæbnede udvandrere, hvor intet var overladt til tilfældigheder, synes det uden for al tvivl, at sky/røg- og ildsøjlen samt ildmuren som velkendte midler var taget i brug i datidens militære taktik. Militærteknologisk er der intet mytepræg heri.

          Ove von Spaeth,  (28.Nov.2009)   - fra min bog "Den Forsvundne Tronarving" (c) 2001

          Se yderligere opklaring i forbindelse med exodus:  "Den dag, da solen stod stille ..."

¤ Brev, den 28. januar 2003  -  læserkommentar og spørgsmål:
Den historiske baggrund gøres nærværende

Hr. Ove von Spaeth. Bøgerne er de mest oplysende, interessante og nyskabende bøger jeg har købt i de sidste år: TAK. - Jeg er også meget interesseret i at få at vide, om stjernekortet kan købes ?
          Jeg gennemgik dine bøger for en lærergruppe på Farsø Skole, og nogen gik straks hen på biblioteket. Håber det munder ud i køb. Min indfaldsvinkel er: Som gammel religions- og historielærer (også viceinspektør, samt guide på Aalborg Historiske Museum og Gråbrødreklosteret) savnes der ofte - om jeg så må sige - "kød" på vore gamle kendinge, personer fra såvel religion som historie.
          Min pointe med hensyn til resultatet af din store forskning er netop, at vores religions-undervisning får tilført en hidtil manglende viden til at gøre vores fælles religion nærværende - og forståelig - i undervisningen i de ældste klasser. Jeg står for et foredrag i Hadsund til efteråret, netop om vores ældste religionshistorie med dig som kilde. Bedste hilsener

Niels Frank, Aalborg og Læsø, - niels.frank@post.tdcadsl.dk  -  (28.jan.2003)

(Med skriftlig tilladelse fra Niels Frank, pr.30.1.2003, at OvS frit kan bruge teksten)

¤  

::   Svar fra OvS.    Mange har netop fundet bøgerne velegnede til studiekredse og fordrag (tilmed på rejser i Egypten: www.aton-rejser.dk) eller i forbindelse med teamopgaver (f.eks. Skive Gymnasium, http://skivegym.hugin56.net.uni-c.dk ) - eller til at skrive speciale over (- og som en senere tilføjelse: bl.a. på Slagelse Gymnasium, gengivet her på bind 5's anmeldelser, 4.del.
          Som forfatteren til værket er jeg glad for at kunne bidrage med den ekstra vinkel. Mere info om den brug, se:  info+FAQ ).

          Teksten om stjernekortet kan fås via: The Senmut Star Map Decoded , hvor der er placeret en pdf-fil, som frit kan downloades og udprintes.
          - Og tilsvarende på dansk via: Senmuts stjernekort afkodet  - ligeledes med samme procedure. Med tak for interessen,
          Ove von Spaeth
 

Sidetop

¤ Studies: catastrophic events   -  21 January 2010  -  History: 
The catastrophic events of the Ten Plagues ?

Dear Mr. von Spaeth,  - for your book perhaps you may contact William Mullen, Languages and Literature Professor of Classical Studies at Bard College, Annandale-on-Hudson, New York,
who dealt with the publication in U.S. of Felice Vinci book on Homer in the Baltic (now available also in Russian, Estonian, Swedish... should be available in Danish).
          I have been concerned with Moses in the last few years but mainly on the reasons of the catastrophic events of the Ten Plagues, to be associated to Deucalion Flood on basis of Orosius et at, and on the geography of his route in Sinai, where you must identify Baal Sefon, what again no one has been able to do correctly, and keep to the info in Josephus and Cosmas, what no one has considered in the books I read.
          Once you identify Baal Seefon then you see also that canonical Gospels refer to Jesus having been in India! Which I realized after reading the Gospels over twenty times in my life.
          Do you have English abstracts of your books? - Regards,

Emilio Spedicato, Professor of operations research at the University of Bergamo, Department of Mathematics, emilio@unibg.it - Università di Bergamo - (21.Jan.2010)

- see OvS's answer in the following mail, below.

¤ Phenomena in connection with the Exodus  -  21 January 2010  -  History: 
Enigmatic ages, years, cycles, and numbers

          Ove von Spaeth's response to some of the questions of prof. Spedicato's mail above.
          _

Many thanks for what you have sent - it is all very interesting and informative. You ask for abstracts of the books - if you click on the five books' introduction pages - for example in this case vol. 1:  http://www.moses-egypt.net/book1/moses1-introduc_en.asp  and then you go to a section (normally Section 5 or 6) containing: "Summary - some synoptic clues" - thus the Abstracts !

- - -
          # Concerning some of the strange phenomena in connection with the Exodus, you may be interested in these texts on page:  http://www.moses-egypt.net/book3/moses3-debate_en.asp
then go to the headlines called: "On the phenomena in the sky seen by the Israelites" - and also especially this: "The pillars of the cloud and of fire, during Exodus",
          - and on page: http://www.moses-egypt.net/book3/moses3-reviews-2part_en.asp  go to section 4: "The Day the Sun Stood Still ..."

- - -
          #  Concerning: >>Jesus having been in India....
According to biblical-extern accounts Jesus also lived and taught in India for some time. Anyhow, the grand opening of the Gospel of St. John is word by word as in Sanskrit from India's more than 3,000 years old Veda scriptures. According to the authority, Sir John Woodroofe's "The Garland of Letters" (7th ed., Pondicherry 1979, p.4) those texts state that:

"... Prajapatir vai idam asit: 'In the beginning was Brahma',
tasya vag dvitiya asit: 'by whom was "vag" or the word',
vag vai paramam Brahma: 'and the word is Brahma'...".

This text is recognized in the initiating lines of Gospel of St. John in the original Greek version, where the lines are not inserted in random form but placed in a particular linguistic lay-out which distributes words and letters according to specific numbers.
          By this the symmetries are obtained - at that time attributed extraordinary significance. The structure is forming this synergy effect with the three key concepts: logos, light, and life:

"... In the beginning was the logos,
and the logos was with God,
and the logos was (as) God,
this (logos) was in the beginning with God.
- All things were made by it
and without it became nothing of that which has become.
- In it was life,
and life was human light.
The light shines in darkness,
and darkness did not grab (understood) it (the light) ...".

It has several layers of symmetries. For example, the first four lines' number of Greek letters are symmetrically arranged as 15, 12, 12, 15.
          After the fourth line, the number of the actual Greek words has this symmetry 7, 12 (4 +8), 12 (4 +8), 7.
          The number of letters or words in all the lines are numbers being also attached particular significance, including as power (potency) numbers.

All the lines above are extracts from my vol. 4 about the historical Moses, "The Secret Religion", 2004, pp. 140-141. (I look forward to one day seeing it published in English).

- - -
          # Concerning >>Felice Vinci book on Homer in the Baltic .....
- maybe you find something of interest in my article "When Homer, Moses and other authorships are being split up to appear in greater numbers" on this web page:
 http://www.moses-egypt.net/book-series/debates-continuing-d_en.asp

          Ove von Spaeth


Ptahotep

 
 
SÆRPRÆGET KRITIK AF BIND 3 OG HISTORISK PERIODES FAKTA 
- evt. praktisk at kunne læse teksten off-line
¤ Brevpost fra OvS til tidsskriftet Sfinx, den 7. januar 2002  -  kommentar:
At se på nyorienterende forskning

Til:    redaktionen af Tidsskriftet SFINX,
Institut for Klassisk Arkæologi,
Aarhus Universitet, 8000 Århus C

Bøgernes redegørelse bør læses
To af mine bøger, "Gåden om Faraos Datters Søn" og Den Forsvundne Tronarving" er anmeldt i sidste nr. af Sfinx (dec. 2001). Heri hævder anmelderen Rune Nyord (elev på egyptologistudiet, Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet) bl.a., at jeg (citat:) "vælger at se bort fra de sædvanlige kildekritiske overvejelser, historikere gør sig i deres arbejde, f.eks. om forfatteren til en kilde virkelig havde nogen pålidelig viden om det, han udtaler sig om".
          Heraf kan man umiddelbart konkludere mindst en af to ting:  1) At han reelt ikke kender til historievidenskaben og dens brede spektrum af mange specificerede og specialiserede metoder, eller  2) at han ikke har læst mine bøger. Det vil næppe være muligt at formulere det mere diplomatisk.
          Havde han læst bøgerne ville han have erfaret, at de udgør en lang og minutiøs redegørelse for hvert skridt, der tages, og for dets præmisser. Bl.a. er der tydeligt gjort opmærksom på de på grundlag af primærkilderne foretagne rekonstruktioner, disse rekonstruktioners metodologi og inherente begrænsninger.

Fornem anerkendelse
På trods af disse fakta hævder Nyord - uden belæg - at jeg anser kilder for troværdige, blot de passer med mine ideer. I så fald må det vel undre en smule, f.eks., at min afhandling om det ældste egyptiske stjernekorts datering - også gengivet (hovedparten) bag i bind 2 - har modtaget fornem anerkendelse blandt de største autoriteter inden for de pågældende eksakte videnskaber, bl.a. historisk astronomi og arkæologi/kronologi, hos Harvard-Smithsonian og Oxford University.
          Dertil kommer, at en række højtstående akademiske forskere inden for relevante faggrene har givet selve bøgerne deres varmeste anbefalinger. Endda også hos udenforstående, der ikke har læst bøgerne, må dette give stof til eftertanke.
          Nyord udtaler om sin opfattelse af bøgernes kildeanvendelse (ref.): at så kan man jo bevise hvad som helst. Hvad skal vi bruge det til, når der ikke et eneste sted i bøgerne overhovedet angives, at jeg beviser noget? Ingen kan vel være tjent med, når en anmeldelse - hvadenten uerfarent eller blot ukvalificeret (har Carsten Niebuhr Instituttet virkelig bevidst anbefalet den amatørisme?) - demonstrerer ikke at kende til de mest elementære forskelle på f.eks. præsentation, indikation og bevis?

Nyorienterende forskning
Modsat bøgernes voluminøse fremlæggelse af anerkendt materiale, primærkilder og konkrete eksempler samt udbyggede analyser dokumenterer Nyord selv ikke en eneste af sine påstande. Af pladsmæssige årsager, kunne der måske svares? Ja, det kunne komme an på en prøve, f.eks. ved at Sfinx lod trykke en artikel om bøgerne, som Nyord eller en anden så senere passende kunne levere en akademisk kritik af.
          Ikke alene for eget vedkommende, men vel især også for læsernes krav på redelig information er det for alvor uhensigtsmæssigt, når en anmeldelse - der ifølge eget udsagn behandler den præsenterede forskning som (citat:) "fiktion" - og som vanskeligt kan betegnes som andet end i bedste fald notorisk misvisende, i værste fald renlivet vrøvl, kan få lov til at stå uimodsagt.
          Af ovennævnte årsager tillader jeg mig at høre, om det er muligt at få publiceret en artikel, der i korte hovedtræk redegør for den - de facto nyorienterende - forskning, der ligger til grund for undertegnedes værker om Moses.

          Ove von Spaeth, Zenith I.C. Project,  -  (7.jan.2002)


Efterskrift:


-  Svarbrevet fra Sfinx (23.jan.2002) er fra redaktør Birgitta P. Hallager, som afviser at gå videre med sagen.
          Men hør da:  Systematisk desinformation kan ikke være ansvarsfri. At en anmelder kan være uenig i en forskning, er selvsagt legitimt. Men det forpligter til saglig motivering og begrundelse herfor såvel som at dokumentere, hvorved det anmeldte værk ifølge hans/hendes opfattelse tager fejl. Ellers er det pseudoakademisk tomgang.


-  Efterfølgende:
  En måned efter OvS' afsendelse af det omhandlede brev (af 7.jan.) til Sfinx sendte anmelderen Rune Nyord et svar til OvS, men stadig uden dokumentation:  Jf. responsen hertil fra OvS, gengivet her nedenfor på denne Debat-side.
          Ove von Spaeth

¤ 2. brev fra OvS til Sfinx' redaktion, og Rune Nyord, 9. febr. 2002  -  en præcisering:
Kildekritisk balance

::   Jf. OvS' forudgående brev og info af 7.jan.2002 til Sfinx' red., - se ovenfor.
          Brevet til Nyord gengives her, ikke pga. netop denne sag, som måske i sig selv ikke er specielt interessant, men fordi de fremlagte forhold viser sig symptomatiske for en særlig form for usaglighed fra det lokale københavnske universitets egyptologiske og teologiske afdeling. De eksponerede sager tjener derfor så udmærket til illustration.


Kære Rune Nyord. - Dit omfattende brev af 7.febr.2002 - der var svar på mit brev til Sfinx' red., (gengivet ovenfor, ed.) - havde du sendt til mig via mit website, men sammen med mit svar dertil har jeg på korrekt vis sendt det hele via Sfinx, så man også hos redaktionen kan blive bekendt med hvordan du går bagom om dem med nye meddelse. Når du skiver i et offentligt tidsskrift, må du vel også kunne stå ved, hvad du bagefter svarer overfor berettigede indsigelser?
          Denne gang præsenterer din tekst en spektakulær modifikation af dine udokumenterede påstande i din anmeldelse af bind 2 og 3 af mine bøger i Sfinx, december 2001. Hvis du mener noget med denne evasive tilbagetrækning af dine udokumenterede påstande, bør den altså stiles til rette vedkommende, nemlig Sfinx' læsere og redaktionen.
          Men hvis derimod meningen er, at du blot vil forsøge at bilde nogen ind, at det var på grund af (citat:) "strenge pladskrav" i Sfinx, at du kun kunne levere 2-3 useriøse overfladiskheder, fordi der ikke var plads til (citat:) "argumenternes grundighed" - skal du næppe regne med, at noget intelligent menneske vil godtage det. Og hvad mener du med i dit brev at omtale din såkaldte "argumentationsform", når det er et faktum, at din anmeldelse konkret bestod af generaliserende vendinger.

Eksakt viden bag rabbinerdata
Modsat din hypotese påvises det, at rabbinernes oplysninger er langt ældre end selve tidspunktet for nedskrivningen. Derfor kan rabbinerskrifternes "fysiske" alder naturligvis ikke gøres til et argument for, at disse kilder kan påstås anvendt ukorrekt i bøgerne. Når bøgerne tilmed gang på gang nøje redegør for netop disse forhold, er det pinligt, at anmelderen ikke har læst det.
          Når solide indikationer i Moses-serien henviser til, at rabbinerskrifterne fremdrager tusindårige ældre oplysninger om astronomiske hændelser, og disse nu kan verificeres ved moderne videnskabelig, astronomisk-objektiv metode; - eller når disse rabbineres specifikke detaljer om forhold i det gamle Egypten kan sandsynliggøres af moderne arkæologi: - Alligevel hævder du, at det hele bygger på (citat:) "cirkelslutninger". Mener du, at astronomien også bygger på "cirkelslutninger" og "fiktion"?
          Og hvordan kan du efterlyse alternative tolkninger, når bøgerne en lang række steder netop omtaler det, bl.a. indbyrdes afvigende rabbinerkommentarer? Skal man anmelde bøger i akademisk kontekst, kræver det at læse alt, brødtekst fra a-z og appendikser, kommentarer eller notestof fra a-z.

Kvalitet først
Under alle omstændigheder er dit brevs reference til "gængs kildekritik" baseret på en eller andet postuleret konsensus, et kvantitativt og dermed tomt argument. Du slutter fra kvantitet til kvalitet, og det er vel en af de mest elementære metodologiske fejlslutninger, der eksisterer.
          Derudover har du ikke ret. Hvad er "gængs kildekritisk" praksis: På forhånd at gå ud fra at teksterne er fulde af løgn fra alfa til omega? På forhånd at gå ud fra, at de er sande hele vejen igennem? Men forskere befinder sig i et spændingsfelt mellem disse to yderpositioner, og sandheden er, at der kan argumenteres for begge dele, hvilket jeg forhåbentlig ikke bør eksplicitere, men det ene forhold kan ikke hævdes i absolut forstand at være mere sandt end det andet. I så fald må du gerne forklare mig det. At gå ind i den balance, anvendt med forsigtighed, har givet overordentlig interessante forskningsresultater.

Anerkendte videnskabsfagfolk
Hvordan kan man i øvrigt have tillid til dine udsagn, når du manipulerer citater? F.eks.: "bøgerne er fulde af ord som 'fastslå' " - hvor? "fulde af" betyder vel mere end to gange. Kan du finde det i bøgerne? ingen andre kan.
        De to gange, hvor "fastslå" forekommer, er i én bog (bind 3, s. 81), hvor det tilhører referater af internationalt anerkendte forskeres tekster og er fuldt korrekt gengivet af mig. (Hvordan kan en anmelder i det hele taget overse det?). Dokumentationen, allerede forud gengivet på s. 60-61, er netop fra autoriteter som Richard A. Parker, Kurt Sethe, Eberhard & Helck samt Ginzberg. Præcis på hvilket grundlag må de erfarne eksperter ikke refereres således, hvor du selv måske mener dig bedre underrettet?
          Bind 2 og 3 er, som deres forord grundigt redegør for, to selvstændige bind, der hver især understøttes af deres eget materiale. Men nu inddrager du i dit brev bind 1 i dit forsøg på forsvar for det, du udelukkende har kritiseret i bind 2 og 3? Du bør vide præcist, hvilken tekstomtale du har ansvar for.
          Bøgerne anvender den samme kildemetode som et utal af anerkendte humanvidenskabelige fagfolk i tidens løb, og kan du arrogant tillade dig at reducere dem til blot (citat:) "nogen historiker nogetsteds"?
          Bortset fra at argumentet ikke er tvingende, kan man imidlertid ikke komme uden om, at den metodologi, der er lagt til grund i bogserien om Moses, så ganske klart har domineret oldtidsforskningen de sidste 200 år, ellers er du ganske enkelt ikke inde i faglitteraturen.

Den mest fornemme færdighed
Summa summarum: Du bør nok overveje, om du fortsat vil stille dig tilfreds med at agere akademisk kopiautomat for tidens nyeste trends, dine lærere på universitetet, eller hvad/hvem det nu er. Tænk og læs selv, en forskers uden sammenligning mest fornemme færdighed. Det kan anbefales for din videre karriere. Held og lykke med DIT videre arbejde.

          Mvh. Ove von Spaeth


- Til generel afslutning
I forbindelse med at svare i den omhandlede type uvederhæftige anmeldelser kan der henvises til opsummering/overblik, indlægget "Videnskaben og den historiske Moses", på web-sitet's Debat-side til bind 4, på sidens sidste del.
          - Og tillige i indlægget "Videnskabsmyter og historiske realiteter", på Debat-siden til bind 2, på sidens sidste del.
          Ove von Spaeth

Klik - køb bogen her - direkte
Sidetop
¤ Indlæg, den 14. marts 2002  -  læserdebat:
Åndemaneri på Københavns Universitet

At have fulgt anmeldelser og debat omkring publiceringen af Ove von Spaeths Moses-forskning giver et godt billede af en i virkeligheden klassisk situation. At de notoriske akademiske modstandere er bange for at få væltet deres verdensbillede, er kun naturligt.
          Det ligger så at sige i den ortodokse videnskabs væsen at afvise og tilsværte kættere og kan iagttages ved den ildhu, som dens medlemmer søger at beskytte en nedarvet forståelseskultur med en indbygget metodik, der afstøder dét, der ikke allerede er alment accepteret, hvad enten det er sandt eller ej.

          For en videnskab er det smertefuldt, når dens vidensstillads ramler sammen, og der må udfoldes store anstrengelser for at begrænse skaden, hvorfor der er en vendetta mod et uautoriseret geni, som kan true tankens babelstårn, som disse statsbetalte seglbevarere foretager, uden at gøre sig det klart.
          Der udøves en mental besværgelsesproces, en form for lingvistisk og retorisk voodoo, som overfor stammen og dens individer har en katarsisk rensende effekt. Åndemaneri på KU.

Jacob Ludvigsen, journ., red., Svanekevej 42, Brændesmark, 3740 Svaneke  -  (14.mar.2002)

(Med J. Ludvigsens skriftlige tilladelse pr. 25.3.2002 for OvS. til fri brug af teksten)
 

 

¤ Læserbrev - den 16. juni 2009  -  kommentar: 
Snigende undertrykkelse af relevant og konkret information

De besynderlige forhold hos flere akademiske anmeldere af Ove von Spaeths bøger er ikke noget nyt og har nu stået på i en hel del år siden de første af bøgerne udkom.
          Eksempelvis har jeg på Moses-seriens website set, at i "Debat om bind 3" beskrives bøgerne af en egyptolog, Rune Nyord, tilknyttet Universitetets Carsten Niebuhr Institut - med nogle horrible udsagn i hans boganmeldelse til historietidsskiftet Sfinx. De taler for sig selv.
          Tænk, at nogen via et udbredt tidsskrift kan få sig selv til - og så totalt uansvarligt og uden mindste argument - at kalde dette minutiøse forskningsværk for "fiktion", altså en til lejligheden opfundet roman. Det fatter jeg simpelthen ikke. Det er jo splitter ravende tosset.
          Jeg er ikke ret langt fra at se noget af en gedigen sammenhæng i det hele angående denne faktisk snigende undertrykkelse af relevant og konkret information om vigtige opdagelser, idet forløbet jo tydeligt for alle fremstår som mere end blot tilfældigheder.
          Konspirationsteorier er heldigvis ikke mit gebet, - men at underkende en sammenhængende fremfærd hos visse akademiske grupper i årevis med deres attitude af systematisk modstand imod disse værker vil være at benægte virkeligheden. Men kan de involverede egentlig selv forklare, hvorfor de ovenkøbet er direkte aktive med denne form for kulturel misgerning?

Bjørn Andersen, forfatter, MA i litteraturvidenskab, ekstern lektor på Københavns Universitet, journalist DJF, tidl. programredaktør i DR TV, - (16.jun.2009)
          (dette er et uddrag af et længere indlæg fra den fortsatte debat bragt på dette link: http://www.moses-egypt.net/bogserie/debat-fortsat-c_da.asp )
 

Sidetop




 
 
HISTORISKE KONKRETER I BIND 3 - KONTRA AKADEMISK TEORI, - OG SVAR PÅ ANGREB
- evt. praktisk at kunne læse teksten off-line
¤ Indlæg, Kristeligt Dagblad, den 31. maj 2005 (s. 8)  -  debat:
Arkæologiske fund der passer med bibelske udsagn

DET GAMLE TESTAMENTE.  'Københavnerskolen' kunne gerne kigge lidt mere på nyere arkæologiske fund, inden Bibelen i større omfang afvises som historisk kilde.

Af  OVE VON SPAETH, forfatter, historieforsker
 

Der skal tages hensyn til bibelteksters historiske udsagn, betoner dr.theol., GT-lektor Nicolai Winther-Nielsen i Kristeligt Dagblad den 23. maj og angriber, hvad han kalder den "ensididige sandhed" udstedt af Københavns Universitets Teologiske Fakultet.
          Hertil siger professor, dr.theol. Niels Peter Lemche fra nævnte fakultet i Kristeligt Dagblad den 25. maj, at Winther-Nielsens holdninger "fører til begrænsende læsning og forståelse".
          Parterne er faret i totterne på hinanden og beskylder hinanden gensidigt for snæver ensporethed og endda for en slags fundamentalisme.

          Idet disse udsagn og holdninger fremstår som subjektive følelsesbetonede, hvordan skal vi så få tillid til at også kunne finde tilstrækkelig videnskabelighed hos parterne?
          Dog må det siges at være befriende, at der i hvert fald nu eksisterer flere og mere nuancerede syn på Bibelens historicitet end den massive afvisning af Bibelen som historisk kilde, som netop fakultetets såkaldte "Københavnerskole", ofte meget enerådende, har repræsenteret, og hvor holdningen for eksempel er, at Joshuas invasion af Kanaan kun er en myte.

          Er det det? I Tell el-Amarna brevene fra farao Amenhotep III og Akhenatons arkiver (fundet i 1887) fremgår, at de dengang egyptisk dominerede byfyrster og guvernører i Kanaan i en periode på lidt over 20 år forgæves bad Egypten om hjælp mod indtrængende apiru-folk, hebræere.
          Antallet af år stemmer med Biblens beskrivelse, hvor invasionen angives at vare ca. 21 år.
Der er også bemærkelsesværdig overensstemmelse mellem Tell el-Amarna brevene og Bibelens navne på alle disse mange ledere og deres konkrete lokaliteter, ordret gengivet i Bibelens "Joshuas bog".
          Også det tilhørende sandsynlige tidspunkt for invasionen har man afvist, men på et mangelfuldt grundlag. Når selv Joshuas navn findes i sådanne breve, har indvendingen været, at "der er ingen sikkerhed for, at det er den samme Joshua som i Bibelen". Isoleret betragtet er det naturligvis sandt, men det er så uden at se på hele sammenhængen. - Selve navnets eksistens her må i det mindste være med i betragtning og ikke bare ignoreres, som det hidtil er gjort. Hvorfor har man gjort det?

          Disse Tell el-Amarna breve udgør endda bare en mindre del af indicierne. Der er utroligt meget mere. F.eks. Garstangs udgravning af Jeriko, der afdækkede bymurenes sammenstyrtning (med tydelige tegn på jordskælv) - fuldstænding som i bibelberetningen. Denne omtaler også Rahabs hus oppe på muren og en nedbrænding af byen, og plyndringen forinden af alle metalgenstande.
          Garstang fandt virkelig huse på muren og rester af tilrettelagte bål til byens regulære nedbrænding, samt at kun denne by ud af alle de mange Jeriko'er, der er bygget oven på hinanden, var ribbet for alt metal.
          Andet måtte israelitterne ikke tage, ifølge Bibelen, og udgravningen af netop det by-lag viser, at lagrene var fulde af korn, som det omvandrende stammefolk ellers nødvendigvis ville have anvendt. Samtidig bekræfter det yderligere Biblens angivelse af, at angrebet var tidligt på sommeren, idet forårshøsten således netop var kommet i hus. En ekstra bekræftelse er, at det i øvrigt normalt var et ustrategisk tidspunkt at belejre en by, når madlagrene var fulde - men et mur-omvæltende jordskælv kom altså til hjælp.
           En anden britisk arkæolog, Kathleen Kenyon, med sine senere - på nogle punkter modstridende og delvis fejlinfluerede - dateringskonklusioner har ingen indvirkning, idet moderne, objektive kemiske analyser af keramikglasurer (fundet i dette specielle by-lag) helt afgørende demonstrerer, at Garstangs datering - der yderligere bestyrkes af fund, i det stratum, af Amenhoteps III's seglmærker - netop er den sandsynlige dato.
          Kenyons resultater i sig var rimelige, og hun skulle gerne citeres alene for dem. Men den herskende mening influerede på fortolkninger heraf, så det endda stadig forlyder, at hun "har bevisført", at israelitterne ikke belejrede Jeriko i 1200-tallet f.Kr., for på den tid lå byen øde hen som en ruin, og "derfor er israelitternes invasion en myte". - Jamen, sagen går jo i stedet netop ud på, at en overvældende dokumentation angiver utvetydigt, at de ankom ca. 200 år tidligere, mens byen stadig fandtes intakt.

          Jeg intenderer ikke, at de fleste tekster i Bibelen er videnskabeligt historisk sande - f.eks. synes der at være en del udeladelser foretaget i oldtiden af redaktører blandt de præstelige skrivere - imidlertid er det slet ikke artiklens sigte. Her må det i den forbindelse ikke overses, at den etablerede forskning for ikke længe siden tilsvarende påstod, at endda selveste Buddha var en myte, samt at bl.a. hittitterne, byen Troja og kong Midas alle var myter - men det hele med alle påstande måtte trækkes tilbage efter arkæologisk afdækning af uomgængelige hard core-beviser.
          En sådan afvisningform som princip kendes så sent som til 1960, hvor man påstod vikingernes baser i Amerika 500 år før Columbus at være sagaernes "anekdotiske fortællinger", men i nævnte år fandt arkæologer på Newfoundland og andre østkyst-steder afgørende spor, der i mindste detalje stemmer overens med de 1000-årige beretninger.

          Skønt enkelte forskere i 1800-tallet havde gravet i sandet og ret tilfældigt havde fundet den mulige placering af Babylon, fandt de ikke noget, der kunne godtgøre det virkeligt storslåede Babylon. Her tvivlede de akademiske kritikere aldrig på deres egen indsigt, hvorfor Herodot i sin beretning i 400-tallet f.Kr. om Babylon derfor ikke bare ansås for almindelig unøjagtig, men helt utroværdig.
          Og når også Bibelen omtalte selve Nebuchadnezzar, påstod man, denne konge var en myte. Men i 1899 ankom den tyske arkæolog Robert Kaldewey - og i de næste 20 år fandt han præcist, hvad Herodot (og Bibelen) berettede om:  Nebuchadnezzars palads, Ishtar porten, fundamentet til Babelstårnet og, i 1913, et kæmpe terrasseområde, som direkte kunne være de berømte hængende haver.

          Ligeledes at israelitterne vandrede som en folkehær i ørkenen i mange år, "vidste man helt bestemt" måtte være en myte, for det var en "helt usandsynlig" overlevelsesform og det efterlod ingen spor. Selv dette at Mao Tze Dong og hans kæmpemæssige hær - mere end hundredetusinde oprørstropper med deres familier - gjorde præcist det samme i Kinas øde egne fra 1934 og frem, ændrede ikke det mindste i de mange teologers afvisning af Moses' og israelitternes exodus, som de påstår er en myte.
           Fænomenet i sig selv er velkendt og dukker før eller siden op på mange institutioner og i forskningsgrupper. Når visse forskere eller medarbejdere, som er indædte modstandere af enhver forandring, nu fra andre kolleger modtager information om, at tingene også kan gennemføres på nye måder, vil meget herefter dreje sig om at bevise, at det nye koncept er ringe, og at det ikke kan lade sig gøre - og om at få tingene til ikke at fungere efter hensigten, så de pågældende kollegernes uforstand kan demonstreres. Det hjælper åbenbart ikke, at vi nu kan redegøre for, hvordan videnskaben er nået til at forklare ting, som vi førhen aldrig troede muligt at opklare - f.eks. kan flere af Egyptens ti plager i Bibelen forklares i detaljer.
          Alligevel, ved nye teorier eller tiltag overses det ofte at tage højde for, at der skal samtidig også skabes bedre betingelser for at præsentere resultaterne - kommunikationen skal udbredes frit. Hvad angår den i denne forbindelse relevante oldtidshistorie kan den interesserede læser finde yderligere omfattende arkæologiske og tekstmæssige beviser i min bog, "Den Forsvundne Tronarving" (Attentatet på Moses, bind 3), hvori der er flere kapitler om den så omdiskuterede israelitiske invasion af Kanaan, hvoraf sporene er minutiøst dokumenteret punkt for punkt - i et så betydeligt omfang, der aldrig før er blevet publiceret i en samlet fremlæggelse.

Ove von Spaeth , forfatter, uafhængig forsker,
www.moses-egypt.net  -  (31.maj 2005)

Artiklen findes også på: www.kristeligt-dagblad.dk/debat/artikel:aid=253882   og  http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/75210  .
Ca. den sidste tredjedel af ovenstående artikel er blevet udeladt af Kristeligt Dagblad.

¤ Indlæg, Kristeligt Dagblad, afsendt den 1. juni 2005  -  debat:
Klar tale

Om den aktuelle debat om Biblens historicitet. Det indblik man i Kristeligt Dagblad får i et forskermilieu via artiklerne af de teologiske professorer Winther-Nielsen, Lemche og Legart er jo desværre alt for sigende. Niveauet fremstår ikke højt. Derimod tak for den uafhængige forsker Ove von Spaeth's meget flotte indlæg i Kristeligt Dagblad den 31. maj, hvor informerende exempler ud af mange er trukket frem og sætter alting i perspektiv - et indlæg som ligger så milelangt over det øvrige. Kort sagt SAGLIGHED. Ikke personfnidder.

          E.M.Stogafo, 2942 Skodsborg  -  (1.jun.2005)


Ovenstående blev afvist af redaktionen på Kristeligt Dagblad - og derefter overdraget til OvS pr. 18.6.2005:

! !  Til Ove von Spaeth.
Debatten i Kristeligt Dagblad om Biblens historicitet er et spændende emne. På avisens hjemmeside står der under DEBAT: "Skriv et læserindlæg. Vil du sætte et nyt spørgsmål på dagsordenen? Har du lyst til at gøre dit synspunkt gældende i Kristeligt Dagblad?" - Jeg indsendte min kommentar og modtog det svar, at jeg ville høre nærmere.
          Det skete aldrig.
          Indlægget var fremsendt aktuelt midt i debatten og kunne endda være afbalancerende den underrepræsenterede side, og er så kort, at afvisning ikke kan skyldes pladsmangel. Man kan så gætte hvorfor. Men måske kan du bruge det?

E.M. Stogafo, - (18.jun.2005)

¤ Indlæg, Kristeligt Dagblad, den 2. juni 2005 (s. 8) - debat:
Fusk

Af  NICOLAI WINTHER-NIELSEN, dr.theol., lektor


          "... Med mit kendskab til Amarna-teksterne finder jeg ikke der sikre beviser for erobringen eller Josvabogen, og jeg er derfor ikke fristet af von Späets forfatterskab (Kristeligt Dagblad den 31. maj). Idet hele taget skal man vare sig for ark-jagt, fusk med kronologi eller gætteri om hemmelige tekster. ..."

Nicolai Winther-Nielsen,  Dansk Bibel Institut, Frederiksborggade 18,1, København K  -  fra indlæg i Kristeligt Dagblad under overskriften: "Alt er tomhed i Lemches univers",  -  (2.jun.2005)

(ed.note:  Fra indlægget er kun den del, der direkte omhandler Ove von Spaeths forfatterskab gengivet her - med relevans for bogseriens Debat-sidel. Resten af NW-N's indlæg er om helt andre ting, især hans forhold til dr.theol. Niels Peter Lemche og dennes hypoteser).

¤ Indlæg, Kristeligt Dagblad, den 4. juni 2005 (s. 10)  -  debat:
Arrogance gør det ikke

Af  OVE VON SPAETH


Et konkret emne er på bordet i Kristeligt Dagblad, fra den 23. maj og frem, i form af debat om Bibelens historicitet.

          Efter teologerne Winther-Nielsens og Lemches fight, der desværre også kørte på personlige bemærkninger, fremlagde undertegnede den 31. maj i Kristeligt Dagblad en række eksempler på arkæologisk videnskabelige, anerkendte fund, der i alle - vel at mærke set i sammenhæng og helt ned i mindste detalje - taler til fordel for Joshvas invasion af Kanaan.

          Hvad er så den dybere mening med, at Winther-Nielsen den 2. juni kæder mit indlæg sammen med: "man skal vare sig for ark-jagt, fusk med kronologien eller gætteri om hemmelige tekster"?

          Hvad har denne under-lavmålet-jargon dog at gøre med, hvad der konkret blev fremlagt om indicier for invasionen? Iøjnefaldende tomhed for argumenter afhjælpes ikke ved manipulerende at gå uden for emnet. Derimod er det stadig en kendsgerning, at min bog "Attentatet på Moses, bind 3" præsenterer en netop ekstensiv dokumentation for en spændende række indicier. Et tilbud til videre undersøgelse.

          I videnskabelige forhold vil dette, at Winther-Nielsen anvender udtrykket "fusk" være det samme som "videnskabelig uhæderlighed" - en så alvorlig beskyldning, at man bestemt ikke kan tillade sig det uden beviser. Hvor er hans store bevis? Arrogance gør det ikke. Hvordan kan debatten om det interessante historiske emne reddes?

Ove von Spaeth  -  (4.jun.2005)

Klik - køb bogen her - direkte
Sidetop
¤ Indlæg, Kristeligt Dagblad, den 25. juni 2005 (side 10)  -  debat:
Historien, Bibelen - og fusk

DET GAMLE TESTAMENTE.  Debatten om Bibelens historicitet skal komme op på skinnerne igen på en ordentlig måde i stedet for at ende i perfide beskyldninger.

Af  OVE VON SPAETH, forfatter, historieforsker


I debatten om Bibelens historicitet og Joshuas invasion af Kanaan bragte Kristeligt Dagblad, den 4. juni, fra undertegnede en respons til Nicolai Winther-Nielsen, Dansk Bibel-Institut, angående hans særegne indlæg den 2. juni.
          Men Winther-Nielsen har så valgt ikke at tage ansvar for, at han havde ladet mit forfatterskab (indlæg samt bøgerne "Attentatet på Moses", alle med genuine videnskabeligt anerkendte fund og indicier) forbinde med påstande om "fusk", "gætterier" og lignende. I den kontekst er det ikke bare "for sjov", men en uredelighed han næppe ville tillade sig over for den forrige kombattant, dr.theol. Niels Peter Lemche for eksempel. Men hvorfor så her?

         Debatten om det vigtige historiske emne skal komme op på skinnerne igen - og på en ordentlig måde. Så læg ignorancen bort og ryd op! For inden for den forskning - som Winther-Nielsens indlæg sigter til - kan man i hvert fald ikke slippe godt afsted med beskyldninger om videnskabelig uhæderlighed uden konkrete beviser. Ellers bliver beskyldningerne naturligvis selvbetegnende.
         Til dette må på forhånd erindres om, at meninger, hypoteser og konsensus-opfattelser i sig selv ikke er det samme som facts, så der skal konkrete ting på bordet, hvilket han har demonstreret ikke at kunne levere. Dog er ingen forpligtet ud over egen formåen - heller ikke Winther-Nielsen.

         Så det skal hermed i respektfuldhedens navn forlanges, at han trækker sine ubegrundede påstande tilbage på samme måde, som de var fremsat, nemlig offentligt i avisen. I modsat fald vil han selv være skyld i, at hans holdning fagligt bliver betragtet som, i bedste tilfælde, useriøs.

Ove von Spaeth, forfatter, uafhængig forsker, - www.moses-egypt.net  -  (25.jun.2005)

¤ Indlæg, Kristeligt Dagblad, den 29. juni 2005 (side 9)  -  debat:
Fejllæsning spærrer for diskussion

DET GAMLE TESTAMENTE.  Jeg beklager naturligvis, hvis min formulering i Kristeligt Dagblad den 2. juni har fejlplaceret von Spaeth, hvis tidlige datering af Moses er interessant og bestemt ikke fusk med kronologi.

Af  NICOLAI WINTHER-NIELSEN, dr.theol., lektor


Von Spaeth har i Kristeligt Dagblad den 4. juni og nu igen den 25. juni anket kraftigt imod, at jeg skulle have beskyldt ham for videnskabelig uredelighed. Det er desværre et eksempel af samme art som i min barndoms latinbog, hvor sætningen "Hvor er far?" blev fulgt af "Svinet er i haven". Der opstod en fejllæsning, hvis man læste den samme reference ind i de to sætninger.
          I min kommentar skrev jeg alene, at jeg tvivler på, at von Spaeth kan bevise erobringen ud fra Amarnabrevene. Lemche skulle vide, at det ikke er en tolkning, som indgår i min argumentattion. For at tydeliggøre vilkårene for en fortsat samtale formulerede jeg derpå et almet og generaliserende udsagn ("I det hele taget ...), som maner til forsigtighed overfor særstandpunkter, der ikke har vundet indpas i etableret videnskab.
          Som eksempel kunne jeg nævne Ron Wyatts arkjagt eller Velikovskys omdateringer af den nære orients historie. Hvor galt det kan gå med hemmelige tekster viser Da Vinci bogen, hvis største mysterie er, at moderne intellektuelle mennesker læser den som historie.

          Jeg beklager naturligvis, hvis min formulering i Kristeligt Dagblad den 2. juni ikke tydeligt nok fremstår som min konklusion på et afsnit, hvor min pointe, var at jeg ligesom Lemche forholder mig til videnskabelige reultater, som har en vis status i den faglige diskussion.
          Jeg opfatter ikke von Spaeth som arkjæger, og er heller ikke bekendt med, at han har foretaget vidtgående omdateringer af kronologien. Hans tidligere datering af Moses er interessant og bestemt ikke fusk med kronologi, men der er for mig at se en række åbne spørgsmål i hans argumentation. Selskab for Bibelsk Arkæologi har i øvrigt i sit medlemsblad, Tel, i 1999, bragt en anmeldelse, som på en udmærket måde diskuterer forcer og svagheder i von Spaeths første bog (www.sha-dk.dk/tel/TELartikler/tel4-99chtm).

          Von Spaeth har tidligere i Kristeligt Dagblad diskuteret forskeres ahistoriske syn på historiske kilder, og denne diskussion er er stadig relevant. Han skal være velkommen til at udtale sig om min formåen eller seriøsitet, men det ville være mere spændende at få vurderet argumenterne for at bortfortolke Det Gamle Testamentes historiske reference til det tidlige Israel.

Nicolai Winther-Nielsen, Dansk Bibel Institut, Frederiksborggade 18,1, København K  -  (29.jun.2005)

(Indlægget er tilgængeligt normalt i biblioteks- og avisarkiver - de suppleres legalt af nærværende ikke-kommercielle web-sites gengivelse fra den offentlige debat samt i forbindelse med Medieansvarlovens par. 36-40 vedr. retten til genmæle.).

Klik - køb bogen her - direkte
Sidetop
¤ Afsluttende debatindlæg, optaget på moses-egypt.net, den 4. juli 2005  -  kommentar:
Til overvejelse - respekten skal altid være tilstede
Af  OVE VON SPAETH, forfatter, historieforsker


Nicolai Winther-Nielsen, Dansk Bibel Institut, har i Kristeligt Dagblad (2.jun.2005) ladet mit forfatterskab forbinde med påstande om "fusk", "gætterier" og lignende.

          Da jeg nu to gange i Kristeligt Dagblad har måttet forlange en dokumentation eller en tilbagetrækning af påstanden, har Winther-Nielsen så derefter skrevet et svar i samme avis (29.jun.2005), hvor han om sin egen omhandlede tekst bl.a. siger: "... Der opstod en fejllæsning, hvis man læste den samme reference ind i de to sætninger ...".
          At en dr.theol., der har mere end 20 års års erfaring med vægt netop på tekstanalyse og fortolkningsundersøgelse, helt uafvidende skulle komme til at skrive de pågældende to sætninger på den måde i forlængelse af hinanden (jf. hans indlæg af 2.jun.2005), så de læses meningsfuldt og logisk ud i ét, uden at de var opstillet med den hensigt - kan man jo så overveje.
          Under alle omstændigheder efterlader manøvrerne det indtryk, at denne tekst-analytiker og do. fortolker næppe kan beskyldes for at have total kontrol over sine virkemidler.

          Winther-Nielsen tilføjer: "... (bibelarkæologi-bladet) Tel, i 1999, bragt en anmeldelse, som på en udmærket måde diskuterer forcer og svagheder i von Spaeths første bog ...".
          Winther-Nielsen bedømmer det altså som "en udmærket måde", skønt netop den pgl. artikels besynderligt uprofessionelle niveau ellers åbent afslører sig - først i overskriften: "Fristende flot bog, men giftig !?" - og derpå i teksten, hvor der "argumenteres" useriøst nostalgisk således: "... er ikke en bog, der kan anbefales til TELs læsere ...Den giver alt andet end bibelglæde ...".

          Men Winther-Nielsen undskylder nu sin egen fejlmanøvre, om end der i min indsigelse alene var krævet et dementi. Undskyldninger kan næppe bruges til noget som helst, det retfærdigt afgørende var, at han skulle trække sine misvisende og udokumenterede udsagn tilbage. OK, det er sket nu - og hans respekt for andre diskussionsdeltagere kan så igen komme disse tilgode. Og så i øvrigt ikke et ord mere om den sag. Debatten om det historiske emne kan fortsætte herefter på et mere acceptabelt niveau.

          Angående hele debattens forløb gives der her en bibliografisk-kronologisk oversigt over gruppen af publicerede indlæg i Kristeligt Dagblad i den pgl. periode:

Nicolai Winther-Nielsen: "Københavnerskolen og det gamle Israel", Kr.Dagbl., 22.maj,2005.

Niels Peter Lemche: "Intet nyt under solen", Kr.Dagbl., 25.maj,2005.

Ove von Spaeth: "Arkæologiske fund passer med bibelske udsagn", Kr.Dagbl., 31.maj,2005.  ( www.kristeligt-dagblad.dk/debat/artikel:aid=253882 )

Peter V. Legarth: "Monopolet har talt", Kr.Dagbl., 31.maj,2005.

Nicolai Winther-Nielsen: "Alt er tomhed i Lemches univers", Kr.Dagbl., 2.jun.2005.

Ove von Spaeth: "Arrogance gør det ikke", Kr.Dagbl., 4.jun.2005.

Jens Bruun Kofoed: "Det gamle Israels historie ændrer sig", Kr.Dagbl., 22.jun.2005.

Ove von Spaeth: "Historien, Bibelen - og fusk", Kr.Dagbl., 25.jun.2005.

Nicolai Winther-Nielsen: "Fejllæsning spærrer for diskussion", Kr.Dagbl., 29.jun.2005.

Niels Peter Lemche: "Solen stod næppe stille i Ajjalons dal", Kr.Dagbl., 29.jun.2005.

Jens Bruun Kofoed: "Er Lemche åben for en kristen læsning af Bibelen?", Kr.Dagbl., 4.jul.2005.

Disse artiler er tilgængeligt normalt i biblioteks- og avisarkiver.  Kristeligt Dagblads abonnenter har adgang til dem i avisens webarkiv - på:  www.kristeligt-dagblad.dk  og  www.kristeligt-dagblad.dk/debat .

Ove von Spaeth, forfatter, uafhængig forsker, - www.moses-egypt.net  -  (4.jul.2005)

(indlægget blev ikke optaget i Kristeligt Dagblad.)

¤ Newsgroups: dk.videnskab.religion, den 1. juni 2005  -  kommentar:
Københavnerskolen - bør se på nyere arkæologiske fund

I Kristeligt Dagblad kunne man tirsdag den 31. maj 3005 læse - www.kristeligt-dagblad.dk/debat/artikel:aid=253882 - med titlen: "Arkæologiske fund passer med bibelske udsagn" som er et læserbrev skrevet af Ove von Spaeth, forfatter og uafhængig forsker, (www.moses-egypt.net), Valkendorfsgade 4, København K.
          Jeg er enig med Oves kommentar: "Københavnerskolen bør kigge lidt mere på nyere arkæologiske fund, inden Bibelen fuldstændig afvises som historisk kilde". Det er *netop* ved objektivt at studere alle kilder man opdager at Gud har åbenbaret sandheden i de hebraiske skrifter. - Med venlig hilsen ;-)  - Henrik, Dianalund

Henrik Vestergaard, <vestergaard_h...@hotmail.com> - Emne: [Jødedom] Bibelske udsagn bekræftes af arkæologiske fund  -  (1 Jun.2005)  01:17
 

¤ moses-egypt.net,  Zenith IC Project  -  21 september 2009  - kommentar : 
Afvisningen af konkret historie

Af  OVE VON SPAETH

Mange forskere mener, at bibeltekster vanskeligt kan bruges som kilde til historien. Men problemet er snarere utilstrækkelig historisk viden.
          Blandt flere videnskabsfolk kan det observeres, at de i forbindelse med forskningen benytter en forskruet adfærd ved deres mangel på grænser for, hvad man kan påstå uden dokumentation. Vores problem er derefter at få udbredt oplysning til at undgå, at teorier, som det er sket, bliver for enerådende diktater, der ofte kan gøre det ekstremt svært for anden viden at vinde gehør.
          Det er stærkt afgørende, at vi besinder os på vores rige historie, kulturelle rødder og værdier - også hvad angår ansvarlig frihed i videnskabsudbredelse.

1. DEL

Akademiske teorier kontra historisk virkelighed

Omkring slutningen af 1800-tallet begyndte teologiske forskere og historikere forsøg på at lave modeller og rekonstruere teksternes tilblivelse og udvikling, men hovedsagelig ud fra teksterne alene. Denne - sjældendt erkendte - ensidighed næsten umuliggjorde selvsagt en tilstrækkelig kritisk og kvalificeret bedømmelse af de dengang foreliggende data. Problemet er, at denne baggrund blev glemt lidt efter lidt, og mange ideer fra disse foreløbige modeller næsten blev antaget som selve "sandheden".
          Det blev derfor fatalt for modtagelsen af Bibelens specifikke oplysninger om Moses, at der i især filologisk forskning udvikledes akademiske hypoteser om bibelteksters tilblivelse, før der fandtes videnskabelige arkæologiske udgravninger, analyser og afgørende fund. Det uheldige udgangspunkt førte som konsekvens ind på stadig skævere spor. (Alt findes yderligere uddybet i et '70-punkts katalog om bibelforskning' i min bog "Den Hemmelige Religion", pp. 310-340").

En forskning der hvilede for længe

Især den tyske teolog, orientalist og semitolog Julius Wellhausen (1844-1918) fremførte ideer om, at bibelteksterne var blevet udsat for ændringer eller var bearbejdet og især sammenstykket af ældre kilder ('dokumentar'teorien), der ofte var mytestof efterbehandlet eller direkte skrevet af mange forfattere.
          Hurtigt bredte Wellhausens ideer sig som en regulær modebølge også til andre, dvs. ikke-bibelske, tekst-forskningsområder. Dette kan bl.a. opleves ved nogle af de senere analyser af nordiske sagaer.
          En ekstrem videreførelse af Wellhausens tekstopdelings-hypotese, siden hen repræsenteret som Berlin-skolen eller den tyske skole, fik nu i mere end 100 år en stadigvæk temmelig dominerende indflydelse på mange forskeres og ikke-forskeres opfattelse af teksterne - og præger fortsat mange informationer om Bibelen i leksika og litteratur. F.eks. blev det også en modedille i mange år, at det var en "sandhed", at Bibelen havde 6 Mosebøger (dvs. inkl. "Joshuas Bog").

          Denne tyske skoles efterhånden temmelig anstrengte opdelingsform af bibelteksterne, den såkaldte 'dokumentar'teori, går bl.a. ud på, at da der i de enkelte tekster kan optræde forskellige betegnelser for israelitternes gud og varierede udgaver af love og beretninger, måtte teksterne derfor stamme fra forskellige kilder. Da det resultat fra den vinkel kunne se meget overbevisende ud, blev problemet, at megen forskning hvilede især på dette gennem de næste 100 år.
          Lignende modstrid kan observeres hos visse teologiske skoler og i grene af egyptologien, nemlig at nye eller forbedrede data inden for Moses-forskningen afvises eller ignoreres, fordi det helst foretrækkes, at det hidtidige billede ikke bør ændres eller forstyrres.

          Således på flere tusinde års afstand påstår nogle indflydelsrige skoler inden for forskningen at vide bedre besked om teksterne end forfatterne, der dengang skrev dem. Det er en uomtvistelig kendsgerning, at ingen af de lærde i antikken, ikke engang dem, der var modstandere af Bibelen eller jøder, har benægtet eksistensen af Moses. Benægtelsen proklameret blandt nutidens forskere ville være blevet anset arrogant.
          Her er et afgørende punkt:  Større kundskab om historie og historisk litterært stof er ved at blive ikke alene en almen - men nu også hos mange fagfolk - en åbenlys mangelvare.
          Idet kulturen i den vestlige verden i de seneste decenier af 1900-tallet har forandret sig med ekspresfart, er det ikke unaturligt, hvis megen af den ældre viden vurderes som mindre relevant.  Men er det realistisk og nyttigt at gøre i så stor en udstrækning? Og det anspores tillige af, at mange teoretikere med deres nødvendigvis begrænsende indsigt endda dømmer ud fra deres holdninger til fortiden på en sådan måde, som om de ville afskaffe historien.

Påståede myter og konkret historie
Det er et naturligt problem, når mange oldtidstekstforskere fra deres plads i nutiden har svært ved at forstå forholdene bag oldtidens berømte forfatterskaber. Men i stedet for at respektere den faktuelle afstand i viden og forståelse gennem flere tusinde år og indrømme kun at være undervejs med opnåelse af den ønskede indsigt, påstås nu flere vigtige oldtidsforfattere at være en myte og teksterne at være skrevet og sammenstykket af flere andre skrivere - og altid på et meget senere tidspunkt end teksterne selv giver udtryk for.
          Tillige hævdes, at begivenhederne i teksternes aldrig har fundet sted, men tilsvarende at være myter. Således påstås Moses-teksternes handling fra ca. 1400-tallet f.Kr. at være skrevet ca. 300 f.Kr.
          Der er blevet iværksat et utal af forsøg på bevisførelse for, at Mosebøgerne ud fra deres indhold af beretninger, lovregler og kvad skulle være skrevet af mange forskellige forfattere. Her er det som om forfattere var ude af stand til at skrive i mere end én stil, skønt det er elementært, at en forfatter, der skriver digte, også kan skrive prosa - ligesom f.eks. en jurist, der formulerer juridiske dokumenter, omstiller sin stil, når andre, f.eks. private, forhold skal optegnes.

          Der kendes gennem historien en hel del forfattere, der har skrevet i afgjort forskellige stilarter beregnet for henholdsvis deres epos, digte og politiske skrifter. I det hele taget findes der næppe noget større litterært dokument i verdenshistorien, der kan karakteriseres som gennemført stilrent, men alligevel styres kildeforskningen af skrivebordsteorier med et stilens ensartetheds-ideal, der er utopisk.
          Så den indgroede hypotese at Moses-teksterne - set på den komplekse baggrund - skulle være et konglomerat fra talrige forfattere - er dog stadig lige så utopisk som "at sætte tusind aber ved skrivemaskiner til at fremstille Shakespeare-tekster" efter millioner af år.
          Mange forskere har antaget den holdning, at Abraham og Moses er ren fiktion, udvandringen fra Egypten har aldrig fundet sted, og det meste i Bibelen er skønlitterære national-ideologiske fortællinger i en 'sammensyet' religionsbaggrund, alt digtet af jødiske præster ca. 300 f.Kr.

Et 'vidensfilter' usynliggør den egyptiske faktor
Bibelen definerer sig ikke som en historisk(-kritisk) beretning, men kan dog være en reel kilde. Og grundlæggende har teologiforskning sjældent kunnet analysere arkæologi og historie videre professionelt. Bl.a. holdes der stærkt fast ved, at dobbelte navne og betegnelser - såsom Jahweh/El, Jakob/Israel og dobbeltgengivelse af begivenheder, territorier og lovtekster - skulle bevise, at flere kilder er sat sammen i ét.
          Havde forskere som Wellhausen og efterfølgerne blot vidst, at dobbeltformer var almindeligt og yndet allerede i Mellemøstens ældre tekster ved navne, omtale af begivenheder og i kvad - som også påvist bl.a. af strukturalisten Lévi-Strauss: I Babylon og Egypten, og hos hittitterne, optræder guders og kongers navne jævnligt i dobbeltformer.

          Skønt kraftigt modsagt af mange nye resultater og opdagelser, er det stadig ofte hævdet, at Bibelen bør kun ses som et rent litterære digt eller fiktionværk. Men adskillige gange angiver Mosebøgerne, at det er Moses selv, der er forfatteren - så hvis der senere kan være ændret eller tilføjet, fratager det ikke nødvendigvis Moses forfatterskabet til de grundliggende tekster. Men tekstændringer samt eventuelle udskiftninger af ældre udtryk er af mange forskere blevet bedømt således, at følgelig måtte hele teksten stamme fra de moderniserede udtryks egen, meget senere, tid.
          Og angående historisk plausibilitet i Bibelens ældste dele, Mosebøgerne, har bibelforskning jævnligt set bort fra, at disse tekster kan informere specifikt om personer, tid og sted - dvs. præcis som det kræves til juridisk bevisførelse i retssager - i modsætning til legender og eventyr, hvor disse faktorer er mere uklare. De forskere, der tidligt var på et bedre spor, afvises stadig med det ikke-argument, at "de er forældede".
          Rabbinerskrifterne - med sine store tekstsamling fra oldtiden hvoraf de ældste dele er af samme alder som Bibelens ældste dele - er en absolut forudsætning for at forstå mange, også egyptiske forhold i Bibelen, men ignoreres ofte både i bibel- og historieforskningen.
          Ydermere ses den tyske skoles udløbere, også i forskellige andre lande, ofte at frakende den kulturelt så indflydelsesrige skikkelse fra oldtiden, Moses, al historicitet og tillige har man her undladt at se den egyptiske faktor blandt de vigtigste elementer til forståelse af mange påståede tekstuoverensstemmelser. Der er skabt et "vidensfilter", som automatisk filtrerer det fra, der ikke passer i herskende teorier; men nøgterne kritikere vil kalde det "mord på historien"!
          Men det store materiale publiceret i min bogserie "Attentatet på Moses", der har - modsat  den ortodokse forsknings mere ekstreme opfattelse med en ikke-historisk Moses - faktuelt hele vejen igennem tydeligt kunnet demonstrere Moses' intime tilknytning til først og fremmest det egyptiske univers.

2. DEL

Konsensus og myte-teorien on Moses

Den historiske Moses' indsats er kendt som en milepæl i den tidlige del af vores kulturhistorie. Så vi kan virkelig undre os over, hvorfor nogle moderne forskere uden solid dokumentation opstiller teorier, der afskærer os fra en vigtig baggrund af vores fælles tidlige historie.
          Nogle af de indflydelsesrige akademiske kredse internationalt har præsenteret fremmede teorier, som for afviser helt eksistensen af Moses og israelitternes udvandring, exodus, fra Egypten. Af mangel på håndfaste videnskabelige beviser for myte-teorien om Moses, benytter de omtalte kredse ofte det kunstige "argument", at der findes et flertal, konsensus, for den afgørelse af historien. Alene dette er illusion, idet det ikke er unormalt at kun ganske få forskere tegner et billede, mens et større antal, der ikke har forsket i detaljerne, derefter ofte uen videre følger trop.

          Konsensus i sig selv kan være særdeles praktisk som en foreløbig platform. Men vi har al mulig ret til at blive ordentligt orienteret om alle forhold, herunder også om et eksisterende bevismateriale, der modsiger en konsensus om en reelt ufunderet ide om, at mange historiske begivenheder kun er myter.
          Men på den måde, som det nu er sket, ved at søge at fjerne tilstedeværelsen af et andet, endda konkret underbygget billede - som er fremlagt i mine bøger om Moses - er jo ikke det samme som at have løst problemet om Moses' gådefulde historiske træk.
          De opnåede forskningsresultater fremlagt i mine bøger blev i begyndelsen desværre unddraget at blive disputeret på normal vis, men er i stedet, som dokumenteret, af gådefuld årsag behandlet med udsøgt ignorance i de universitære kredse. Også denne adfærd bliver hurtigt en gammel sag, så hvorfor dog offentliggøre sådanne akademiske stridigheder? Fordi det er af stor betydning at oplyse om, at denne form for akademiske absurditeter finder sted selv nu i moderne, oplyste tider og skaber forhindringer mod at bringe ny viden igennem.

Hvor blev de meget nødvendige videnskabs-normer og etik af?
I en række overraskende eksempler kan man observere, hvor uhyrligt visse forskere kæmper mere for tro end for viden. Tilmed uden overhovedet at ville se det etiske problem, krænkes andre forskeres ret til anden seriøst underbygget opfattelse, idet man i de pågældende akademiske grupper insisterer på at overbeskytte egne ideer og opfattelser, uanset om de er mangelfulde og uklare. En videnskabelig kæmpe misforståelse; ideer skal udfordres!
          Et særpræget hændelsesforløb efter udgivelsen af min bogserie om den historiske Moses afslører nogle universitetsfolks chokerende aktioner ved deres faktiske undertrykkelse af en rig vidensarv, de ikke ønsker udbredt. Dette påvirkede kolleger og pressen til tavshed. Det fungerede fordi det er så grotesk, at ingen tror det er sandt. Men de besynderlige akademiske reaktioner over for de mange nye oplysninger kan her bruges absolut konstruktivt:
          - Som udgangspunkt blev fortrængelsesforsøg og meningsdiktatur en katalysator og hovedårsag til at formidle et bekendtskab med vigtige historiske oplysninger samt, fra offentlig praksis, en række interessante og meget nødvendige videnskabs-normer. Og i tilgift en påmindelse om eksistensen af den ofte usynlige, men helt uundværlige videnskabs-etik. De normer blev opstillet for at begrænse videnskabens eventuelle vildspor og kritisabel adfærd og bør derfor være meget mere kendte.

3. DEL

Hvor blev den meget nødvendige dokumentation af?
Det er en sand kunst at komme i tvivl, en fornem gave hos en forsker. Videnskaben bør fortløbende komme i tvivl også om sine egne domme og forudsigelser og den utilstrækkelige viden om alle de sammenspillende komponenter, som domme og forudsigelser bygges på.

          Et eksempel. Efter mange års stilhed om et særligt emne offentliggjorde det amerikanske efterretningsvæsen CIA i 2005 nogle detaljerede luftfotos fra den tyrkisk-russiske grænse, med afbildninger af Ararats bjerg. At se dette meget høje bjerg, som de fleste kender fra Bibelens historie om Noahs ark, inspirerede nogle personer til at udruste en ekspedition, der oppe i bjergets evige sne skulle eftersøge mulige permafrosne rester af nogle spor fra den tid. Finder de ikke det, kunne de finde evt. andet nyt. En nysgerrighed og interesse, der er al ære værd. Måske inspireret af fundet af den gennem 5.300 år velbevarede Oetzi-mand mumificeret i de østrigske Alpers permafrost.
          Men typisk udtalte i den forbindelse docent dr.theol. John Strange fra Teologisk Fakultet, Københavns Universitet, i Kristeligt Dagblad (26.05.2005) om Noahs ark-inspirationen: "Man kan ikke finde beviser for et sagn", og: "historisk underbyggelse af Bibelen gennem arkæologi er i bedste fald naiv og i værste fald løgnagtig". Strange bruger ikke dokumentation - dette til erindring under læsning af andre lærde med samme vane.
          Moderne arkæologi har vundet fornemme resultater i det gamle Egypten og Babylon, - og har beriget vores viden enormt om vores forhistorie. Men, nu lyder det her, at lignende fund tæller ikke, når det angår Bibelen. Det har han selv vedtaget.

          Et andet eksempel er om en katastrofal episode under forberedelserne til Thor Heyerdahls siden hen så berømte Kon-Tiki Expedition henover det sydlige Stillehav i 1947. Forskellige af USA's store  fonde og banker ville financiere med betydelige donationer. The New York Academy of Sciences er det tredjeældste videnskabelige selskab i USA og det mest magtfulde og betydende - en uafhængig, non-profit organisation med mere end 25.000 medlemmer udstrakt i 140 lande. Men dette Akademis præsident, en anset videnskabsmand, blev negativt oprørt ved mediernes optagethed af den spændende, forestående forskningsfærd - og i pressen svor han på, at ekspeditionens tømmerflåde af balsa-træ ville synke til bunds ved at være højst en uges tid på havet.
          Ved at denne autoritet således på forhånd dømte sagen til fiasko, bevirkede, at hele den lovede financiering nu blev afslået, og ekspeditionen måtte opgives. Den reddedes kun fordi et norsk rederi tilsidst greb ind og betalte. Balsaflåden sejlede på Stillehavet i hele 101 dage fra Peru til Tuamotu-øerne i Fransk Polynesien.

De gådefulde skadehandlinger
Hvad får en sådan videnskabsmand til at skade andres forskningsarbejde? Hans ord alene har magt, så han bruger ikke dokumentation. Hvorfor undgik han ikke sit pinligt ubegavede udspil og i stedet testede først med konkrete facts ved f.eks. bare at smide et stykke balsatræ i et badekar en uges tid for at se hvad der skete?
          Den 17. november 2009 hackede nogle russere serveren hos University of East Anglia. Her, fra arkiver for den store internationale klimaforskning, blev stjålet over 1.000 af forskernes e-mails:  Et særligt udvalg publiceredes og afslørede illusorisk konsensus, indbyrdes chokerende chikane og intriger, og skeptikere blev systematisk forhånede og svindlet med deres modargumenter. Hvorfor? Her taber vi fremskridt.
          Og hvad får en adminitrativt ledende egyptolog på Københavns Universitet til at skrive et hadebrev angående Ove von Spaeths bøger om Moses og Egypten? Brevet er tilsendt C.A. Reitzels forlag, dateret 15. Juni 1999, præcis samme dag, som Berlingske Tidende bragte en hel side meget begejstret anmeldelse. Han var stærkt imod, at fagfolk havde anbefalet mine bøger, og hævder uden dokumention at det er løgne. 

          Det må vel kunne tillades at tage til indtægt, at mine bøger må være af særlig klasse, når de således har været gjort til genstand for en helt enestående opmærksomhed, som ofte kun overgår de færreste værker. Det viser den ejendommelige aktionering fra nogle universitetsfolk og 'ligesindede' gennem pressen, i breve og endda ved telefonisk pression rettet direkte imod en hel række forskere og personer, som har været behjælpelige i forbindelse med bogprojektet.
          I intet af de pågældende tilfælde er overholdelse af en vis minimumsstandard for seriøsitet og legitim videnskabelighed observeret. Det let patetiske i fremgangsmåde og motiv har megen ufrivillig komik og tillige medført god reklame for bøgerne.
          Ingen af bøgerne er lagt an på polemik eller provokation. Men indholdets nysyn på Moses er her fundet så markant, at man har villet "bekæmpe budbringeren", skønt det er et eksisterende ofte fortrængt materiale, der i sig selv reelt vil kunne ses som underminering hos nogle specialer på universiteterne: "... det er en bog, vi kommer til at kæmpe med i mange år fremover ..." (sagt af egyptologerne Kim Ryholt og Karen Jensen, Carsten Niebuhr Instituttet, - i Berlingske Tidende, 3.aug.1999, sektion Univers s.10). Igen, hvorfor "kæmpe med"? Hvorfor ikke samarbejde med? Nu gælder det om at transformere det til noget konstruktivt og fremadrettet.

Uvidenskabelig behandling af vigtige dele af historien
Moderne test-formler kan evt. bruges her, - Rudolf Carnaps verifikationsprincip, Karl Poppers falsifikationsformel, Thomas S. Kuhns paradigmeskift-afdækning med vigtige kriterier for grundlæggende definitioner og acceptabel teori-etablering, og vi har strukturalisme-modeller (systemanalyse og teknisk objektivitet), etc., etc.
          "Science" 2.Oct.2009 har 11 artikler om 4,4 mill. år gamle rester af en forhistorisk kvinde udgravet i 1994 i Etiopien. 47 forskere fra 9 nationer har sendt detaljerede fossil analyser til tjek i laboratorier rundt i verden. Så pålideligt i 15 år, uden mishag!
          Også en matematiker må være lige så omhyggelig ved hypoteser for løsning af et praktisk problem, f.eks. en beregnet forudsigelse af et forløb. Han kan inddrage så mange faktorer så muligt, alle mulige former for divergenser, modsigelser og barrierer selv med blot minimal indvirkning på slutresultatet. Af disse facts og data opstilles algoritmer der alle inkluderes i den samlede formel for at nå så nær et realistisk resultat som muligt. Forskringsselskaber bruger sådanne formler til risikovurdering.
          Derfor er det underligt at se, når man i humaniora inden for de involverede forskningsfag angående den historiske Moses direkte fravælger vigtige faktorer, der kan modtride en hypotese, og tror at legitimere dette ved at kalde det fravalgte for 'myter'. Man kan måske af overskuelighedsårsager fraskære betydningsløse detaljer, men her er der tale om hovedlinjer. Videnskab er en helt misforstået betegnelse her.

Opgør mod Foreningen af Bedrevidende
Under alle omstændigheder er mine bøger baseret på - frem for overdreven megen fokusering på betragtninger og teorier - at i stedet få fremlagt overhovedet mest muligt af netop konkrete historiske facts. Eksempelvis i sidste bind af Moses-serien findes 50 tætte sider med bibliografi med data fra sidste 120 års forskning. Det gælder om ikke at overse noget, for det kan risikere forringe værdien af et slutresultat.
          Skønt det er elementært, at facts naturligt bør være i fokus, er der, som vi ustandseligt kan se, forbavsende mange sager, hvor forskerne er faldet i den grøft at blive alt for totalt optaget af teorierne alene.
          Skal man så forsvare sine bøger mod Foreningen af Bedrevidende? Et modspil er vigtigt for forskningen, og nu gennemføres dette altså ved at markere eksistensen af vigtige alternativer. - Således i et videre perspektiv i forbindelse med moderne arkæologisk teknologi, astronomisk datering, eller når dna-test fra mumier bruges til påvisning af indbyrdes familieskab, er det af største interesse, hvor vi har de tilfælde, at fremkomne data kan vise sig mulige at sætte i relation til de gamle kilder.
          Så under forskningens eventuelt skiftende betragtninger om visse historiske facts vil disse i sig selv jo ikke forandre deres eksistens, uanset en eller anden temporær konsensus ønsker at vende ryggen til, men de bevarer deres værdi til senere gavn for fremtidens forskning.
          Det bør være i udlægningen af sådanne undertiden unikke facts, man kan være uenig, men bestemt ikke i at de skulle ignoreres.

Ove von Spaeth,  - Zenith IC Project - www.moses-egypt.net  -  (21.sep.2009)


 
Sidetop


 
 
  :  Den Forsvundne Tronarving
C.A. Reitzel Forlag a/s, - men efter 2008:  online lager Lemuel-Books, www.lemuelbooks.com
- eller:  online netboghandel Bog & Mystik, tlf.3672750, - kontakt@bog-mystik.dk - www.bog-mystik.dk
- evt. praktisk at kunne læse teksten off-line

.

 
 

>>> Mere Debat, se:

Debat om Moses   -   bind 1
                 
Debat om Moses   -   bind 2

Debat om Moses   -   bind 3

Debat om Moses   -   bind 4

Debat om Moses   -   bind 5


Debat - om hele bogserien, a

Debat - om hele bogserien, b

Debat - om hele bogserien, c

Debat - om hele bogserien, d

Debat - om hele bogserien, e
 

 
Ptahotep       Ptahotep       Ptahotep
 
 
Lokalisering ?       Her befinder du dig:   Debat-siden om Bind 3
Her kan gives en kommentar om denne side:
Her kan gives et tip til en ven om denne side:
Warning: links may not work on translated pages Warning: links may not work on translated pages
INTRODUKTION
ANMELDELSER
- evt. praktisk at kunne læse teksten off-line
 
Sidetop
Site•map
< Forrige | Næste > 
Engelsk side

Copyright © 2014 & © 1999: Ove von Spaeth - All rights reserved. - Web Technique: Macro Systems Internet - Disclaimer

En særlig videnskat og visdomslære fra Grækenland, Rom og renæssancen udsprang oprindeligt i oldtidens Egypten - og kendes her også forbundet med den historiske Moses' dramatiske skæbne og mysterium.
          Ove von Spaeth har skrevet et fascinerende og nyorienterende værk om denne stadig influerende baggrund i nutidens samfund. Hans tværvidenskabelige forskning i historie, arkæologi og antropologi går dybt i egyptisk tradition, religionshistorie, indvielseskult, stjerneviden, mytologi - og videre i rabbinerskrifterne, bibelstudier og oldtidsforfatterne. Hver bog fremdrager unikke indsigter, det ikke tidligere var muligt at vise.
          Bøgerne bestilles lynhurtigt og direkte i B&M's internetbogsalg - klik på de individuelle forsider:

(1) De Fortrængte Optegnelser (238 s.) - (2) Gåden om Faraos Datters Søn (239 s.)
- (3) Den Forsvundne Tronfølger (255 s.) - (4) Den Hemmelige Religion (368 s.) -
(5) Profeten som Ukendt Geni (272 s.)
Online-salg – både hos: B&M's butik og internetbogsalg • - og hos Online-lager: Lemuelbooks

Løbende nyheder om Moses-serien: www.moses-egypt.net - & - Interest Group for The Ove von Spaeth Papers




 
 
Sidetop



 
 

INTEREST GROUP FOR THE OVE VON SPAETH PAPERS

You are invited to freely join:
Interest Group for The Ove von Spaeth Papers

*